Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 9.
TEKNISK UGEBLAD.
37
Indhold: Om brud af balkonbjælker. - Om den kemiske
teknik og dens indflydelse på liv og sæder. (Forts, fra no. 5).- Regjerings-
bygning på det gamle Rigshospitals tomt i Kristiania. (Slutn.).
Foreningsefterretninger. - Bog- og bladnyt. -
Om brud af balkonbjælker.
f og til forekommer det, at konsoler og
balkoner med (sand-) stenbjælker en vakker dag
falder ned, uden at man har seet ydre spor
af svaghed og efter at bjælkerne gjennem decennier
har udholdt den vægt, de var beregnet for; dette
har ikke fået nogen tilfredsstillende forklaring.
Dette fænomen forekommer også i tilfælde, hvor
belastningen er langt mindre end den ifølge prof.
G o 11 s c h a l d t tilladelige, nemlig 2,2-3,8 kg. pr.
l cm2 vertikalt tværsnit, og karakteristisk er det
i de fleste tilfælde, at bruddet sker i flugt med
væggen. Dette sidste sandsynliggjør i høi grad, at
grunden må være en strukturforandring i den
indmurede del af bjælken. Herved bør man lægge
mærke til, at de anvendte bjælker, sandstenplader,
i de fleste slige tilfælde stilles på kant, og at de
således bliver påkjendt ikke alene ved bøining, men
at de ved tryk ovenfra muligens kan opløses i sin
indre sammenhæng.
Forrige sommer faldt to balkoner ned en nat
på et beboelseshus i Dresden. Huset blev bygget
i 1859, og bjælkerne, der var af Oottasandsten,
målte i brudfladen 19 X 64 cm. == l 216 cm2;
balkonernes dybde var l m. På disse hvilede 17 cm.
tykke sandstensplader, 2,54 m lange mellem
konso-lernes midtlinie; pladerne veiede l 034 kgf Lægges
hertil et smedejerns rækværk, får man konsolernes
hele belastning rundt l 100 kg. På de indmurede
dele hvilede en sandstensmur, almindelig bygnings-
mur, 15,9 høi, hvilket giver en belastning (l m3
veier 2200 kg.) for l ma grundflade af 34980 kg.
og for konsolernes basis et tryk af rundt 31/«
kg-lodret pr. l cm2, når vægten af gulve, tag m. m.
udelades.
Ifølge Gr o 11 s c h a l d t skulde i dette tilfælde,
da konsolernes dybde var større end deres høide,
deres bøiningsfasthed mindst være 2,2 kg. pr. l cm2;
isteden herfor skede bruddet under en belastning af
UOO
1216
= 0,904 kg.
Som alle tidligere tilfælde af lignende art
maner også dette vore arkitekter til den største forr
sigtighed under bygning af stenbalkoner; det turde
hænde, at den på mange steder obligatoriske
forsikring ved hjælp af jernbjælker ikke var så ganske
overflødig. Man beroliges ved, at sådanne
katastrofer kun hænder med stene, der er stillede på
kant, som i foreliggende tilfælde. Ved
sandstens-trapper, som undertiden bliver indmuret fiit på
lignende måde og derpå belastes har vi endnu aldrig
hørt om lignende ulykker; her fordrer nemlig sagens
natur, at stenen benyttes på den naturlige måde,
liggende vandret.
Det vilde være ønskeligt, om alle som påtraf
lignende tilfælde, vilde indsamle og oplyse alle
herhenhørende data, så vi kunde få fænomenet bearbeidet
Og oplyst. (Der Civilingenieur).
Om den kemiske teknik og dens indflydelse på liv og sæder.
(Tale holdt i den tekniske høiskole i Sachsen april 1891 af prof. dr. Walter Hempel).
(Forts, fra no. 5).
En ganske ny opfindelse, hvis rækkevidde endnu
ikke lader sig overskue er endvidere den elektriske
udvinding af alluminium, hvorved man allerede med
fordel fremstiller alluminium til en pris af 6 mark
pr. kg.
Der viser sig i bygningstekniken en voxende
tendens til at bygge med metaller, navnlig jern
istedenfor sten, og dog har også kemien på anden
måde udviklet bygningskunsten, således ved
indførelsen af den såkaldte portlandscement. Med jern og
cement kan vi nu omtrent trodse vind og veir;
alene ved tyske cementfabriker fremstilles årlig
2 150 000 tons.
Dog, nok af tal; jeg antager at have påvist
tilstrækkeligt, hvilket uhyre opsving i industri, liv
og sæder kemien har frembragt.
Det er vist heller ikke for meget sagt, når
jeg påstår, at denne udvikling vilde været umulig,
når ikke teorien var dyrket ved vore universiteter
og tekniske høiskoler.
I erkjendelsen heraf har det tyske, kemiske
selskab for omtrent et år siden sat sig i bevægelse
for at afholde en i sit slags enestående fest. Fra
alle kanter af verden, hvor en kemisk videnskab
existerer, samledes dens repræsentanter i Berlin
den Ilte marts 1890. Man feirede med det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
