Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
TEKNISK UGEBLAD.
l Ode marts 1892
optaget ikke borttager nytbar plads ombord. Det tiltrænger
også et minimum af skjødsel, at dreie på et spjeld og skrue
på en ventil, når man kommer til havn og forlader havn er
omtrent det hele. Feiningen foregår med damp. Enkelte
smådetaljer er forbedret fra det første.
»Teknisk Tidsskrift» sidste hefte indeholder
fuldstændig tegning og beskrivelse af apparatet.
X Flusjern under streng kulde. De nylig l Ugebladet
omtalte experimenter af prof. Steiner i Prag for at undersøge,
hvorledes flusjern forholder sig under abnorm lav temperatur,
og som ledede til et for dette material meget ugunstigt
resultat, har vakt megen opsigt og fremkaldt imødegåelser. -
Baurath Mehrtens har således i «Centralblat der
Bauverwalt-ungen» for 13de februar gjort rede for endel forsøg, som
nylig har været gjort med basisk (Thomas) flusjern under
indtil 60° kulde i anledning bygningen af en ny bro over
Weichsel ved Fordon, og som har ledet til et for dette flusjern
meget tilfreds stillende resultat. Der vil senere blive
indtaget en oversættelse af Mehrtens opsats i «N. T.
Tidsskrift», og man skal her kun meddele følgende
slutnings-resumé af opsatsen:
«Man vil se af foranstående i uddrag meddelte resultater
af kulde-bøiningsforsøgene, at alle prøvestykker af
Thomas-flusjern uden undtagelse har bestået prøverne ved en kulde
af 40° til 60° og derover, i hvert fald på en sådan måde, at
man ikke kan forlange det bedre ved almindelige
bøinings-prøver med et til bygningsdele skikket flusmetal. Men de
fleste prøvestykker, navnlig de som var sårede eller borede,
viste en betydelig større bæreevne og seighed. Egenskaberne
hos det til Fordoner-broen bestemte Thomas-flusjern turde
således have fået et godt vidnesbyrd. Videre tør man vel ogsaa
slutte - i hvert fald for tyske forhold - at alle vore
Thomas-værk nu vil være istand til regelmæssig at levere et sådant
tilforladeligt flusmetal. Der foreligger derfor ingen grund
til - selv ved den strængeste vinterkulde - at tvivle på
sikkerheden af de tyske flusjernbroer; man kan derfor heller
ikke indse, hvorfor man ved streng kulde skulde befare"
langsomt, godt byggede flusjernbroer. Det er vistnok at anbefale
til enhver årstid at befare broerne langsomt men kun for
såvidt muligt at forhindre afsporinger på broen eller, såvidt
det går an, at formindske følgerne af sådanne«.
Man ser at meningerne endnu er delte om flusjernet.
Alle er enige i, at det har mange udmærkede egenskaber, og
at det mere og mere vinder terræn; men der er fremdeles
nogen usikkerhed med hensyn til den indflydelse, som
bearbei-delsen og kulde kan have på dets egenskaber, og dette er
vigtige ting, når det skal anvendes til bromaterial. Man må
håbe, at denne usikkerhed lidt efter lidt vil blive fjernet.
9 Beskyttelse af jern under vand. «Metall-Arbeiter»
behandler spørgsmålet om den bedste måde at bevare jern
mod vandets indvirkning og kommer herunder til det resultat,
at hertil i allefald ikke bør være tale om bemaling med
olje-farve. Et sådant anstrøg af maling, der sjelden bliver
ordentlig tørt, hæver sig i vandet snart til blærer og falder af.
Yil man alligevel benytte maling, må det blot være en ganske
tynd grunding, hvorover man så kan stryge kopallak.
Foruden denne måde kan man, når man vil holde sig til
malervarer, benytte alkoholiske schellakopløsninger eller lakfernis,
bestående af lindoljefernis og harpixopløsning eller blot
harpix-opløsning. Når det er smedejerns gjenstande, som skal
beskyttes, bør man lade al bemaling fare og beskytte jernet
varigt ved en solid galvanisering. Hvis det derimod gjælder
at beskytte gjenstande af støbejern, er ikke forzinkning at
tilråde, hvorimod man bør overdrage dem med kogende
stenkultjære på samme måde, som ved vandledningsrør. Denne
slags beskyttelse er forholdsvis billigst og holder ifølge erfa-
ring temmelig længe. Endelig må vi nævne et
emaljeoverdrag, der er det bedste af alle beskyttelsesmidler, hvor
gjen-standen ikke er udsat for stød, rystelser eller anden rå
behandling. Hvis sådan voldsom behandling ikke kan undgåes,
bør man ikke benytte emalje, der også er det dyreste af alle
herhenhørende midler. Farvefabrikanterne er altid påfærde
med alskens velklingende navne på sine; nu gives der derfor
en såkaldt emaljefarve, som vi vil advare mod, da den intet
har med den her nævnte emaljering at gjøre,
ep Gjennemsigtig lakering på træmøbler. Denne nu
så yndede lakering, som tillader træets struktur at sees
igjennem, fremstiller man på følgende måde: Møblerne afslibes
i tør tilstand med pimpsten; derpå bestryges de to gange
efter hinanden med en klar, farveløs, tyndtflydende kopallak
og tilsidst en gang med en noget tykkere kopallak. Man må
vente med hver bestrygning til den foregående er bleven
fuldkommen tør. Møblernes udseende vinder i høi .grad, hvis
man efter at første lakering er tørret (den trækker sædvanlig
strax ind i veden) endnu en gang afsliber dem med
pimpsten. Skal møblerne vise en bestemt farvetone, så anvender
man efter afslibningen istedenfor lak linolje, der er tilsat
en del af den omhandlede farve. Som farvestof anvendes her
især lasurfarver, brændte og ubrændte terra di Siena,
kasselerjord osv. til hvilke der må benyttes megen sikkativ, da disse
farver tørker sent. Efter at farven er tørret, er det meget
nyttigt at slibe af en gang til, hvorefter lakeringen foretages
som ovenfor beskrevet.
<p Huse af jern, Bygningen af jernhuse har i udlandet
udviklet sig til en vigtig fabrikationsgren. I den sidste tid
bygger man også jernhuse bestemt til beboelsesrum og det
for alle årstider. Ingeniør Heilemann i Berlin har nu angivet
et særskilt system for udførelsen af jernhuse; hans
konstruktion går ifølge «Bautechn. Centralblatt* ud på at forhindre
væggene i at give efter for vind og veir, endvidere at kunne
bygge hurtigere end man på vanlig måde kan - på grund
af at murværket - især i* den rå årstid ikke vil tørke samt
endelig at gjøre den indvendige temperatur mest mulig
uafhængig af den ydre. Derfor bygges alle mellemvægge af
mursten, og jern anvendes blot til de vægge, der vender ud
mod luften, samt til gulvbjælker og tag. Vægge efter
Heile-mann’s system er 150 mm tykke og består af flere såkaldte
skikt, nemlig; den ydre jernklædning, et luftskikt, en
trævæg, et papirbelæg på denne, nok et luftskikt og endelig en
beklædning af 25 mm tykke isolationsplader, der helst består
af infusoriejord, hvorpå tapetet klæbes. Vægtykkelsen
ud-gjøres altså af tre lag bygningsstoft’e indbyrdes adskilte med
luftlag af 2 mm’s tykkelse. Det yderste luftlag er øverst
åbent og står i forbindelse med gulvrummet; det tjener til
ventilation af værelset. Da væggene er så tynde, kan de
ikke optage i sig synderlig megen varme; derfor er disse huse
kjølige om sommeren. På grund af sin konstruktion vil de
heller ikke blive stærkt afkjØiet om vinteren, hvorfor de er
lette at opvarme. En på denne måde forfærdiget bygning
kan også i arkitektonisk henseende gjøres fuldt ud tiltalende.
Ved anordning af forskjelligartede fyldinger, der ved presning
erholder de forønskede former, kan der frembringes lignende
virkninger, som ved vanlige stenbygninger.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
