- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
70

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7O

TEKNISK UGEBLAD.

28de april 1892

polytekniske forening har handlet fuldt korrekt ved
på det bestemteste at støtte den af Jernbanernes
tekniske forening vedtagne resolution. Det vilde
have været en feil, om foreningerne ikke havde
taget sig af en sag, som den foreliggende. Det er
vistnok foreningernes hovedformål ved foredrag og
diskussioner at bidrage til at udrede og sprede lys
over sådanne tekniske spørgsmål, som er af almen
interesse og af speciel interesse for vort land, men
foreningernes virksomhed er ingenlunde begrændset
hertil. Det er i fuld overensstemmelse med det i
statuterne angivne formål for foreningernes arbeide,
at de i tilfælde som det foreliggende bestemt
fremholder sin mening for at varetage og hævde de
tekniske interesser.

Der synes desværre endnu at være mange, som
finder, at en mand med juridisk uddannelse er
tilstrækkelig kvalificeret til overtagelse af vigtige
hverv på det tekniske område og til at træffe
af-gjørelse i tekniske spørgsmål af stor betydning.
Skjønt det urimelige heri er klart for enhver, som
har noget nærmere kjendskab til tekniske ting, saa
spiller denne opfatning dog endnu en vigtig rolle i
vort offentlige liv, og vore teknikere har al grund
til på det bestemteste at bekjæmpe den. Den
virker skadelig i flere retninger og bidrager til, at der
ofte fattes beslutninger i vigtige sager på grundlag

af en overfladisk og formel behandling. Den
medfører desforuden en uberettiget og ufortjent
tilside-sættelse af den tekniske stands interesser.

Hvis en tekniker vilde gjøre krav på at
optræde som sagkyndig på det juridiske felt, så vilde
dette med rette blive anseet som uberettiget og
urimeligt. Men det er omtrent analogt, når en
juridisk uddannet mand, således som forudsat ved
affattelsen af den her omhandlede instrux, ansees
kvalificeret til at behandle og fatte bestemmelse om
vigtige tekniske sager. Når dette desuagtet
praktiseres i ikke liden udstrækning, så kommer det
dels af, at den juridiske stand fra før af har havt
gammel hævd på at optræde på omtrent alle
virkefelter og dels af, at man i den almindelige
opfatning er tilbøjelig til at overvurdere de formelle
hensyn ved sagens behandling og at
undervurdere realitetsundersøgelsen. Dels og i væsentlig
grad kommer det ogsaa af, at den tekniske stand,
som sammenlignelsesvis er ung om end under rask
udvikling, endnu ikke har forstået med
tilstrækkelig eftertryk at fremholde og varetage sit fags
interesser. De tekniske foreningers samstemmige
optræden i det omhandlede tilfælde turde være et tegn
på, at man nu er fuldt opmærksomme på forholdet
og fremtidig samlet og med energi vil handle i
overensstemmelse dermed.

Belastningsprøve af broer.

Den vcerd^ der tillægges belastningsprøver ved
jernbroer, bliver, trods gjentagne advarsler, af mange
fagmænd i pressen, endnu stedste overvurderet. At
dette kan have betænkelige følger, beviser et i den
nyeste tid forekommet tilfælde. En jernbanestyrelse
har anstillet en nøiagtig undersøgelse af
rustdannelsen ved visse broer og derunder på en af disse
fundet en ganske betydelig vistnok til et enkelt
sted indskrænket ødelæggelse. De forhen udførte,
regelmæssige, og de efter fundet gjentagne særegne
Belastningsprøver gav en meget rimelig, endog under
den sædvanlig som tilladelig antagne værdi af
l : 2 000 liggende, indbøining. Deraf slutter
styrelsen, at overbygningens varighed (eller
bestandighed) på den tid ikke syntes bragt i fare. Dette er
naturligvis en falsk slutning, hvorved er overseet,
at man vel ved en usædvanlig stor indbøining kan få
mistanke om, at forskjellige mangler er tilstede,
men at en liden indbøining intet beviser for
bygværkets sikkerhed. Grundene herfor er indgående
udviklede i en opsats på side 477 af cOentralblatt der
Bauverwaltung» af 1883, og er hidtil ikke bleven
bestridte fra nogen kant.

Vi kan selvfølgelig ikke her gjentage alt, hvad
der er sagt dersteds, men ville dog anføre et exem-

pel, hvorved påstandens rigtighed uden videre
stad-fæstes. Sæt, at en misgjerningsmand på en
fag-værksbro med en fin metalsag havde gjennemskåret
en diagonal fra begge sider så vidt, at der i midten
kun stod igjen en fjerdedel af .det oprindelige
nyttige tversnit. Derved vilde påkjendingen, som
oprindelig var fastsat til 750 kg. pr. cm.2, stige til
3000 kg. pr. cm.2, hvorved faren for indstyrtning
uden tvivl vilde være rykket meget nær.
Belastningsprøverne vilde ikke fremtvinge nogen særegne
resultater, da svækkelsen og den med samme
forbundne høie påkjending kun strækker sig over en
forsvindende liden længde og altså ikke kan udøve
en målbar indflydelse på længdeforandringen af den
beskadigede diagonal og på overbygningens samlede
indbøining. Var broen meget mangelfuldt planlagt og
udført med en hel del overflødigt jern, så vilde der
måske, trods at sikkerheden var sat så høit på spilr
kun vise sig meget små elastiske indbøininger ved
belastningsprøven.

Sæt nu videre, at den funktionær, der havde
at våge over broens sikkerhed, i tillid til de
gunstige resultater af belastningsprøverne havde taget
sagen ved den egentlige undersøgelse (besigtigelse,
påhamring etc.) letvindt og overseet den faretruende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free