- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
72

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

TEKNISK UGEBLAD.

28de april 1892

Med hensyn til de stykker, der udsættes for tryk, må
man beregne trykket efter knusningsfastheden; en
redegjø-relse heraf er indleveret til præsidenten, men den bliver for
vidtløftig at indlade sig på her.

Præsidenten. Således kommer vi altså til at
inddele stålarterne i to klasser; jeg finder, at der er en
temmelig stor forskjel på koefficienterne, 8 og 10 kg., svarende til
den temmelig ubetydelige variation i elasticitetsgrænsen.

Considiere. Jeg sætter 7,80 kg. som koefficient for
den første stålart og 9 kg. for den anden; når man beregner
jernet efter 6 kg., så repræsenterer dette forøgelser af 30 og
50 pCt. for stålet. Hvis man sætter koefficienten for
jern høiere eller lavere end 6 kg., forøges altid stålets
koefficient henholdsvis med 30 og 50 pCt. F. ex. når jern
arbeider efter 8 kg., da bliver de "to kvaliteter af stål 10,40
og 12 kg.

Præsidenten. Efter dette skulde altså stål med 26
kg. elasticitetsgrænse have en koefficient af 10,40, og det med
30 kg. skulde have koefficienten 12.

Gr o d f e r n a u x. På Forthbroen har man beregnet med
koefficienten 11,80.

Præsidenten. Lantrac påstår, at koefficienter
mellem 10 og 12 er for store.

Lantrac. Jeg vil først sige, at tallet 8, som man vil
sætte istedetfor 6, går an; med dette tal for øie tager man
nemlig ikke alt med i betragtning: tallet 6 bliver alligevel
lagt til grund for beregningen; nu tror jeg altså, at tallet 10
kg. p. mm.2 vil være for meget, hvis man vil anvende det
på alle dele af konstruktionen. Vindens’ virkning f. ex. er
på visse steder meget stærk, på andre,næsten nul; hvis man
derfor beregnede hele konstruktionen med denne koefficient,
vilde man få enkelte dele, der var meget stærkt påkjendt,
andre næsten ikke. Der må altså skjelnes mellem de dele af
et arbeide, hvor man kan anvende den ene koefficient og de,
hvor en anden er nødvendig.

Præsidenten. Hvilke er de dele, som de mener
skulde behøve en mindre koefficient?

Lantrac. Idet jeg tager hensyn til vindens styrke,
Wøhlers love, anvendelsen af teorien om belastningen i
s.tyk-kets centerlinie, forlanger jeg koefficienten 10 for de store
bjælker; men for tvær- og længdebjælkerne under sporet vil
jeg, at koefficienten aldrig skal overskride 6 eller 7 kg.

Considiere. I de forestillinger, som jeg idag har
refereret, skjelner man altid mellem brobane og bjælker. I
en meget stor bro anvender man f. ex. koefficienten 6 kg. for
den første og 8 kg. for bjælkerne.

Lantrac. Bruger man altså to koefficienter?

Considiere. Netop; men om man bruger forskjellig
påkjending på de forskjellige spænd, så gjælder dette blot
hovedbjælkerne, og det vexler kun med spændenes længde.
Derimod er det tydeligt, at broens * tværbjælker og brobanen
atter vil befinde sig under lige vilkår, enten broen er lang
eller kort.

Præsidenten. Således fåes der altså to
koefficienter: en for hovedbjælkerne og en for de 5 eller 8 m.s
bjælker, eftersom broen har et eller to spor.

Considiere. Fuldkommen rigtigt. Tillad mig nu at
indskyde en parentes, idet jeg viser frem det instrument, som
man i det sidste anvender, og som jeg har konstrueret for at
måle stålets hårdhed - for at værge sig mod, at en
leverance skal indeholde andre slags stål end det, der er bestilt.

Considiere fremviste derpå sit apparat og forklarede dets
anvendelse. Man griber det stykke, som skal undersøges;
man dreier på en skrue, indtil fjæren angiver det tryk,
man vil måle; nu måler man dybden af det mærke, der er
fremkommet, hvorefter da stålets hårdhed og fasthed kan
beregnes med en tilnærmelse af 3-4 kg., hvorefter man altså

kan udskyde de stykker, der måtte være for hårde eller for
bløde. Hvis konstruktøren forlanger, kan man prøve stykket
med maskine.

Lantrac. Jeg har en bemærkning at gjøre om
koefficienten 8. Jeg finder det nødvendigt at sige, at koefficienten
8 kun er tilladelig, når koefficienten 6 er den, der svarer til
den direkte beregnede påkjending; thi når ydre
omstændigheder kommer til, vil koefficienten 8 give anledning til for
store bøininger i bjælkerne, hvilket jeg finder urigtigt;
naturligvis tillader jeg gjerne koefficienten J0,40 forudsat, at den
tilsvarende koefficient for jern ikke overgår 6 kg., når man
blot beregner den vertikale påkjending.

Et medie m. Man diskuterer her jernets og stålets
sammenlignede styrke. Med hensyn til jern har man nu først
længe talt om 6 kg. og indfører derpå styrken 8, hvilket
synes mig en unødvendig forvikling, da man ikke ved, til
hvilke stykker denne forøgelse skal udstækkes. Både af
hensyn til spændene og beregningerne synes det mig simplest at
sige, idet man lægger jernets modstand til grund, at
stålvægten skal forøges i visse tilfælde med 30 pCt. og i andre
med 50 pCt. Da havde man noget niere brugbart at holde sig til.

Lantrac. Med den tilføielse, at man ikke må gå ud
fra en koefficient for jern, der er for høi.

Considiere. For lange bjælker fremkommer
bøinin-gen lidt efter lidt, og jeg tror ikke, at disse bøininger
indeholder nogen fare med hensyn til naglerne. Jeg ser derfor
ingen fare i at forøge koefficienterne for de store stykker.

(Forts.)

Foreningsefterretninger.

Ingeniør- og Arkitekt-foreningen og Polyteknisk
forening. Møde af foreningernes repræsentantskab afholdtes den
12te april 1892 til valg af fælles funktionærer. Som tredie
medlem af fællesstyrelsen gjenvalgtes kontorchef
Fenger-Krog med suppleant ingeniør H. E. Heyerdahl. Til
redaktører gjenvalgtes direktør J. P. Friis og ingeniør C.
W. Talen. Til medlemmer af redaktionskomitéen valgtes
ingeniør T h. L e k v e, ingeniør S. Lie, kemiker L. Schmelck,
direktør K. Bryn, ingeniør Nørbech-Olsen og arkitekt
H. Nissen og til suppleanter kemiker dr. E. S i s s e n e r,
ingeniør Morterud og ingeniør B. Kolbenstvedt.
Som sekretær gjenvalgtes ingeniør A. Meyer og som
revisorer ingeniør Just Broch og ingeniør C. O h Is e n. Til
medlemmer af stipendiekomitéen gjenvalgtes de udtrædende:
ingeniør Morterud, direktør K. Bryn, arkitekt P. Due,
kemiker dr. E. S i s s e n e r og ingeniør E. L u n d. Til
suppleanter valgtes direktør Grunder Swensen, ingeniør J.
C. R o s h a u w og arkitekt Gr. B u 11.

I møde af fællesstyrelsen samme dag valgtes til
formand kontorchef F e n g e r-K r o g og til viceformand
direktør K. Bryn.

Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. T møde den 22de
april tilstede 23 medlemmer. Formand ingeniør J. C. Ro
s-h a u w. Formanden erindrede den siden foreningens sidste
møde ved døden afgåede arkitekt F. W. Nor d a n. De
tilstedeværende hædrede hans minde ved at reise sig. Der
oplæstes skrivelse fra arkitekt Victor Nordan. Formanden
i arkitekt-gruppen oplyste, at der til gruppen var indkommet
en lignende skrivelse.

Derefter diskussion om enkelte sager vedkommende
fabrik-tilsynsloven.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free