- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
73

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 18.

TEKNISK UGEBLAD.

73

Indhold: Kontraktørsystemet. - Om stål som konstruktions-

materiale. (Sluttes). - Foreningsefterretninger.

Kontraktørsystemet.

k pørgsmålet, om man ved udførelsen af vore
1 offentlige byggearbeider ligesom tidligere
fornemmelig bør benytte såkaldte småakkorder, eller
om man bør gå over til kontraktørstystemet, er som
bekjendt meget omtvistet. Alle turde være enige
i, at man bør søge at begrænse arbeide efter
dagløn til det mindst mulige nemlig til de tilfælder,
hvor arbeidet er af den beskaffenhed, at man enten
ikke på forhånd nogenlunde sikkert kan beregne
dets kostende, eller hvor der fremforalt må lægges
vægt på stor nøiagtighed og omhyggelighed ved
udførelsen.

Kontraktørsystemet er anvendt i stor
udstræk-strækning i udlandet ved udførelsen af
jernbaneanlæg, husbygninger og lignende arbeider. Hos os
har dette system indtil i de senere år fornemmelig
været begrænset til opførelse af husbygninger, medens
man ved statens offentlige arbeider og specielt ved
vore vei- og jernbaneanlæg som regel har
foretrukket at bortsætte arbeidet til arbeidslag i
såkaldte småakkorder. Først i de senere år har man
i veivæsenet og tildels også ved jernbaneanlæggene,
som t. ex. ved udførelsen af tunnellerne på Bergen-
Vossbanen og nu ved den under bygning værende
Solørbane, ved siden af akkordsystemet bortsat
større arbeider undet ét til kontraktører.

Af de i den sanere tid fremkomne udtalelser
om systemet, lader det til, at det har skaffet sig
såvel venner som modstandere, og det kan derfor
være af interesse nærmere at gjøre sig rede for
dets lys- og skyggesider.

Det turde gjælde om kontraktørsystemet, hvad
der gjælder om så mange andre ting i verden, at
det fornemmelig kommer an på hvorledes det benyttes.
Når man har dygtige kontraktører, når der føres
skarp kontrol under udførelsen, når arbeidet er af
større omfang og af den beskaffenhed, at dets
kostende på forhånd nogenlunde bestemt kan
beregnes, og når kontrakten er rigtig affattet, så er der
al grund til at antage, at man vil få arbeidet
mindst ligeså godt og ligeså billigt udført som ved
enhver anden arbeidsmetode uden i mindste måde
at forringe arbeidernes fortjeneste. Hvis derimod
en eller flere af disse betingelser ikke er tilstede,
så kan man nok høste mindre gode erfaringer.

Når man således ved vort veivæsen tildels skal
have gjort uheldige erfaringer med dette system,
hvorved det har gået ud over såvel kontraktøren
som arbeiderne, så turde årsagen dertil, i hvert
fald i flere tilfælder, dels ligge deri, at vedkom-

mende kontraktører har havt for liden kyndighed
og erfaring, og dels deri at arbeiderne har været
for små og for spredt fordelte i landet. Af hensyn
til den sidstnævnte omstængighed vil formentlig i
det hele taget udførelsen af de fleste af vore
vei-bygningsarbeider passe bedre for småakkord - end
kontraktørsystemet.

.Der turde være mange, som er modstandere af
kontraktørsystemets anvendelse af den principielle
grund, at kontraktøren er et mellemled, som kan
undværes, som reiser af med en profit, som ellers
antages at måtte komme arbeiderne eller
vedkommende bygherre tilgode.

Det er utvivlsomt, at dette tildels kan være
tilfælde, og under sådanne forhold er det
selvfølgelig ikke berettiget at anvende kontraktører. Men
det er ligeså utvivlsomt, at det ikke altid slår til.
Handler det om udførelsen af et mindre og mere
kurant arbeide, som t. ex. et mindre Veianlæg, så
kan det nok indtræffe, at den nytte, en selv erfaren
og kyndig kontrakter kan medføre for udførelsen,
ikke svarer til den fortjeneste, han må have, om
han skal være skadesløs.

Foreligger der derimod et arbeide af større
omfang, og har man eventuelt også begrænset
ar-beidstid, så vil arbeidets kostende i så
fremtrædende grad bero på de mere eller mindre heldige
dispositioner, som træffes, at en dygtig kontrakter
ved en heldig ledelse af udførelsen, vil kunne have
en god profit uden at forringe arbeidernes
fortjeneste. Det er dette, man overser, når man å priori
forkaster systemet, idel man går ud fra den
feil-agtige forudsætning, at kontraktørens udbytte altid
må medføre en formindskelse i arbeidernes løn.

Anvendelsen af kontraktører er nærmest at
betragte som en deling af arbeidets ledelse, således
at man har særskilte funktionærer til planlægning,
udarbeidelse af projekterne og kontrollen under
udførelsen og andre til at administrere selve
arbeidets udførelse med dertil hørende materialanskaffelser
m. m. En sådan deling er mindre påkrævet ved
et mindre omfattende end ved et større arbeide, og
dette turde være en af grundene til at
kontraktørsystemet har havt vanskeligere for at få en så
almindelig anvendelse hos os som under de større
forhold i andre lande.

Man har også fremholdt den indvending mod
kontraktørsystemet, at der let under udførelsen
opstår uenighed angåande udførelsesmåden, at det er
vanskeligt at foretage sådanne forandringer ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free