- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
74

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

TEKNISK UGEBLAD.

5te mai 1892

projekterne, som måtte vise sig hensigtsmæssige
under arbeidets gjennemførelse, og at kontraktøren
på grund af sine økonomiske interesser kun lægger
vægt på at få de forskjellige ^ arbeider udførte
hurtigt og billigt, hvorved udførelsen let kan blive
mindre tilfredsstillende, hvad soliditeten og
godheden angår.

Den førstnævnte omstændighed kan være af
meget forskjellig betydning under forskjellige
forhold, idet det vil bero dels på arbeidets
beskaffenhed og dels på hvor indgående projekterne har
været udarbeidede, førend arbeiderne sættes igang.
Selvfølgeligt er enhver kontrakt således affattet,
at der er adgang til at foretage forandringer,
hvis de viser sig at være påkrævede eller
hensigtsmæssige, men der kan opstå stridigheder ved
Opgjøret på grund heraf. Det vil derfor altid være
ønskeligt at begrænse sådanne forandringer til et
minimum, og det kan kun ske ved en omhyggelig
bearbeidelse af projekterne, førend kontrakten
afsluttes. Men denne omstændighed, at projekterne
må udarbeides skarpere og omhyggeligere end ellers,
må snarere regnes for at være en fordel end en
ulempe. Det er utvivlsomt, at der netop i denne
henseende kan rettas stærke anker mod vor
tidligere jernbanebygning og tildels også mod andre af
vore udførte offentlige arbeider, og at denne
ufuldstændige og mangelfulde bearbeidelse har medført
mange ubehageligheder og skuffelser. De
vanskeligheder, som står i forbindelse med den her
omhandlede omstændighed, vel selvfølgeligt
fornemmelig gjøre sig gjældende i den første tid, førend man
har vundet nærmere erfaringer angående
projekternes forberedelse og kontraktens affattelse.

Hvad sluttelig arbeidets soliditet og godhed

angår, så kan der i så henseende neppe reises
indvendinger mod kontraktørsystemet, når man
fastholder den vigtige regel kun at acceptere habile
kontraktører, og når man har dygtige ingeniører, som
fører skarp kontrol med arbeidet fra først til
sidst. Derved at de kontrollerende ingeniører er
fritagne for materi air egn skab og opgjør med
arbeids-folkene, vil de kunne kaste hele sin opmærksomhed
på at påse, at arbeidet udføres forsvarligt og i
overensstemmelse med de udarbeidede planer.

Man antager derfor, at kontraktørsystemets
anvendelse inden visse grænser også er berettiget
hos os, skjønt vore forhold i almindelighed ikke er
så gunstige for denne arbeidsmetode som i udlandet.
Der er derimod al grund til at gå frem med
varsomhed og ikke at forlade den gamle arheidsmetode
med anvendelse af småakkorder, med mindre
arbeidet er af det omfang og den beskaffenhed, at
kontraktørsystemet kun antages at ville medføre fordele
for udførelsen, og med mindre man har erfarne og
dygtige kontraktører til at overtage arbeidet.

Da det her handles om et vigtigt spørgsmål,
og da meningerne også blandt teknikerne turde
være delte derom, vilde det være ønskeligt, at de
forskjellige anskuelser blev fremholdte i Ugebladets
spalter.

Hvad man imidlertid bør bestræbe sig for er
at undgå enhver agitation i den ene eller anden
retning, både fordi det handler om et emne, som
altfor let kan gjøres til agitationsmiddel - der er
allerede i dagspressen gjort forsøg i den retning -
og fordi en rolig og saglig diskussion er
nødvendig, når den skal kunne bidrage til at udrede
sagen.

Om stål som konstruktionsmateriale.

(Referat af diskussion i den internationale kongres for bygningskonstruktion under Pariserudstillingen 1889. Ved

C. W. Talen, officiel delegeret ved kongressen).

(Forts.)-

Godfernaux. Med hensyn til dette om bøiningerne
tror jeg ikke, der er nogen forbindelse mellem metallet og
bøiningen, der ene og alene beror på konstruktionen. Ingen
har sagt, at fordi om koefficienten 10 kg. anvendes -
bøiningen derfor skulde blive for stor; hvis man benytter stålet
med så høi koefficient, kan man også gjøre konstruktionen
slig, at bøiningen bliver en passende, hvilket som regel er
muligt. På lignende måde med bjælkerne; man har nøiagtig
beregnet metallets forlængelse og derefter indrettet
konstruktionen.

Hvis man ikke kan dette, får man lade være at benytte
så høie koefficienter.

L an trå c. Bøiningen er direkte proportional eller
næsten det, med konstruktionen; nu kan man ikke altid forøge
bjælkens høide i forhold som modstandskoefficienten, fordi
man ikke uden videre kan forhøie en bjælke med 50 pct.

Considére. For at komme tilbage til stykkernes
bøining, vil jeg anføre noget om amerikanske hængebroer
med afstivningsbjælker. De er overordentlig stive til
hængebroer at være, men sammenlignet med faste broer er de
meget bøielige.

Ved store konstruktioner kan de dynamiske forandringer
sættes ud af betragtning, og da bøiningen kun giver
anledningen til dynamiske virkninger, behøver man ikke at tage
sig nær deraf.

L a n t r a c. Jeg har altid brugt at skjelne mellem store
og små spænd.

Præsidenten. Jeg tror ikke, at bøiningerne er så
store i de amerikanske hængebroer.

Mine herrer! Jeg skulde ønske, at vi kunde komme til
et resultat med hensyn til stålets anvendelse; det er et meget
interessant spørgsmål, og det er sørgeligt, om vi skulde skil-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free