- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
76

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

TEKNISK UGEBLAD.

5te mai 1892

Foreningsefterretninger.

Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. T møde den 29de
april tilstede 22 medlemmer. Formand: Arkitekt B. L a n g e.
Formanden meddelte, at bestyrelsen, i henhold til beslutning
i forrige møde, havde udarbeidet forslag til henvendelse til
Indre departementet om at der til udførelse af tekniske hverv
for staten valgtes mænd med teknisk indsigt. Forslaget
oplæstes. Bestyrelsen havde tænkt sig, at sagen
hensigtsmæs-sigst burde behandles i et fællesmøde med Polyteknisk
forening. Efter en længere diskussion vedtoges enstemmig en
anmodning til bestyrelsen om at søge afholdt et sådant
fællesmøde. Der var fremsat forslag om at bestyrelsens udkast
skulde trykkes og omdeles før mødet. Dette forslag blev
imidlertid taget tilbage, idet det blev overladt til bestyrelsen
at fatte bestemmelse herom.

Polyteknisk forening. Fest for statsråd Nysom som
siden 26/21884 har været foreningens formand, afholdtes lørdag
den 30te april i Logens lille sal som for anledningen var
smagfuldt dekoreret af hr. arkitekt Harald Olsen. Der var
fremmødt 79 deltagere. Æresgjæsten førtes tilbords af
foreningens nuværende formand direktør K. Bryn. Medlem
af festkomitéen, ingeniør H. E. Heyerdahl ønskede ved
sexaen deltagerne velkomne til festen. Efter supeen
samledes man i de tilstødende værelser, hvor der serveredes kaffe
og likører.

Derefter togede man atter ind i salen, hvor man
bænkede sig om punchebordet. Her udbragte direktør Bryn
statsråd Ny s oms skål, omtrent i følgende ordelag:

«Skjønt vort folk vistnok med rette kan pege på
forskjellige værker inden det tekniske område, hvoraf vi kan
være stolte, så er det vel så, at teknik og industri, når man
fraregner en del undtagelser, i det store hele taget ikke
indtager et så fremskredent standpunkt sammenlignet med andre
landes som forholdsvis flere andre grene af vort kulturliv -
dette er vel de fleste teknikere villige til at erkjende.

Men så erkj ender vi også, at der under vort folks arbeide
på at opbygge sit land - på at følge med i
kulturudviklingen - ligger et stort felt, et stort og betydningsfuldt
ryd–ningsarbeide åbent for os teknikere. Og skal vort land følge
med i kulturudviklingen, hvad vi jo alle ønsker, så er vel
denne side om ikke den vigtigste ialfald blandt de vigtigste.

Årsagerne til at vi ikke på de tekniske felter i alle
retninger er kommet så langt som vi kunde ønske, kan man
vistnok for en del søge i vor historie, nemlig i den
omstændighed, at vort land, efterat det i 1814 havde gjenvundet sin
selvstændighed, måtte gjennemgå en lang økonomisk
vanskelig periode før jordbunden - vore økonomiske forhold - var
tilstrækkelig forberedt for nogen nævneværdig udvikling af
teknik og industri; thi hertil er nødvendig ikke alene energi
og tekniske kundskaber men også økonomisk kraft,
kapitaldannelse, og det har taget tid inden vort folk trods den
karrige jordbund og vel væsentlig ved hjælp af sin dygtighed på
søen har kunnet skabe den nødvendige økonomiske styrke.

Og det er naturligvis så, at vort lands relativt fattige
små forholde ikke alene dengang men også til alle tider vil
medføre, at hvad der hos os kan skabes i teknik og industri
også får måles med relative mål.

Men netop fordi vi er et lidet folk med forholdsvis liden
kapitalstyrke, får vi anvende så meget mere energi og landet
får udruste sine sønner så meget desto bedre med den grim-,
digste tekniske viden.

I disse forhold søger vi teknikere en anden grund til, at
vi i teknik og industri ikke er kommet så langt i alle
retninger, som vi kunde ønske, idet jeg mener at vort folk burde
lagt meget mere vægt end det har gjort og end det gjør på

teknisk dygtighed og på at give sine sønner den bedst’
mulige tekniske uddannelse.

Det er jo så, at i de små samfund er udviklingen
til-bøielig til at foregå i ensidige retninger. Og som andet end
en ensidig udvikling kan man vei ikke betegne den stærkt
udviklede akademiske kultur hos os. Ikke så at forstå, at vi
i og for sig beklager os over, hvad der er udrettet ved
universitetet og ved Universitetsdannelsen hos os - tvertimod -
men vi mener, at vort folk har lagt forholdsvis formeget af
sin kraft på denne side og for lidet på de sider, som tjener
til udvikling, af næringsliv, teknik og industri.

Denne ensidige udvikling, denne overdrevne vægt, som
hidindtil hos os har været lagt på den akademiske uddannelse
samt mangel på respekt for den tekniske og praktiske
uddannelse, tilskriver vi teknikere også en del af de for teknik og
industri og for den tekniske stand selv mindre heldige
forhold hos os.

Det syn på disse ting, som jeg her fremholder har
vistnok aldrig manglet hos teknikerne selv og det vil vel altid
tjene til Polyteknisk forenings ære, at den ligesom de øvrige
tekniske foreninger i vort land har anseet det som en af sine
første mål at bringe fremskridt og forbedringer i disse ting.

Det har faldt mig naturligt at tænke over disse forholde,
når vi iaften skulde, samles for at takke vor aftrådte formand
for hans mangeårige virksomhed i Polyteknisk forening og for
hvad han i denne stilling har medvirket for at opnå sådanne
forbedringer og fremskridt, og så meget mere er jeg drevet
til at tænke herpå og her at fremholde dem, fordi vor
hæders-gjæst nu indehar en stilling, hvor han mere end tidligere og
mere end nogen anden vil kunne have indflydelse på vort
lands udvikling i teknisk og industriel retning. Det er
vistnok så, at der er mange vanskeligheder og mange fordomme
iveien og at det derfor ikke er nogen let opg ive, men netop
derfor følger vi ham også med desto varmere ønsker om, at
han med sin interesse for og sin personlige erfaring i disse
forhold må have held med sig i sit arbeide til ære for sig
selv og til gavn for vort fædreland.

Når jeg derfor på indbydernes vegne har den ære at
udbringe en skål for vor aftrådte formand, hr. statsråd Nysom,
så opfordrer jeg mine herrer til med os at takke ham for
hans lange og ufortrødne virksomhed som foreningens formand
og til denne tak at knytte de bedste ønsker om held i hans
betydningsfulde og ansvarsfulde stilling som chef for
departementet for de offentlige arbeider».

Statsråd Nysom takkede for den fest, som hans gamle
kolleger i denne forening havde gjort ham den ære at
invitere ham til. Han fremholdt den enighed, hvormed den
tekniske stand havde arbeidet for fremskridt og forbedringer på
det tekniske gebet samt de mange vanskeligheder, som den
tekniske stand havde havt at kjæmpe med i vort land og
udbragte foreningens skål med ønsket om held og fremgang
for den polytekniske forening. Foreningsafteuerne hørte til
hans behageligste minder.

Medlem af festkomitéen, kemiker L. Schmelck, holdt
derefter et med stormende jubel modtaget humoritisk foredrag
om «Norges historie med særligt hensyn til hvilken betydning’
det vilde havt for vore forfædre, om de havde levet i vor
tid». Foredraget illustreredes ved en række meget
morsomme tegninger, som var ophængt langs salens vægge mellem
dekorationerne.

Statsraden udbragte skålen for foreningens nuværende
formand, hr. direktør K. B r y n.

Hr. Bryn talte foreningens tidligere formand og
nuværende æresmedlem, hr. veidirektør Krag, som svarede med
en skål for den vordende tekniske høiskole, hvilken skål han
vilde adressere til statsråd Nysom.

Direktør Sinding talte*ligeledes for den tekniske
høi-skolesag og om en fuldt ordnet plan for vort tekniske
undervisningsvæsen.

Nysom udtalte det håb, at vi i en ikke for fjern
fremtid måtte se dette teknikernes fælles mål, at skaffe vort land
en teknisk høiskole gjennemført. Der var mange hindringer
men foreningerne måtte fremdeles arbeide for sagen og målet
ikke slippes.

Ingeniør F. Hiorth udbragte en skål for vort
komuni-kationsvæsens udvikling, henvendt til jernbanedirektør Pihl,
som svarede og takkede, idet han omtalte den raske
udvikling af teknik og industri herhjemme i de sidste 20-30 år.

(Fortsættes).

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free