- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
77

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iNo. 19.

TEKNISK UGEBLAD.

77

Indhold: Kontraktørvæsenet. - Imprægnering efter ingeniør Pfisters
metode. - Om stål som konstruktionsmateriale. (Slutning). - For-

eningsefterretninger. - Norsk Patentblad no, l med planche 1-6.

Kontraktørvæsenet,

«Teknisk Ugeblad» no. 18 d. å. står en
opfordring til at komme med udtalelser angående
kontraktørsystemet.

Artikelen ser ud til at være skrevet af en af
disse mænd, der «teoretisk» er for systemet, altså
lidet kjender til, hvordan det praktisk arter sig.
Man kan jo tydelig se, at han bl. a. ganske ser
bort fra tidsånden, thi ifølge den nuværende
demokratiske tidsånd burde vel et sådant system ikke
se dagens lys.

Man vil også i nærværende artikel udelade til
.slutning det vigtigste moment mod indførelse af et
sådant system i vort land.

I nævnte artikel står, at kontraktørvæsenet er
anvendt i stor udstrækning i udlandet. Samtidig
burde imidlertid været nævnt den hovedsagelige
grund hertil nemlig, at man under store forhold i
modsat tilfælde måtte holde en stor ingeniørstab,
der til sine tider vilde være ledig, da arbeidernes
omfang naturligvis under store forhold er langt
mere variable. Man er jo imidlertid i de senere
år begyndt mere og mere at forlade dette system
også i udlandet f. ex. Tyskland. I Sverige er vist
ingen statsbane bygget på kontrakt, og dette land
burde vel nærmest være mønstret for os. Ved
privatbaner er jo der anvendt kontraktørsystemet,
men man har også hørt talrige klager over dårligt
arbeide.

Der står, at der af de i den senere tid
fremkomne udtalelse lader til, at systemet har skaffet
sig såvel venner som modstandere.

Vennerne har nærværende indsender omtrent
intet mærket til udenfor kontraktørernes kreds.
Af modstandere, der virkelig har erfaret systemets
virkning, kan derimod påpeges hundreder.

I artikelen ser det ud, som man går ud fra,
at kontraktører skulde være så svært dygtige folk,
så de altså bedre end statens ingeniører skulde
kunne træffe dispositioner, der skaffede dem penge
i lommen uden at tage disse på arbeidernes
bekostning.

På samme tid er jo fordringerne, at statens
kontrollerende ingeniører må være dygtige folk.
End om man da sløifede kontraktørerne, skulde så
ikke arbeidet gå lige godt og billigt for det ?

Man må gå ud fra, at kontraktørerne enten må
tage fortjenesten fra arbeiderne eller fra staten.
Man taler om, at kontraktørerne er så frie mænd,
og at de derfor kan disponere bedre.

Ansees imidlertid denne frie disposition for et
så stort gode, hvilket det visselig er, så er der vel
intet iveien for også at give statens ingeniører
samme frihed.

Man taler ligeledes om, at kontraktøren selv
svier i pengepungen i tilfælde; man kunde vel
imidlertid ligeså snart tale om, at de kunde fristes til
at knibe i den på andres bekostning, linder disse
forhold, som det er menneskeligt finder sted, skulde
man altså snart være kvit systemet her i landet.

En god og nøiagtig udarbeidelse af projekterne
på forhånd kan ske blot ved ordre fra de
overordnede, så her gjør systemet ingen nytte.

Uenighed angående udførelsesmåden og
angående forståelsen af kontraktens punkter har man
vist allerede rig erfaring for lettelig opstår, om alt
i denne retning er aldrig så klart på forhånd. Det
er ingen sag at få noget at hænge sig i.
Vedkommende kontraktør kan rigtignok på den måde let
komme til at bryde sin kontrakt, så han mister
den, men det medfører jo også let ulempe, og man
har jo ingen sikkerhed for, at så bliver befulgt.

Hvad arbeidets udførelse angår, så kan herpå
i regelen intet blive at udsætte, når man har en
skarp og dygtig kontrol, og denne kan fuldt
udøves. Men hvordan det da bliver med
kontraktørens fortjeneste er en omtvistet sag. Enten må
vel da overslaget være meget rundeligt eller
kontraktøren overgenial.

Efter således at have berørt de hovedsagelige
Punkter i nævnte artikel, må man nu i
almindelighed spørge: Hvordan kan det gå til, at et anlæg,
der f. ex. er beregnet til kr. l 000 000 -f-
administration og tilfældige udgifter 10 pct., skal kunne
med fordel overtages af en kontraktør for kr.
1000000 (burde forresten være lavere, da man
aldeles ikke er sikret mod overskridelser ved hjælp
af systemet). Kontraktøren må jo nemlig heraf
udrede administration m. m., som er omtrent ligeså
store som anlæggets egne. Enten må han vel, som
forhen nævnt være en uhyre genial mand, hvis
arbeiderne ikke skal lide derved, eller overslaget må
være meget rundeligt. Genealiteten kan forresten
ligeså godt ligge hos statens ingeniører, så den kan
ikke godt anføres, - eller muligens man her vil
få erfaring for systemets eneste nytte for staten
nemlig, at man får pengetilskud af kontraktøren.
Dette er vel ikke meningen, men at det ofte må
blive følgen, hvis overslaget er pålideligt, og arbei-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free