- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
80

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

so

TEKNISK UGEBLAD.

12te mai 1892

benyttes med koefficienten 10 kg., hvorimod man for et
metal med elasticitetsgrænse 26 kg. kun kan regne 9 kg. Hvis
man vil indføre elasticitetsgrænsen må man bestemme dette
forhold, thi det går ikke an at foreskrive brugen af enten
blødt eller hårdt stål alene.

Considére. Jeg har sagt, at vi må have to slags
stål, fordi der blot er to måder at benytte stål på - med
eller uden boring. Skal der ikke bores, tager man blødt
metal, i modsat fald det hårde. Man må gå lige til den
grænse af fasthed, som boringen tillader uden fare. Det er
tydelig nok, at hvis først boringen tillader ustraffet
anvendelsen af stål med høi elasticitetsgrænse, så er der ingen
grund til ikke at benytte den.

Præsidenten. Hvis det forholder sig så, at
fastheden forøges ved boring, da må man anvende boring.

E, é m a u r y. Med hensyn til fabrikationen tror jeg, at
man for Øieblikket bør holde sig til tallet 28 kg., som
desuden synes at konvenere forsamlingens flertal.

Præsidenten foreslog nu at vælge enten 28 eller 30 kg.
som elasticitetsgrænse.

Dette forslag blev vedtaget af kongressen.

Præsidenten. Pasamme tid, som vi har fået et
tal for elasticiteten, må vi have en bestemmelse om
strækningen. Jeg beder dem altså antage to slags stål, idet jeg
dog bemærker, at jeg personlig foretrækker én.

Bélelubsky. Alle værker fabrikerer ikke samme
stål; der bør derfor ikke opstilles mere end en kategori.

P e s l i n stemmer for blot en type. Et medlem gjør den
bemærkning, at der faktisk er to slags stål, et stål, som
hærdes. Kongressen der ad spørges kommer ikke til enighed.

Præsidenten. Vi har at bestemme om
elasticitets-grænsen. Man kan sætte 30 kg. for stål, som behandles med
særlig omhu og 26 kg. for andet. Til fasthed får vi da
6 30 6 . 26

-JQ- = 10 kg. for det første og - j-g- = 8,60 for det andet.

Considére. For at udføre disse beregninger tror jeg,
man bør sætte jernets elasticitetsgrænse til 20.

Præsidenten. Jeg holder på 18; således får jeg
altså 10 kg. for bedste stål og 8,60 for det andet.

Considére. Med hensyn til stålets styrke stemmer
jeg for 50 pct. i første og 30 pct. i andet tilfælde.

L a n t r a c. Jeg foreslår, at man bestemmer en stålart
af følgende egenskaber: Brudfasthed 42-45 kg.,
elasticitetsgrænse 28 kg., forlængelse (prøve 0,200) 22-24 pct.,
strækning 45 kg. "

Præsidenten. Mit forslag er kun forskjellig fra
dette, idet jeg har elasticitetsgrænsen 30, medens De har 28.

De to forslag sættes under votering med følgende resultat.
Af 33 tilstedeværende personer stemte: 9 for Lantrac’s
forslag, der sætter elasticitetsgrænsen til 28 kg. 14 for Eiffel’s
forslag der sætter elasticitetsgrænsen til 30 kg.

L a n t r a c. Det er klart, at vi kun vil behandle de
almindelige tilfælde.

G u e r r e i r o. Overalt den samme uenighed. Jeg
forstår ikke, hvorfor man ikke nedsætter en international komité
til at undersøge disse spørgsmål. Jeg tror, dette vil være
det mest praktiske middel til at give et for alverden
tilfredsstillende resultat. I England f. ex. anvender man meget
høiere fastheder, end de, som vi her har diskuteret.

Præsidenten. Jeg tror også, det vilde være bedst,
.om vi endte kongressen med at udtale et ønske om, at en
;sådan international komité måtte regulere disse spørgsmål.

G- u e r r e i r o. Jeg har været på mange kongresser; de
ender gjerne med at udtale lignende ønsker.

Præsidenten. Men for at komme tilbage til stålet,
så vilde det være nyttigt at komme til et resultat med
hensyn til koefficienterne.

L a n t r a c. Jeg har foreslået at bestemme koefficienten
»efter 30 pct. høiere end jernets.

Præsidenten. Dette giver, når man går ud fra 6,
omtrent 8 kg.

Considére. Det er lidt for lidet. Jeg foreslår en
forøgelse af 40 pct., hvis man blot antager en slags stål.

L a n t r a c. Jeg går med på 40 pct. Gående ud fra 9
kg., får vi da 8,4 kg. for stål.

Præsidenten. Skal vi altså samle os om en
forøgelse af 40 pct. istedetfor en forøgelse, der begyndende med
40 pct. strax vilde voxe ?

Considére. Jeg indser ikke hvorfor den ikke kan
holdes ved 40 pct.; når tallet 6 forøges efter forholdene, vil
naturligvis stålets tal tilsvarende forøges alligevel.

Præsidenten. Jeg sætter denne forøgelse af 40 pct.
ved overgangen fra jern til stål under afstemning.
Kongressen vedtog forslaget.

Præsidenten. Jeg tror, at alle vil være enige i om
man i det vedtagne forslag indsætter, at elasticitetsgrænsen
skal være mellem 28 og 30. Kongressen var enig heri.

Præsidenten. Jeg lykønsker med enigheden; vort

arbeide er således endt, og jeg håber det ikke har været
unyttigt.

Considére. På grund af den fremskredne tid må jeg
opgive at udtale mig om fastheden mod tryk.

Præsidenten udtalte at Considéres afhandling vilde
blive refereret og hævede mødet.

Foreningsefterretninger.

Generalforsamling i teknikernes understøttelsesforening
afholdtes den 31te marts 1892. Formanden oplæste beretning
om foreningens virksomhed i året 1891.

I det forløbne år er optaget l nyt medlem l medlem
er afgået ved døden, hvorefter medlemsantallet den 31te decbr.
1891 var 90, hvoraf 33 livsvarige medlemmer.

Som vedlagte regnskabsoversigt udviser, har foreningens
indtægt i 1891 været kr. l 309,13 nemlig kr. 682,50 i
kontingent for årligt betalende medlemmer, kr. 150,00 i kontingent
for l livsvarigt medlem, kr. 157,50 i renter af pantobligation
i damstrædet no. 12, kr. 238,88 i renter og efterskudsrenter
af pantobligation i eiendommen Bagerengen i Kristiania, kr.
80,25 i renter af den i Kristiania sparebank indsatte kapital.

Foreningens udgifter har i samme år været kr. 87,93 til
avertissementer, porto samt budets løn.

Den resterende beholdning fra 1890 udgjorde kr. 10399,81,
hvorefter resulterer en kapitalkonto den 31te decbr. 1891 af
kr. 11621,01. Foreningens midler er, efterhvert som de er
indkomne, indsat på sparebankbog i Kristiania sparebank,
hvor for tiden haves stående kr. 3 113,98. Desuden er kr.
3 500,00 anbragt i en 41/* pct. rentebærende 1ste prioritets
pantobligation i eiendommen Damstrædet no. 12, Kristiania,
samt kr. 4800,00 anbragt i en 5 pct. rentebærende 1ste
prioritets pantobligation i eiendommen Bagerengen i Kristiania.

I det forløbne år har foreningen ikke uddelt understøttelse,
da andragende om sådan ikke er indkommet.

Foreningens embedsmænd har i det forløbne år været:
Formand: Hr. kontorchef A. Fenger-Krog. Direktører:
D’hrr, ingeniør B. Geelmuyden, statsråd Nysom, arkitekt A.
Schirmer, afdelingschef A. Brodtkorb, overretssagfører J. I.
Bruun og værksbestyrer G. Swensen. Suppleanter: D’hrr,
veidirektør Krag, ingeniørerne Talen, Lekve, Melbye og A.
W. Jensen. Revisorer: D’hrr, afdelingschef Schiøtt og
ingeniør Falsen. Decisorer: D’hrr, fyrdirektør Rye og ingeniør
Nergaard. Sekretær og kasserer: Ingeniør A. Holter.

Kristiania den 28de marts 1892.

A. Fenger-Krog. _._______

A. Holter.

Generalforsamlingen meddelte decharge for regnskabet,
der var revideret af revisorerne Schiøtz og Falsen.

Ved valg på direktører gjenvalgtes de fratrædende,
nemlig: Bruun, Geelmuyden, Nysom, Swensen. De fratrædende
suppleanter, Krag, Lekve, Talen, Melbye og A. W. Jensen
gjenvalgtes ved akklamation, ligeså revisorerne Schiøtz og
Falsen samt decisorerne Nergaard og Rye.

Da ingen på forespørgsel havde noget at bemærke,
hævedes generalforsamlingen.

Regnskabsoversigt for året 1891.
Indtægt,

l kontingent for 1887...................... Kr. 15,00

l _ « 1888...................... « 15,00

l - « 1889...................... er 15,00

3 - « 1890(2.................... « 22,50

64 - « 1891|2.................... « 480,00

9 __ « 1891...................... « 135,00

l - « for livsvarigt medlem...... « 150,00

Renter af pantobligation i Dam strædet 12 .... « 157,50

Do. do. af Bagerengen....................... « 235,33

Efterskudsrenter af do...................... < 3,55

Renter i Kristiania sparebank............... « 80,25

Beholdning fra 1890........................ * 10 399,81

Kr. 11708,94
Balance: Kr. 11708,94
Udgift.

Avertissementer............................ Kr. 56,04

Kassererens udlæg for frimærker............ « 3,10

Budets løn................................. « 24,79

Regning fra Jarmann....................... « 4,00

TilsamménTSr; 87,93

Kapitalkonto pr. 31/i<* 91.................... Kr. 11 708,94

Status pr. 31/i2 91.

Kapitalkonto............................... Kr. 11 621,01

Restancer: l kontingent for 188712; 2 for 1888;
6 for 1889; 8 for 1890; l for i890|2; 12 for

1891; 6 for 1891|2........................ * 480,00

Formue: Kr. 12101,01
A. Holter.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free