Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2O.
TEKNISK UGEBLAD.
si
Indhold: Kontraktørvæsenet. - Ny tøndefabrikation. - Lito-karbon,
et nyt isoleringsiniddel. - Brugen af tømmer i tekniske Øiemed. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Tvedestrands tele-
fonselskab. - Elektriske sporveie i Brooklyn. - Telefonen i Belgien.
Norsk Patentblad no. 2 med planche 7-9.
Kontraktørvæsenet.
«Teknisk Ugeblad^ no. 19 d. å. har en
indsender omhandlet dette spørgsmål på en sådan
måde, at jeg finder, at hans ytringer ikke bør
stå uimodsagte. Jeg ønsker imidlertid ikke at
indlade mig på nogen videregående avispolemik, og
skal indskrænke mig til at påpege enkelte punkter
uden at svare på artikelen i dens helhed.
Jeg vil derfor ikke nøiere granske det af
indsenderen anførte argument, at vor «demokratiske
tidsånd» skulde gjøre systemet umuligt, men kun
oplyse, at netop i de mest demokratiske lande,
Schweiz, England og Amerika er systemet absolut
enerådende og anerkjendt som det eneste rationelle.
Indsenderen anfører, at hvis man under
udlandets store forhold ikke anvendte kontraktører, så
måtte man holde en stor ingeniørstab, der til sine
tider vilde være ledig. Nei, det er netop under
vore små forhold man i fremtrædende grad
resi-kerer dette. Kfr. vor jernbanebygnings historie.
Indsenderens udtalelser om Sverige er
vildledende. Kontraktørsystemet er der ved statsbanerne
anvendt i stor udstrækning, og af det store
privatbanenet er, såvidt mig bekjendt, kun en eneste bane
bygget uden anvendelse af kontraktører. De
erfaringer, man der høstede med hensyn til arbeidets
kostende, har bortjaget enhver tanke på at gjentage
experimentet. Sveriges privatbaner er som bekjendt
aldeles udmærket byggede. Jeg kan som
exempel blot henvise til den af mange Nordmænd vel
kjendte bane fra Fredrikshald til Helsingborg
(vestkystbanen). Den er som flere andre jernbaner i
Sverige tildels bygget af norske kontraktører.
Indsenderen anfører, at hvis en kontraktør skal
tjene penge, så må disse tages enten fra arbeiderne
eller fra staten. Men dette er en feiltagelse. En
dygtig kontraktør kan udføre arbeidet for en
lavere pris end staten er istand til, samtidig betale
arbeiderne en høiere arbeidsløn og desuagtet tjene
en passende dagløn til sig selv. At ville negte
dette viser, at vedkommende neppe har et klart
begreb om den overordentlige indflydelse,
arbeids-driftens anordning har på arbeidets kostende.
Nærværende indsender er selv ingeniør i statens
tjeneste, jeg blev allerede i syttierne ansat som
arbeids-bestyrer, og jeg hverken vil eller tror, når jeg skal
være sandheden tro, at kunne udtale mig
nedsættende om den stand, jeg selv tilhører. Men jeg vil
åbent udtale: drive arbeidet så billigt og på samme
tid med så god fortjeneste for arbeiderne som en
dygtig kontraktør, det kan ikke jeg, og jeg har
ikke seet en eneste af mine kolleger, der har kunnet
det. Og denne udtalelse anser jeg ikke for at
indeholde nogen dadel mod statens ingeniører eller at
disse ikke skulde være ligeså dygtige folk som
kontraktørerne. Forskjellen stikker i systemet, ikke i
personerne.
For det første har den frihed i
arbeidsdisposi-tioner, som kontraktøren har, en langt større
betydning, end indsenderen synes at ville indrømme.
For det andet er det ikke muligt for en
statens ingeniør, der har så mange andre gjøremål,
kontorarbeide, affattelse af projekter og forslag med
meget mere, at ofre enhver af arbeidsdriftens
detaljer den indgående opmærksomhed som
kontraktøren, hvis eneste sysselsættelse og tanke det er.
Af den grund bliver også en erfaren kontraktør
mere «specialist i arbeidsdrift* end statens
ingeniører.
For det tredie vilde det være at tillægge-
statens ingeniører mere end menneskelige egenskaber,
hvis man ikke skulde antage, at et arbeide bliver
nøiere passet og tiiseet, når enhver mangel på
påpasselighed, enhver forsømmelse og enhver feilagtig
disposition umiddelbart og ubønhørlig fører straffen
med sig. En statens ingeniør kan reprimanderes,
i graverende tilfælde måske gjøres ansvarlig for
begåede forsømmelser. Det kommer dog iethvert
fald an på, om disse kommer til hans overordnedes
kundskab (de fleste forsømmelser får man intet vide
om) og om disse overordnede er tilstrækkelig skarpe
til at gribe ind. Intet sådant behøves ligeoverfor
en kontraktør: ham har straffen allerede rammet i
det samme øieblik, som feilen er begået.
Jeg har her kun talt om dygtige
kontraktører. De udygtige bør man aldrig betro noget
arbeide, selv om de byder billigt, og de får desuden
snart svie for sin udygtighed, om kantrollen er,
som den* bør være.
Indsenderen anfører videre, at systemet ikke
er gavnligt for ingeniørerne, at «den kontrollerende
ingeniørstand bliver nok ikke rar med tiden der,
hvor kontraktør væsenet existerer». Jeg har ikke
seet noget til denne virkning i Schweiz, England
eller Amerika. Tvertimod, når ingeniørerne bliver
fri for arbeidsdriftens detaljer, kan de nå et så
meget høiere standpunkt i deres høieste gjerning,
konstruktionen og projekteringen.
Garantien for en god udførelse af arbeide er
efter min formening betydelig større, når dette over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
