Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21.
TEKNISK UGEBLAD.
85
Indhold: Kontraktørvæsenet. - Brugen af tømmer i tekniske
Øiemed. (Slutn.). - Foreningsefterretninger.
Kontraktørvæsenet.
«Teknisk Ugeblad» no. 20 står et slags modsvar
til min artikel i samme blads no. 19 angående
kontraktørvæsenet.
Den indeholder jo i grunden intet nyt; det
gamle tygges op igjen. Hovedmomenterne mod dets
anvendelse springes forbi - da bliver det gjerne
avispolemik!
Jeg fastholder fremdeles, at kontraktørvæsenet
i Sverige ikke kan siges at være anvendt ved
statens baner; rigtignok har det været anvendt i det
små således som forhen her i landet, hvorved altså
dets skadelige indflydelse er bleven mindre, men
ikke i stor udstrækning. England og Am’erika er
jo i det antagelig uheldige tilfælde blot at have
privatbaner, og Schweiz ligeledes omtrent.
Det nytter forresten lidet at indblande alle
andre lande i diskusionen angående dette system;
man har sandelig desværre ikke bevis for, at
arbei-derstanden står høit i moralsk henseende i de lande,
hvor det har været anvendt, og dette er en stor
faktor.
Indsenderen kan jo påstå, at en dygtig (!) kon:
traktør kan udføre arbeidet for en billigere pris
m. m. m. uden skade for andre, men bevise det
kan han vist ikke; jeg henviser forresten angående
dette til, hvad jeg skrev derom i Ugebladet no. 19.
Disse frie arbeidsdispositioner er forresten blot teori;
i praxis er ikke kontraktøren mere fri end statens
ingeniører; disse kan jo forresten i tilfælde, som
forhen nævnt, blive denne frihed tilstået, om de
ikke har den.
Der er heller intet iveien for, når staten
driver selv, at ansætte såkaldte overopsynsmænd på
visse strækninger, som hovedsagelig har at lede
arbeidsdriften, sætte priser etc. under vedkommende
ingeniør. Jeg tror, dette vilde være nokså nyttigt,
da ingeniørerne ellers vistnok ofte er formeget
optagne i marken, så de står i fare for at miste sit
fornemste ingeniørstempel: teorien.
Kontraktørvennerne er forresten meget
teoretiske angående systemet; her burde vel heller praxis
anvendes. Jeg må forresten i et og alt henvise til
min artikel i dette blad no. 19, hvor jeg har
fremholdt de fleste ydre forhold, som bør være til
fordømmelse af systemet.
Forresten har man den tro og det håb, at man
i vort land må blive befriet for et så usundt
system, førend det har grebet for meget om sig og
gjort en skade, der kan have slemme følger.
Man ved, at den nuværende arbejdsministers
inderligste ønske er at fremme både arbeideres og
ingeniørers vel, og han har her en god anledning
dertil ved at afskaffe kontraktørsystemet.
Tusinder af arbeidere veier mere end nogle få
kontraktører, der jo desuden, om de ønsker,
muligens kan indtage stillingen som overopsynsmænd,
hvor de vil gjøre mere nytte, eller bør være
henviste til den private bedrift. O.
Da det er redaktionens ønske, at denne sag
må blive så grundigt udredet som muligt og at de
inden fagkredsene herskende meninger må komme
til udtryk, skal man atter anmode om livlig
deltagelse i diskussionen og særlig fremhæve det
ønskelige i, at der bringes så meget positivt
materiale, så mange faktiske oplysninger som muligt
ind i den. Det bemærkes til overflod, at
redaktionen er uden indflydelse på de under mærke i bladet
optagne artikler.
Brugen af tømmer i tekniske Øiemed.
(Efter Engeneering}.
(Slutn.).
Pælens indtrængen ved sidste slag er ofte
indtil 2 tommer (eng.) eller mere med l tons lod og
20 fods fald. Prisen på pæletømmer er ofte
forbausende lav, lige ned til 81/* d. pr. fod i heldige
tilfælde. Ved en nylig afsluttet kontrakt, efter
hvilken der skulde nedrammes pæle på 60 fods længde
under vand, var prisen blot l £ 12 s. pr. pæl.
Selv når fundamenteringen foretages
pneumatisk, bygges sænkkassen alligevel næsten bestandig
af træ, 12 eller 14 tons firkantet tømmer boltet
sammen og drevet, og danner således både vægge
og tag for arbeidsrummet; taget gjøres
tilstrækkeligt stærkt ved at bygge med flere lag, der
krydser hverandre retvinklet. Sænkkasser fremstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
