- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
86

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

TEKNISK UGEBLAD.

26de mai 1892*

på denne måde koster omkring l s. 6 d. til 2 s.
pr. kubikfod tømmer, der medgår.

Ved Ponghkeepsie-broen benyttede man den
indiske brøndmetode; man byggede også her store
trækasser, hvoraf den største grundflade var 100
fod X 60 fod og havde 14 opmudringsceller, der
hver havde en indre åbning af 10 x 12 fod.
Ovenpå disse kasser var 6 fod høie caissons af tømmer.
Murarbeidet begyndtes blot nogle få fod under
vandlinjen, så pillaren i en høide af over 100 fod
fra bunden hovedsageligst bestod af træ. Når man
anvender sådanne kassepillarer, inå man beskytte
dem mod ødelæggelse derved, at deres øvre del
kunde flyde op trods de trænagler, som holder dem
sammen. Der hændte nemlig netop ved
Pongh-keepsie et uheld af denne natur, der ledede til
undersøgelse af sådanne naglers holdevne. Disse nagler
var l tomme (eng.) i diameter og dreves ind i
huller af 13/i6 tommes diameter; da viste de sig at
bære 422 pund pr. løb. tomme. Allerede forhen
har De forenede staters regjering foretaget
undersøgelser heraf og har konstateret det vigtige
faktum, at sådanne naglers bæreevne voxer med
alderen, at glatte nagler holder meget bedre end ujevne
og at der behøves 40 pct. mindre kraft til at slå
en sådan nagle ind end til at drage den ud. De
samme experimenter viste også, at runde nagler,
der drives på langs i veden, holder kun halvt så
meget som når de drives på tværs i veden.
Ved-føiede tabel viser nogle af de resultater, der
opnåedes ved disse undersøgelser.


Hullets størrelse.
Naglens størrelse.
Træets art.
Holdeevne i pounds pr. løb. tomme.


in.
in.

Ib.

Forenede staters





regjerings forsøg
13/16
1 rund
hvid furu.
833

Forenede Stater.





- -
13/16
1 -
norsk furu.
750

* Brooklyn-broen . .-
15/16
1 -
Georgia do.
1000

- c- . .
14/16
1 -
-
1400

J. B. Tscharner. .
15/16
1 -
-
500

- «- . .
15/16
1 -
eg.
1300

Powell and Harvey
1
1 firkant
furu.
662

__«_
15/16
1 -
-
710

- « -
14/16
1 -
. -
777

-«-
13/16
1 -
-
675



.



Ved de ovenfor angivne
fundamenteringsarbei-der er dimensionerne i regelen så rigelige, at der
simpelthen ikke bliver tale om tømmerets bæreevne;
det modsatte kan dog være tilfældet ved andre
trækonstruktioner. Uden tvivl kan man i de fleste

tilfælde, når det gjælder at beregne en ny
konstruk–tion, nøie sig med at benytte erfaringer fra
tidligere konstruktioner. Imidlertid har Western
So-ciety of Engineers i anledning af den forestående
Chicago-udstilling reist en diskussion om den
tilladelige praktiske belastning for trækonstruktioner.
Mr.* Gottlieb, som er ansvarlig for bygningerne, har
foreslået en belastning af 600 Ib. pr. kvadrattomme
(eng.) i søiler og pillarer og l 500 Ib. pr.
kvadrattomme som yderste fiberspænding i bærebjælker.

Begge disse belastninger overskrides stadig .i
praxis uden uheld, og det var en almindelig mening
på mødet, at det skrig, som var reist i flere
Chicago-aviser og, som havde ledet Gottlieb til at slå ned,
var aldeles ubeføiet.

I vore dage har imidlertid den foretagsomme
reporter tiltaget sig ret til at belære fagmanden om
alle detaljer vedkommende hans fag. Kan han blot
lave en sensationel artikel ud af det, bryder han
sig ofte kun lidet om sin belærings pålidelighed. I
den diskussion, som vi allerede har hentydet til,
oplyste Mr. Bates, der er broingeniør ved Chicago
-Milwaukee- og St. Paul jernbanen om
belastningsforholdene i de så hyppigt forekommende træbroer
på amerikanske linjer. Her varierede belastningen
i de yderste fibre under lokomotiver, der daglig gik
over, fra 1083 pund til 1743 pund pr.
kvadrattomme, Når man nu tager i betragtning, at disse
belastninger daglig forekommer i broer, der bærer
lange passager- og godstræn, og når man betænker,
at den virkelige, største fiberspænding - på grund
af feil i overfladen m. m. - rimeligvis er endda
adskillig større, så må man medgive, at Mr.
Gott-liebs belastning på l 500 Ib. pr. kvadrattomme i en
bygning, som blot skal stå to år, synes meget
moderat. Den lodrette belastning af 600 pund i
søiler er den samme, som almindelig benyttes i Ny
Englands møller, hvor træ som oftest bruges både
i søiler og gulve. Ganske nylig har Mr. J. B.
Stanwood foreslået en simpel formel for
belastningen i træsøiler baseret på en analyse af resultaterne
af talrige experimenter med søiler i fuld størrelse.

Hans regel er: praktisk belastning i pund pr.

kvadrattomme = l 000 - 10 -=-, hvor l = længde,

og d = diamer af søilen.

Med hensyn til det lodrette tryk tværs på en
stolpes fibre, viser de experimenter, der er udførte
i Watertown arsenal for furuens vedkommende
følgende :

846 pund pr. n tomme gjorde et indtryk af 0,01 t.

l 000 -«- -«r- -«- 0,02 -

.. 1077 -«- - «- -«- 0,03-

1 121 -«- -«- -«- 0,04 -

1153 -_«- -«- -«- 0,05 -

Det er lærerigt at se, hvor hurtigt her
sammenpresningen voxer med trykket, men når sammen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free