- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
88

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

TEKNISK UGEBLAD.

2dde mai 1892

En resolution som den foreliggende var derfor i høi grad
påkrævet.

Formanden vilde efter de faldne udtalelser henstille
til forsamlingen at afgjøre, hvorvidt referenter til dagspressen
burde tilstedes adgang til diskussionen.

Helland syntes «Morgenbladet »s oifentliggjørelse af
sagen før dens behandling her var uheldig men fandt, at
publikum efter dette burde få vide, hvad man havde at sige.

Formanden oplyste, at sagen var offentliggjort uden
fællesstyrelsens samtykke og vidende.

Ingeniør Eoshauw vilde som formand i Ingeniør- og
Arkitekt-foreningen fralægge sig og den øvrige bestyrelse
enhver befatning med forslagets publikation, og beklagede at
sagen på en så forhastet måde var bleven gjort til gjenstand
for en artikel i «Morgen bladet*.

Efter en del bemærkninger af Talen, samt af direktør
Bryn, ingeniørerne S tør m e r, M ey læn de r, Ih le n og
Stenberg, blev det med overveiende pluralitet besluttet at
referenter til dagspressen skulde tilstedes adgang til
forhandlingerne.

Man fortsatte derpå behandlingen af den foreliggende sag.

Ingeniør Ihlen var enig i det uheldige i politisk
indblanding i sagen men kunde alligevel ikke billige
fælles-styrelsens træden tilbage efter Morgenblads-artikelen. Tal.
troede, at der her burde slåes et slag mod den opfatning, at jurister
kunde udrette alt; teknikerne var så ofte blevne tilsidesatte
på sit eget område for jurister, at vore foreninger nu burde
udtale sig herom. Tal. betvivlede ikke, at det af Castberg
indberettede var godt og vel alt sammen, men det var
tendensen man her burde protestere mod.

Overingeniør Lekve var ligeledes enig i, at sagen
intet havde med politik at gjøre men troede, man havde
skaftet sig unødig frygt i denne retning ved at lægge for
megen vægt på avisernes udtalelser; når man alligevel var
bleven ængstelige for et uheldigt indtryk, burde vi netop ved
vore forhandlinger søge at fjerne dette. Tal. måtte udtale
sin forundring over fællesstyrelsens optræden i denne sag;
thi det gav et noget eiendommeligt indtryk og måtte
betegnes som ukonsekvent først at affatte og fremlægge til
eftersyn et forslag til resolution og så ved sagens behandling at
tilråde, at denne resolution ikke burde vedtages. Tal. havde
iøvrigt specielt heftet sig ved den af departementet faldne
ytring i denne sag, nemlig at man helst havde ønsket en
tekniker afsendt, men at man ingen dertil habil havde kunnet
finde. Man vilde ved resolutionens vedtagelse for fremtiden
kunne give departementet den forønskede støtte ved gjennem
foreningerne at udpege, skikkede mænd ved lignende
anledninger.

Formanden meddelte, at fællesstyrelsens oprindelige
tanke naturligvis havde været, at resolutionen skulde
vedtages, men man var ved mødets begyndelse kommet til den
modsatte anskuelse som følge af Morgensblads-artikeleu.

Hel land havde gjort sine udtalelser på grundlag af, at
resolutionen med hensigt var sendt aviserne til
offentliggjø-relse. Da i nærværende sag spørgsmålet gjaldt affattelse af
love for arbeidernes vel, var det ikke givet, at fabrikanternes
og de industridrivendes interesser altid faldt sammen med
arbeidernes, og mange omstændigheder talte da for, at hine
søgte at gjøre sig en sådan lov så fordelagtig som mulig.
Tal. var med Ihlen fuldt enig i, at juristerne havde for meget
at sige, men vilde atter fremholde Castbergs valg som
arbeidernes tillidsmand og varme ven, ikke som jurist.

Talen vilde protestere mod Hellands udtalelse, at
teknikerne ikke skulde føie lige så varmt for arbeiderne som
juristerne, det var insinuationer mod den tekniske stand; thi
ingen står vel arbeiderne nærmere, er bedre kjendt med deres

kår« og kan leve mere for dem end netop teknikerne. Man
havde nævnt så meget om sagfører Castbergs duelighed og
fortjenester af nærværende sag; men hvorfor havde man også
valgt en jurist som den anden udsending, kunde iethvertfald
ikke denne med rette været valgt blandt teknikerne. Vi
kunde og burde i resolutionen nævne mange lignende
tilfælder, hvor teknikerne var blevne tilsidesatte i sit eget fag,
og man havde seet følgerne heraf, så ordet nu engang
burde siges.

Dr. Stoltz imødegik Hellands opfatning af teknikernes
forhold til arbeiderne. Efter § l i den af Castberg citerede
fabriktilsynslov fremgår, at loven indbefatter alle gjøremål
inden det tekniske felt og en mand udenfor standen kan da
umulig være mere kompetent til at undersøge en sådan lovs
virkemåde etc. end en uddannet tekniker. I anledning den
fremførte anke over, at omhandlede sag skulde være for sent
ude, vilde Tal. foreslå, at man affattede resolutionen mere i
sin almindelighed uden at nævne noget specielt tilfælde.

S t ø r m e r henholdt sig til Talen, at nu burde
teknikerne tage ordet.

Ihlen kunde med Helland være enig i, at Castberg i
nærværende tilfælde som godt kjendt med arbeidernes forhold
vistnok havde mange betingelser for at blive valgt, men
teknikerne havde også ved sine udenlandske forbindelser, sin
uddannelse og sprogkundskaber så store fortrin fremfor
juristerne, at deres valg ved sådanne leiligheder ikke burde være
tvivl underkastet. Tal. var med dr. Stoltz enig i, at man i
resolutionen burde udelade exemplerne, men kuu udtale sig
om tendensen, Han fandt det af fællesstyrelsen fremsatte
forslag for langt og foreslog den afkortet således:

< Fællesstyrelsen anmodes om ved henvendelse til det kgl.
departement for det indre at søge departementets
opmærksomhed henledet på ønskeligheden af, at der til varetagelse
af offentlige hverv, som har betydning for industrien, må
søges anvendt fagmænd, idet disse må antages at have
forudsætningen for at kunne løse opgaven på den mest
tilfredsstillende måde.

Forsåvidt departementet ved sådanne anledninger skulde
finde det vanskeligt blandt teknikere og industridrivende at
finde dertil skikkede mænd, vil de tekniske foreninger
gjennem sin fællesstyrelse beredvilligen yde det kgl. departement
sin assistance*.

Formanden meddelte, at fællesstyrelsen efter den faldne
diskussion anbefaler resolutionen vedtaget og intet havde
imod at gå med på den af Ihlen foreslåede forkortelse af
resolutionen.

Helland vilde tage sit forslag tilbage, ifald det blev
opfattet som politik.

Talen vilde betegne den skikkelse, hvori det oprindelige
forslag nu fremkom i den reducerede form, som vel fromt og
jomfruelig og troede, at man ved at nævne så mange
exempler som muligt vilde give resolutionen mere kraft.

Dr. Stoltz vilde have udtalt foreningernes protest mod
«Morgenbladet»s udnyttelse af sagen i politisk retning.

Veidirektør Krag var ikke meget for resolutioner
men her syntes han en sådan kunde være på sit rette sted.
Som et kort og værdigt svar til den handske, der var
udkastet mod vore teknikere, vilde tal. foreslå, resolutionen kun
gående ud på foreningernes støtte for departementet i at finde
habile mænd ved senere anledninger; et vedlagt referat af
diskusionen kunde tale for resten.

Efterat flere talere havde udtalt sig for det ønskelige i
resolutionens enstemmige vedtagelse, frafaldtes efterhånden
samtlige stillede sideforslag, hvorefter fællesstyrelsens forslag
med den af Ihlen foreslåede forkortelse enstemmig vedtoges*

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free