- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
89

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 22.

TEKNISK UGEBLAD.

89

Indhold: Kontraktørvæsenet. - Angående yderligere midler til
kanalanlægget Bandak-Nordsjø m. v. - Tekniske nyheder:
Kom-paratoren. - Anmeldte byggearbeider i Kristiania fra 21de mai til 28de

mai 1892. - En forbedret luftjernbane. - Bog- og bladnyt. - Norsk
Patent blad no. 3 med planche 10-14. -

Kontraktørvæsenet.

c Teknisk Ugeblad» no. 19 er der af en
indsender, der undertegner sig O., rettet en hel legia
af angreb på kontraktørvæsenet og
kontraktørerne. Hr. O. synes at være en drabelig kriger;
han sparer ialfald ikke på knaldeffekten. Den ene
påstand og beskyldning vælder ud efter den anden
som ærter af en sæk, alt uden spor af bevis og
med den mest knusende foragt for alt, hvad der
heder fakta. Det er vanskeligt at vide, hvor man
skal begynde og hvor man skal ende, når man vil
imødegå en sådan artikel. At gjennemgå den punkt
for punkt vilde blive et så vidtløftigt arbeide, at
nærværende indsendere ikke kan indlade sig derpå.
Ligeoverfor fagmænd turde også enhver imødegåelse
være overflødig, men da det ikke kan forudsættes,
at alle Ugebladets læsere er inde i disse forhold,
skal vi tillade os at røre lidt hist og her ved
artikelens indhold, såvidt at man kan få et indblik i
dens gehalt og tendens.

Hr. O. taler idelig om sin erfaring.
Erfaringen har vist dit og erfaringen har vist dat.

Her må det være tilladt at spørge: Hvad er
det for erfaring O. sigter til? Det kan neppe være
erfaringer fra de ældre jernbaneanlæg, hvor det kun
undtagelsesvis blev anvendt kontrakter og hvor der
i anvendelsen ikke kunde tales om noget system.

Så blev der for en 5 å 6 år siden begyndt med
kontrakter i veivæsenet, men hed dét allerede fra
begyndelsen af, at det kun var som forsøg.

Man vidste ikke det ene år, om der vilde blive
bortsat noget det næste. Under disse og andre
mindre heldige forhold trak de fleste habile
kontraktører sig tilbage. Vi skal ikke opholde os
nærmere herved, såmeget mere som der i hr. O.s
artikel, efter sit hele anlæg at dømme, ikke er taget
sigte på veivæsenet, men på de nu under arbeide
værende jernbaneanlæg. Det er altså fra disse
jernbaneanlæg, han har den erfaring, han påberåber
sig. Men nu er forholdet det, at der hidtil ved
jernbaneanlæggene kun har været 2 kontraktører i
virksomhed, idet der i afvigte høst blev bortsat 2
kontrakter på Kongsvinger-Plisenbanen. Fra en
virksomhedstid af knapt V« år og på et antal
af 2 - to - kontraktører henter altså hr. O. den
erfaring, hvorefter han fordømmer alle kontraktører
og alt kontraktvæsen.

Hr. O.s påstand om misnøie blandt og
udsugelse af arbeiderne er gamle kjendte sager. Til
den, der måtte skjænke dette ammestuesnak nogen
tiltro, vil vi sige: «Keis selv op og undersøg tin-

gene på selve åstedet, så vil I finde, at hr. O. har
gjort sort til hvidt og at forholdet er netop det
modsatte af det, han har fremstillet».

Som nyt af året kan derimod noteres påstanden
om, at kontraktørerne må holde sig til de
uordentlige arbeidere og til dem, som har sine hjem i
nærheden af arbejdsstedet - dog nei! ganske ny er
denne.påstand alligevel ikke. Vi så den først
fremført i en artikel i «Morgenbladet», med hvilken hr.
O.s ^indlæg mærkeligt nok har mange
berøringspunkter fælles.

Tidligere har det altid været brugt som
argument mod kontraktørvæsenet, at kontraktøren førte
med sig fra sted til andet sin gamle stok af
arbeidere og viste sig uvillig til at beskjæftige stedets
indvånere. Denne sidste anke lyder ialfald mere
rimelig, da det sjelden lønner sig at bruge for mange
uøvede folk. Porresten beror dette også på
forholdene. Ved joidarbeider udkræves ikke megen
øvelse, medens sådan er nødvendig ved fjeld og
murarbeider. Hvad nu de uordentlige folk angår,
da er det en kjendt sag blandt alle arbeidsbestyrere,
at det netop er disse, som stiller de største
fordringer til fortjenesten. De jager uophørlig fra sted
til andet alt eftersom de «har hørt» at der eller
der skal være stor fortjeneste.

Som ganske nyt kan derimod noteres, hvad hr.
O. anfører om grusninger. «Man har exempler på
ved grusning af jernbaner» siger han, at sten og
lere nokså kvikt er gåede i grusvognen sammen
med den gode grus». Ja, man havde engang eri
kontrakter, som blev gal under grusningen; det kan
være muligt, at han havde gjort noget sligt - en
fornuftig mand vilde imidlertid aldrig gjøre det.
Hvis kontraktøren skulde holde sig selv med grus
og denne var vanskelig at erholde, kunde man til
nød tænke sig muligheden af, at sådant kunde
passere; men som bekjendt, har sådanne kontrakter
aldrig været udsatte hertillands. Kontraktøren har
havt frit grustag og har desuden havt extra betaling
for oplagt sten i grustaget samt for udgravning af
forekommende lere. Enhver vil kunne forstå, at
det er lettere at læsse ren grus i vognen end sten
eller lere.

Ingen har større interesse af at få god grus
til pakning af sporet end kontraktøren; thi
vedligeholdelsen af skinnegangen påligger jo ham. Pakker
han sin skinnegang med lere, så får han under den
stærke kjørsel, som gjerne finder sted ved
grusningen, et kostbart og besværligt, ja næsten uover-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free