Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Flussjern til vore jernbanebroer. - Vor
jernbanebygning1. - Lidt om kontraktørsystemets anvendelse ved offentlige arbeider.
Tekniske nyheder: Anmeldte byggearbeider i Kristiania fra 28de
mai til 4de juni 1892. -
Flussjern til vore jernbanebroer.
marts måned d. å. nedsatte arbeidsdepartementet
en komité bestående af d’hrr, artillerikaptein
Olssøn, ingeniørerne P. Hiorth og H. Stub
samt chefen for den tekniske revision, hr. ingeniør
Lekve, for at afgive en udtalelse angående
spørgsmålet, om der til de nye jernbaneanlægs broer bør
anvendes flussjern-eller sveisjern.
Denne komité har nu afgivet sin betænkning,
som vil blive trykt i «Norsk Teknisk Tidsskrift»,
og deri anbefalet anvendelsen af mygt flussjern til
vore jernbanebroer. Komitéen har angivet, hvilke
bestemmelser der bør indtages i kontrakterne med
specielt hensyn til flussjern, samt fremholdt, at
kontrollen med materialets fremstilling og med
udførelsen må overdrages til en dertil kvalificeret i
jernbanens tjeneste stående kontrollør.
Den anbefaler indtil videre ved
dimensions-beregningerne at benytte de samme
fasthedskoefici-enter for flussjern som tidligere for sveisjern.
Vor jernbanebygning.
Gode kommunikationer og specielt et udstrakt
og godt planlagt jernbanenet er ikke alene en
grundbetingelse for et lands fremgang i materiel
henseende men også en af de vigtigste faktorer for en
sund udvikling af samfundsforholdene i national og
social henseende. De bidrager ikke alene til at
udvikle erhverskilderne, men også ved at medvirke
til en større bevægelighed blandt befolkningen til
at fremme et mere uhildet og frit syn på
forholdene, idet de modvirker snevertsyn og fordomme,
der næsten altid følger med et isoleret liv. Ganske
specielt gjælder dette i et land som vort, hvor
afstandene er så store, og hvor terrænforholdene
lægger så store hindringer iveien for forbindelsen
mellem de forskjellige landsdele, medens
befolkningen er spredt og ujevnt fordelt. Det anførte er
intet nyt. Der er neppe nogen, som er i tvivl om,
at vore jernbaner og veie i forbindelse med
dampskibsfarten langs vore kyster og i vore fjorde i
fremtrædende grad har bidraget til vort lands raske
fremgang i forskjellige retninger, specielt hvad
erhverskildernes udvikling angår.
Såvel statsmyndighederne som kommunerne har
havt åbent øie for betydningen af forbedrede
kommunikationsmidler og i de sidste 30 år ofret
forholdsvis store summer til anlæg af veie og
jernbaner og til fremme af dampskibsfarten. At disse
summer har været vel anvendte, og at de er blevne
rigelig forrentede ved landets forøgede skatteevne,
kan der neppe være delte meninger om. Man kan
ikke nu let tænke sig ind i forholdene, således som
de var for 40 år siden, da man endnu ikke havde
en eneste jernbane, og da tidsmæssig anlagte veie
var en sjeldenhed, og det er utvivlsomt, at vort
nuværende økonomiske liv ikke vilde være muligt
under en sådan tilstand af kommunikationsmidlerne.
Til belysning heraf kan det være tilstrækkeligt at
pege på den tildels storartede industrielle
virksomhed, som har udviklet sig langs enkelte af vore
jernbanelinier, og hvis beståen udelukkende
afhænger af disse.
Men om man også villig anerkjender, at der
har været gjort meget for at forbedre vore
kommunikationsmidler, så kan man ikke lægge skjnl på,
at udviklingen, specielt hvad jernbanerne angår,
ikke har været så jevn og rask som ønskeligt. Det
har været beklageligt, at vor jernbanebygning har
været drevet så ujevnt og rykvis, og specielt har
det været beklageligt, at den efter den forcerede
byggeperiode imellem 70 og 80 tallet har været
indstillet i et tidsrum af over 10 år.
Der foreligger nemlig endnu, hvad nye
jernbaneanlæg angår, så mange og store opgaver at
løse, at der vilde have været al grund til allerede
for flere år siden at begynde med arbeidet herpå
for senere at gjennemføre det sukcessivt og med
kraft efter en vel overveiet plan.
Der foreligger ved vor fremtidige
jernbanebygning en dobbelt opgave nemlig dels ved anlæg
af stambaner at sammenknytte landets
hoveddele, således som der allerede har været gjort
en begyndelse ved anlæg af Eørosbanen, og dels
ved anlæg af lokalbaner at sætte enkelte landsdele
i forbindelse med nærliggende byer, med søen eller
med en anden jernbane. Den førstnævnte del af
opgaven må udelukkende overlades til staten, medens
det må ansees meget ønskeligt, at det private
initiativ vil tage aktiv del i udviklingen af
lokalbanenettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
