Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23.
TEKNISK UGEBLAD.
95
spørgsmål, og der synes ifølge denne at være meget
stærke grunde, som taler for, at Nordbanen føres
over Kingerike. Ifølge hr. Bergs brochure vil man,
selv bortseet fra den formindskelse i driftsudgifter,
som vil være forbunden med den nævnte
kombination, kunne reducere Nordbanens anlægsudgifter
med 4 å 5 millioner kroner ved at føre den over
Kingerike uden at forøge reisetiden mellem
Kristiania og Gjøvik med mere end vel V2 time.
Man må håbe, at dette vigtige spørgsmål
snarest muligt må blive underkastet en indgående og
fuldstændig undersøgelse. X.
Lidt om kontraktørsystemets anvendelse ved offentlige arbeider.
(Af ingeniør C. T. Melby).
Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige arbeider bør
udføres ved kontraktører eller drives for statens
egen regning ved dertil ansatte ingeniører, er for
nærværende kommet på dagsordenen her hos os.
Spørgsmålet har i det senere af forskjellige
indsendere været behandlet både i dags- og fagpressen
uden at dette dog kan siges at være sket på en
måde, der kunde tjene til at bringe mere lys og
klarhed over sagen. Spørgsmålet er nærmest
foranlediget ved jernbanebygningens gjenoptagelse.
Efterat denne nemlig havde ligget aldeles nede i
omtrent 10 år, således at det personale, som i
sytti-årene var sysselsat ved samme enten forlængst
havde forladt landet eller var kommet ind i andre
stillinger, blev den gjenoptagen forrige høst -
rigtignok endnu i en beskeden målestok, men dog
under forudsætning af en stadig udvidelse.
Det skulde synes rimeligt, efterat det store
apparat, som engang existerede, var omstyrtet.
Personalet borte og redskabsbeholdningerne
realiserede, at man da, stående med frie hænder samt
med de tidligere overskridelser for øie, ikke atter
vilde sætte igang en så stor og kompliceret
administration, men vilde søge at forenkle sagen mest
mulig, bl. a. ved anvendelse af kontraktører. Det
sees også at arbeidsdepartementet med rigtigt,
praktisk greb på tingen har havt fuld forståelse heraf,
men desværre ser det ikke ud til, at det i denne
sag har fået den støtte og tilslutning inden
administrationen og publikum, som det fortjener.
Ihvert-fald har det (eller rettere departementchefen) fået
høre ilde i pressen og er der mod systemets
anvendelse sat igang en agitation, som drives med en
iver og hensynsløshed, der var en bedre sag værdig.
Betragtet fra et rent teoretisk standpunkt er
det også unægtelig, at kontraktørsystemet, med -
som man kalder det - anvendelsen af mellemmand,
ved første øiekast tager sig ud som en uting, men
som bekjendt, falder teori og praxis ikke altid
sammen og i dette tilfælde slet ikke. Allerede
benævnelsen «mellemmand* er absolut misvisende, idet
man derved gjerne forstår en mand, som ikke
frembringer eller udfører noget, men kun lader en sag
passere gjennem sine hænder som mellemled. Den
opfatning, at en kontraktør kun indtager en sådan
stilling er vistnok udbredt blandt folk, som ikke
har noget kjendskab til eller forståelse af sagen.
At kontraktøren imidlertid har et ligeså
anstræn-gende og i hvert fald langt mere nerveopslidende
arbeide,- end den i statens tjeneste ansatte ingeniør,
derom tror jeg at være berettiget til at tale af
personlig erfaring.
Når flere anlægsingeniører stiller sig fiendtligt
ligeoverfor kontraktvæsenet, da kan det hidrøre fra
forskjellige grunde, enten at de - og det er vel
tilfælde med de fleste ingeniører her hos os - ikke
har noget kjendskab til det og hvordan det virker
uden muligens fra en eller anden leilighedskontrakt,
eller at de føier sig misfornøjede med den
indskrænkning deres magt- og virksomhedssfære derved lider,
eller endelig, at de føler, at de aldrig selv vil kunne
optræde som kontraktører og derfor ikke under sine
kollegaer chancen til en større fortjeneste, end den
de selv kan opnå. Det er jo netop det samme
princip, hvorpå socialismen også hviler.
Det er muligt at skriget nu kan få overtaget
over den sunde fornuft og at kontraktvæsenets
anvendelse kan blive kvalt i sin begyndelse, men
en ting er sikkert og det er, at det ad åre, sent
eller tidligt, når den gamle driftsmåde end
yderligere har bevist sin umulighed, vil komme tilbage,
thi også i denne retning vil vi blive nødt til at
følge med udviklingen i de større lande-. Arbeidets
deling ved anvendelsen af specialister i alle fag og
brancher er et princip, som mere og mere vil gjøre
sin ret gjældende overalt - også hos os. Det kan
være behageligt nok for anlægsingeniøren dette ikke
at behøve at bryde sit hoved med, hvad et arbeide
kommer til at koste, men kun at betale ud af
statskassens midler, indtil det bliver færdigt. Men, for
den, der står som ansvarlig ligeoverfor den
bevilgende myndighed, kan det neppe være behageligt
gang på gang at måtte bede om efterbevilgning og
at blive klandret for overskridelser, som han
personlig ikke har havt nogen skyld i. Lidet heldigt
for udviklingen af vort kommunikationsvæsen vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
