- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
97

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 23.

TEKNISK UGEBLAD.

97

sidste skulde rigtignok synes meningsløst, thi denne
har jo ingen personlig interesse af bedrage ham;
men at mistroen alligevel findes, vil ingen erfaren
arbeidsbestyrer kunne nægte. I den tid - ca. 10
år ved jernbaneanlæggene - jeg selv var i statens
tjeneste, havde jeg snartsagt daglig anledning til at
lægge mærke til denne mistro. Alle nyankomne
folk, uanseet fra hvilken af statens
administrations-grene de måtte komme, havde den samme indgroede
opfatning i sig, nemlig, at de under en heldig
akkord ikke fik fuld opmåling, men kun såmeget at
det svarede til almindelig dagløn. Først efter en
længere tids samarbeide ophørte denne mistro
således, at de fattede tillid til opmålingens rigtighed.
Senere under min virksomhed som kontraktør er
denne imidlertid kun undtagelsesvis kommet tilsyne.
Har arbeidere!! nu noget at klage over går det
gjerne ud på, at prisen har været for liden, ikke
at opmålingen har været urigtig.

At denne ovenomtalte, så almindelig udbredte,
mistro blandt statens arbeidere til opmålingens
rigtighed ikke er opstået uden foranledning, nytter
det heller ikke at nægte. Heri samstemmer ikke
alene udtalelserne fra arbeidernes side, men også
fra opsynsmændenes, ligesom det også tildels har
været indrømmet af vedkommende ingeniører. Det
er nemlig en nokså vanskelig sag dette at sætte
en passende pris for hvert enkelt arbeide, det skal
et praktiskt skjøn til, som kun de færreste er i
besiddelse af. Den unge ingeniør vil især være
ængstelig; sætter han for lav pris, får han kluds og
krangel med arbeideren og sætter han den for høi,
resikerer han at blive reprimanderet af sine
overordnede og bliver stemplet som den upraktiske eller
ødsle mand. Han vil derfor som oftest vælge den
udvei enten først at sætte pris ved lønningslistens
udarbeidelse eller, hvis prisen er sat i forveien, da
at regulere masserne således, at det svarer omtrent
til almindelig dagløn - lidt niere eller lidt mindre
eftersom han eller opsynsmanden synes godt eller
dårligt om vedkommende arbeider.

Dette er den måde, hvorpå vort såkaldte
akkordsystem for en stor del praktiseres ved de offentlige
arbeider. Men at arbeideren. hvor de ved - eller
ialfald tror at vide - at de vil få lige stor
betaling enten de arbeider meget eller lidet, ikke netop
vil omfatte arbeidet med nogen lyst og iver, er vel
en selvsagt ting.

En veiingeniør vil formodentlig indvende, at
det her skildrede forhold ikke passer på
veivæsenet, hvor man som regel udsætter akkorder i
stykkevis efter en rund sum – ikke efter kubikenhed -
og vil formodentlig anbefale den samme
fremgangsmåde anvendt ved jernbaneanlæggene. Hertil skal
jeg bemærke, at denne måde at udsætte akkorder
på kun undtagelsesvis kan anvendes ved
jernbanebygningen, hvor der gjerne forekommer store masser

og lange transporter, at metoden vistnok
mangesteds kan anvendes med fordel og at den i hvert
fald tager sig grei og praktisk ud, men at de gamle
veiarbeidet ikke destomindre har vist sig ligeså
fortrolige med og indforlivede i tillægssystemet
under en eller anden form og havt ligeså liden for
ståelse af at akkord er akkord, som arbeiderne ved
statens øvrige administrationsgrene.

«De retter nok på det» eller «De greier det
nok, så vi tjener dagløn» er det stående udtryk hos
disse folk, når man gjør dem opmærksom på, at
arbeidet går så småt fra hånden, at de ikke vil
klare sig med den satte akkordpris. De er nemlig
vante til, at der gives tillæg i form af et eller andet
Qxtraarbeide.

I sine hovedtræk kan kontraktørvæsenets
forhold til arbeiderne udtrykkes med de ord, at det vil
være til fordel for den dygtige og energiske
arbeider, hvis evner da vil komme mere til sin ret og
have lettere for at gjøre sig gjældende og blive
påskjønnede, medens det vil være til skade for den
dovne og uduelige arbeider. At kontraktørvæsenet,
som er baseret på det princip, at det er det udførte
arbeide og ikke den på arbeidet anvendte tid, som
skal betales, må komme i afgjort modsætning til de
socialistiske teorier og derfor må blive betragtet med
forbitrelse af socialisterne, der altid forstår at gjøre
en hel del blæst, så er dog deres numeriske antal,
blandt de arbeidere, hvorom der her er tale,
forsvindende lidet.

Hvordan man nu end anskuer denne sag, så
vil i ethvert fald enhver frygt for, at arbeiderne
skal komme til at blive udnyttede af og lide
overlast fra kontraktørernes side være udelukket, når
man anvender det blandede system, d. v. s. at
staten driver en del arbeider selv, medens andre
bortsættes på kontrakt. Dette system, som forresten
skal være det som banedirektøren holder på, bliver
vistnok af mange anset for ikke rationelt nok, men
det er dog unegtelig at det, ved siden af enkelte
praktiske fordele, ei- det for arbeideren fordelagtigste,
idet det åbner en konkurrance om arbeidskraften,
som kun kan være til hans gavn og gjør arbeideren
mere fri og uafhængig af arbeidsherren derved,
at det sætter en stopper for eller afsvækker
virkningen af den vilkårlighed, hvorfor let enkelte
arbeidere kunne blive udsatte, når alt arbeide er
samlet på en hånd (o: statens) da det jo ikke så
sjeldent hender, at de underordnede funktionærer i
statens tjeneste - netop i egenskab af
statsfunktionærer - får en vis tendens til at ville
optræde som paver ligeoverfor arbeiderne - noget
som kontraktøren og hans underordnede af meget
gyldige grunde smukt får lade være, selv om lysten
og tendensen skulde være tilstede.

Den samme indsender i «Teknisk Ugeblad» ved
også at fortælle, at distriktets indvånere på de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1892/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free