- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
98

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

TEKNISK UGEBLAD.

9de juni 1892

steder, hvor arbeidet er bortsat på kontrakt,
ligeledes skal være meget misfornøjede med dette
system. Jeg vil hverken benægte eller bekræfte
rigtigheden heraf, men beklager kun at indsenderen
ikke samtidigt har oplyst noget om grunden til
denne misnøie, der synes nokså uforklarlig, såsom
kontraktøren for underbygningsarbeiderne lidet har
med indvånerne at gjøre.

Indsenderen oplyser jo selv, at kontraktørerne
for en stor del anvender distriktets indvånere som
arbeidere, så herfra kan altså ikke misfornøielsen
skrive sig ligesålidt som fra noget tab af påregnet
tab af fortjeneste ved kjøring, thi der har jo kun
været anvendt leiede heste fra distriktet og
betalingen har hos kontraktørerne aldrig været mindre
end hos staten, men tildels lidt større. Jeg tror
imidlertid selv at ane den skjulte grund til misnøien
- om sådan overhovedet findes - og skal derfor
tillade mig med det samme at se lidt på en sag,
der ikke er ganske uden interesse.

Enhver erfaren jernbanebygger vil have lagt
mærke til, hvor vanskeligt det er hertillands er,
selv med den bedste villie - at stille distriktets
indvånere tilfreds. Grunden hertil tør vel nærmest
ligge deri, at man på forhånd har gjort sig altfor
overdrevne forventninger om den rigdom, som
skulde strømme ind over distriktet, når
jernbanebygningen kom igang. Ja, jeg tror at kunne påstå,
at i mange tilfælder har det netop været dette og
ikke hensynet til den nytte, man ventede sig af
den færdige bane, som har stået nærmest for
tanken i jernbanefeberens tid. Man anstrænger sig
til det yderste med tegning af aktier og bidrag og
når så banen er bevilget og bygningen skal
påbegyndes, står man der med åbne lommer færdig til
at modtage guldstrømmen. At der heraf i de aller
fleste tilfælder kun resulterer skuffelse er selvsagt
og efter skuffelsen kommer reaktionen, og da man
altid må have nogen at skyde skylden på, bliver
denne lagt på den med forvaltningen af statens
midler samvittighedsfulde anlægsingeniør. Den
ingeniør, som har bygget både vei- og jernbaner, vil
have lagt mærke til, hvor ganske anderledes let
det er i første tilfælde at stå på en god fod med
befolkningen end i sidste. Bygningen af en vei er
nemlig en kjendt, dagligdags ting. Man har her
kun havt hensynet til dens fremtidige nytte for Øiet
og har, grundet tidligere erfaringer, ikke knyttet
nogen forventninger til særlige indtægter under
byggetiden, derfor heller ingen skuffelser.

Hvis der nu imidlertid ved et jernbaneanlæg
indtræder en sådan skuffelse, som ovenfor påpeget,
og der sammesteds er anvendt kontraktører, så
ligger det jo snublende nær for befolkningen at
tilskrive disse skylden for de feilslagne
forhåbninger; så meget mere vil dette være tilfælde, hvis
der fra - som de forudsætter - kompetent hold

stadig bliver indprentet dem, at kontraktørvæsenet
er en uting og kontraktørerne mislige og vindesyge
personer.

En anden indvending mod kontraktørvæsenet
er den, at arbeidet derved skulde blive dårligere
udført. Denne indvending bliver imidlertid ikke
længere så stærkt fremholdt som tidligere. Da dens
uholdbarhed også er i iøjnespringende, skal jeg kun
behandle den ganske kort:

At arbeidet ikke kan blive dårligere, men
absolut må blive bedre udført, når en mand bygger
og en anden kontrollerer, end når den samme mand
både bygger og kontrollerer, er jo en selvsagt ting,
- i sidste tilfælde er der jo faktisk ingen kontrol,
thi «selvgjort er velgjort» og desuden er
anlægs-ingeniøren så optagen med administrations- og
kontor-arbeide, at der bliver liden tid levnet til kontrol i
marken, medens der hos det underordnede personale,
når det gjælder staten, gjerne efter en tids forløb
vil indtræde en vis slaphed og ligegyldighed. At
et arbeide imidlertid kan blive sjusket og dårlig
udført, fordi om det udføres uden entreprise, på
akkord eller dagarbeide, er en velkjendt sag, ja,
efter min formening så hidrører den omstændighed,
at et arbeide er bleven dårlig udført i de ’fleste
tilfælder ikke fra nogen bedragerisk eller
egennyttig hensigt, men simpelt hen fra slurveri og
ligegyldighed fra arbeiderne og tilsynets side, og
derfor vil også som oftest arbeidet blive dårligt udført
i det tilfælde, hvor dagarbeide direkte for
bygherrens regning anvendes i stor skala, thi da er gjerne
tilsynet slappest.

Jeg skal nu gå over til at betragte nogle af
de fordele, som kontraktørvæsenet fører med sig:

«Når et arbeide er bortsat til en vederheftig
person, er man sikret mod overskridelser,
efterbevilg-ninger og mod at statens midler bliver misbrugte
eller bortødslede. Man ved da på forhånd, hvad et
arbeide vil koste; skal det derimod drives for
statens regning, ved man først hvad det vil koste, når
det er færdigt. Samtidigt hermed spares adskilligt
i administrationsudgifter ved et enklere
regnskabs-hold.

Hvorfor en kontraktør kan udføre et arbeide
billigere, end det som regel vil kunne udføres for
statens regning hidrører fra forskjellige grunde.

Det er selvfølgelig ikke enhver ingeniør, som
kan bruges som kontraktør, ligesålidt som man kan
bruge hvilkensomhelst til planlægger eller
konstruktør; hvert arbeide kræver sin særskilte begavelse.
En kontraktør må være en mand, som ikke alene
har en særlig evne til at lede og ordne et arbeide,
men han må også have et særligt skjøn på, hvad
udførelsen af hver enkelt del af arbeidet kræver af
tid og penge. At det ikke er alle ingeniører, som
besidder disse egenskaber er vel noget som enhver
ved - dette uden forkleinelse for de, hvis evner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free