- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
99

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 2S.

TEKNISK UGEBLAD.

måtte ligge i andre retninger, thi det hår som oftest
vist sig, at det netop har været de mest begavede
og kundskabsrigeste ingeniører, som har vist sig
mest umulige som arbeidsbestyrere i marken.

Idet man må indrømme rigtigheden af
ovenstående, vil man muligens indvende, at staten jo
kan sondere sine funktionærer og anvende dem i
marken eller ved kontorerne efter som deres evner
og øvrige kvalifikationer passer. Sådant kan siges,
men er vistnok vanskeligere at gjennemføre, end
det for udenforstående ser ud til. Ihvert fald har
man hos os ikke engang set noget forsøg på at
få det gjennemført. Forresten er jo det antal
ingeniører, som kan anvendes udelukkende ved
kontorerne, meget begrænset. Er der så ikke adgang til
at få anbragt nogen som specielle kontrollører ved
kontraktsarbeider, så er man jo ligefrem nødt til
at anvende dem som arbeidsbestyrere i marken,
hvad enten de så er skikkede dertil eller ikke -
og dette, hvorvidt de er skikkede eller ei, er det
jo heller ikke godt at vide på forhånd.

Anvendes kontraktsystemet vil derimod enhver
mand komme på sin rette plads. Ingen vil driste
sig til at optræde som kontraktør, uden han har de
dertil nødvendige egenskaber og, selv om en enkelt
ved mangel på kjendskab til sig selv og sine evner
skulde gjøre det, vil han snart komme ud af dansen.

At der kan søles og bliver sølet med statens
midler der, hvor staten driver arbeidet selv, er vel
noget, som ingen kan nægte. Det behøver
imidlertid slet ikke at hidrøre fra mangel af god Villie
hos vedk. arbeidsbestyrer, men vil som regel
hidrøre fra manglende specialbegavelse samt fra den
slaphed og ligegyldighed, som gjerne under sådanne
forhold bemægtiger sig det underordnede personale.
«Staten betaler» er det stående udtryk; man tager
det ikke så nøie.

Man ser i det daglige liv ofte, at en
husholdning kan klare sig udmærket med en given indtægt,
medens en anden med den samme indtægt og under
akkurat samme forhold forøvrigt kommer i gjæld
op under ørene, og dog er det ikke så, at børn og
tjenere i første tilfælde lever dårligere end i sidste;
tvertimod vil det omvendte være tilfælde. Men
kan sådant forhold indtræde i det små, hvor det
dreier sig om nogle tusend kroner årlig af ens egen
kasse, hvor meget mere vil det da kunne indtræde,
når der handles om hundretusender af statens.
Ligesålidt som det er ved et utidigt kniberi, at den
praktiske husmoder får sit lille budget til at
balancere, ligesålidt er det ved kniberi på arbeidslønnen,
at kontraktøren må søge sin fortjeneste. Denne
må nemlig søges i en planmæssig arbeidsdrift, der
ordnes således, at det ene hjul nøiagtigt griber ind
i det andet, i en gjennemført nøiagtighed og
påpasselighed, så alle arbeider bliver udførte korrekt
med en gang uden pengeødende omgjøren gang på

gang, i en fornuftig økonomi ved anskaffelse og
bevarelse af materialer og redskaber og i at forstå
at vælge sine folk, såvel arbeidere som
funktionærer samt ved at sørge for, at enhvers evner og
arbeidsdygtighed kommer til sin rigtige anvendelse
og får sin rigtige påskjønnelse, således at arbeidet
kan gå med liv og lyst fra hånden. Store fordele
har kontraktøren derved, at han har mere tid til
sin rådighed og friere hænder i alle retninger -
særlig betydning har dette ligeoverfor
underfunk-tionærerne, fornemmelig opsynsmændene, der har en
så indgribende indflydelse på et arbeides
økonomiske drift. Kontraktøren er ikke bunden til nogen
maximumsaflønning og kan derfor udsøge sig de
dygtigste kræfter. Men hvad der særlig er af
betydning er det, at om han er uheldig i valget, kan
han let blive en uduelig mand kvit, medens dette

- praktisk talt - er omtrent ugjørligt for staten;
ialfald er det vist få arbeidsbestyrere, som når de
en gang har været udsatte for alt det brak -
både politisk og privat - alle de redegjørelser og
ubehageligheder, som i regelen følger på, når man
af skediger eller endog blot opsiger en i statens
tjeneste ansat underfunktionær - har lyst til at
forsøge dette experiment en gang til. (Overhovedet *
er det et af det såkaldte akkordsystems svage
punkter dette, at det skaber en, mængde
statsfunktionærer, som - engang ansatte - anser sig berettigede
til forsørgelse af statskassen for hele livet). Når
imidlertid de tab, en sådan funktionær ved sin
uduelighed år om andet, under en større arbeidsdrift,
kan påføre sin arbeidsherre blev omgjort i penge,
vilde man blive forskrækket over beløbets størrelse.

At en underfunktionær, f. ex. en opsynsmand,
også vil anstrænge sig mere for at være påpasselig
og opfylde sine pligter, når han ved, at hans
forsømmelse i tilfælde vil gå ud over hans
overord-nedes private pung og muligens bringe ubehagelige
følger for ham selv, er jo en selvsagt ting.

Kontraktørsystemets anvendelse vil desuden
sætte mere liv og lyst i arbeidsklassen i sin helhed,
idet enhver vil forstå, at det er det udførte arbeide

- ikke tiden - som bliver betalt og fuldt betalt.
Opvakte og ihærdige mænd af arbeidsklassen vil
derved gives adgang til at arbeide sig op (som
formænd, opsynsmænd og kontraktører) til en
uafhængig og anset stilling i samfundet og derved vil
mange sådanne folk, hvem det er et tab for landet
at miste, slå sig til ro hjemme, istedenfor at
udvandre, thi det er netop mangel på et mål at
arbeide imod, som driver vore dygtigste folk over til
Amerika*). Jeg skal i denne forbindelse nævne,

*) For at det ovenfor påpegede mål for arbeiderne
imidlertid skal komme til sin ret, er det nødvendigt at
udsætningen af kontrakter senere ordnes noget anderledes end
nu, idet der bør være to slags kontrakter, små og store.
De første på 10-70 000 kr. og de sidste fra 200 000 kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free