- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
106

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1O6

TEKNISK UGEBLAD.

23de juni 1892

uden pengeødende omgjøren gang på gang, i en
fornuftig økonomi med anskaffelse og bevarelse af
materialier og redskaber, og i at forstå at vælge
sine folk, såvel arbeidere som funktionærer samt at
sørge for, at enhvers evner og arbeidsdygtighed
kommer til sin rigtige anvendelse og får sin rigtige
påskjønnelse, således at arbeidet går med liv og
lyst fra hånden».

Forsåvidt hermed er ment, at en
arbeidsbesty-rer i statens tjeneste ikke indretter sig på samme
måde, så må der protesteres derimod, idet ialfald
i statens veivæsen arbeidsbestyrerne netop ved at
befølge de af hr. Melby angivne udmærkede
principer søger og lykkes at få istandbragt en fornuftig
og økonomisk arbeidsdrift.

Erfaringen viser også tilfulde for veivæsenets
vedkommende, at de der benyttede enhedspriser er
så lave, at det ikke er lykkedes kontraktørerne at
udføre arbeidet billigere end staten selv. I denne
henseende henvises til de senere års veibudgetter,
hvor den fornødne oversigt over disse forhold vil
findes indtaget.

Mod hr. Melby’s påstand om, at
underfunktionærerne i statens tjeneste praktisk talt skulde være
uafsættelige, om de var aldrig så uduelige, taler
erfaring, idet mig bekjendt, det oftere har hændt,
at opsynsmænd er blevne uden arbeide i veivæsenet
og er gået over til andre stillinger.

Ligesom det også gjentagende er hændt, at
allerede ansatte ingeniører, efter at have vist sig
mindre skikkede for arbeidet i statens tjeneste har
forladt sine stillinger. I denne forbindelse kan

også nævnes, at en af betingelserne for at kunne
få fast ingeniøransættelse i veivæsenet, er at
vedkommende skal have skaffet sig attest fra en
arbeids-bestyrer for praktisk brugbarhed i marken.

Til slutning gjentaget hr. Melby, formentlig for
at give sit indlæg mere eftertryk, sin insinuation
om, at det er brødnid, der har bevirket, at enkelte
statsfunktionærer har optrådt mod systemets
indførelse. Ved i den anledning at henvise til hvad
der foran er anført, vil jeg her kun tilføie, at hr.
Melby tager fuldstændig feil, når han tror, at
vedkommende ingen interesser har fælles med
arbeiderne eller kjendskab til og sympati for deres ve
og vel, idet hvilkensomhelst veiarbeider hertillands
antagelig vil kunne give ham fornøden besked om
netop det modsatte.

Der kunde endnu være meget at bemærke til
hr. Melby’s udtalelser, men da det som foran
antydet ikke har været min mening at deltage i
avispolemikken om kontraktssystemets anvendelse ved
de offentlige arbeider, vil jeg kun slutte med det
håb, at hr. Melby ved mulige senere indlæg i denne
sag vil afholde sig fra at tillægge sine modstandere
slette motiver, thi ellers kunde man kanske finde
grund til i denne forbindelse at anvende et gammelt
ordsprog, som foreløbig kan være usagt.

Kristiania 20de juni 1892.

Georg Stenberg,

Arbeidsbestyrer i veivæsenet.

Angående yderligere midler til kanalanlægget Bandak-Nordsjø m. v.

(Forts, fra no. 22).

Angående de resultater, man nu er kommen til efter de
anstillede iagttagelsers bearbeidelse, skal jeg tillade mig at
fremkomme med følgende meddelelse:

Flommen i Bandak begyndte omkring Ilte oktober og
kulminerede den 17de med vandstand ved Strengen på 74,03
m over kanalanlæggets generalplan; vandføringen er under
flommen bestemt ved målinger ovenfor Ulefossen, hvilke er
udført af ingeniør Kristensen og assistent Steen, hvorpå
vandføringen for de forskjellige vandstande er udregnet af
ingeniør Kristensen og Klem og derefter vandmasseskalaen
op-konstrueret. Derpå er denne sammenlignet med
vandmasseskalaen for afløbet over Ulefos dam før dennes ombygning
af kanalanlægget, således som den er funden ved en række
vandmassemålinger, der foretoges, forinden ombygningen
påbegyndtes, og ved beregning af vandføringen under den store
flom i 1879.

Af den nye vandmasseskala sees, at flommen ovenfor
Ulefos dam, der kulminerede på 27,20 m over kanalanlæggets
generalplan, som maximum havde en vandføring af 770 m3
pr. sek.

Som sees af sth. prp. no. 59 (1886) pag. 3, er
vandføringen under flommen i 1879, som er den største overhovedet

kjendte flom i vasdraget, ved beregning af overfaldet over
Ulefos dam funden at være netop 770 m3 pr. sek. som
maximum.

Heraf er vandføringen for høstflommen 1891 nøiagtigst
bestemt, idet målingen er foretaget med de nyeste og meget
nøiagtige apparater, hvorfor feilen antagelig ikke kan være
væsentlig.

Derimod er bestemmelsen af vandføringen under flommen
i 1879 mere usikker, eftersom den ikke er direkte målt men
beregnet, idet forudsattes, at der havdes fuldkommen frit
overfald over Ulefosdammen, og herved må bemærkes, at den
almindelig gjældende formel for beregning af vandføringen
ved overfald ikke er fuldt nøiagtig for så stor vandmasse,
som der da havdes over Ulefosdammen; sandsynligvis giver
den for liden vandføring. I modsat retning virker imidlertid
den omstændighed, at der i den venstre del af damprofilet
ikke kan påregnes fuldkommen frit overfald formedelst et
opstikkende fjeldparti umiddelbart nedenfor dammen.

Til nærmere belysning af spørgsmålet om de to flommes
størrelse har jeg sammenlignet forholdene i nærliggende
vasdrag, og det viser sig da, at flommen i Skiens hovedvasdrag
ikke varusedvanlig stor, i Nordsjø nåede den 17,66 m og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free