- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
107

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 25.

TEKNISK UGEBLAD.

1O7

Gjellevand 7,68 m over kanalanlæggets generalplan, altså
henholdsvis 1,04 og 1,60 m lavere end’flommen i 1879 som
gik op til henholdsvis 9,48 og 18,70 m over kanalanlæggets
generalplan; siden 1860 har flommenes gjennemsnitshøide
været 7,11 og 17,16 m. I Tinsjø var flommen endog 1,74 m
lavere end i 1879.

I østligere vasdrag var flommen forholdsvis mindre og
aftagende ostover.

Fra Røldal berettes, at elvene der var så store, ae de
aldrig har været større.

Derimod var Vinjeåen og Totak ikke så store som i
1879, medens vandføringen fra Flatsjø må have været større
end dengang.

Fyrisvand var kun 4 cm. lavere end i 1879, medens det
i nærheden af Bandaksvandene liggende Nisser vand var 0,52
m lavere og kulminerede først den 24de oktober eller 7 døgn
senere end Bandak, som da allerede havde faldt ikke mindre
end 1,03 m. Arendals hovedvasdrag derimod kulminerede
den 17de oktober i Hore vand som en flom, der var høiere
end i 1879, men noget lavere end flommen i 1860. Den 24de
var flommene var Hore falden 0,49 m.

Lignende forunderlige forhold, som i de forskjellige dele
af Arendals vasdrag, iagttoges i Otteråen, hvor flommen
kulminerede i Valle den 14de oktober, i Byglandsfjorden først
den 23de, men i den nedenfor liggende Kilefjord allerede den
17de. Den 23de var Kilefjorden falden 1,01 m. Ved
Birkeland sbro i Evje var flommen, ifølge amtsingeniørens opgave
så stor som i 1879, og ovenfor Vigelandsfossen i Vennesland
0,31 m lavere end dengang.

I Topdalselven var derimod ingen overordentlig stor
flom.

Når man sammenligner disse opgaver, så findes, at det
for sidste høstflom af forhohfene i et vasdrag ikke er muligt
at drage nogenlunde sikre slutninger om flommens størrelse
i selv meget nærliggende vasdrag, således som gjerne er
tilfældet med flomme, der for en væsentlig del opstår ved
snesmeltning. Årsagen hertil er, at regnen, som det også sees
af det meteorologiske instituts opgave over nedbøren, har
været voldsom, men meget ujevnt fordelt.

Når man endvidere ser hen til, at flommen i Bandak
antages noget hævet ved, at vandet var opdæmmet, så det var
høiere ved flommens begyndelse end under naturlige forhold,
så kan man indtil videre ikke gjøre andet, end at antage de
ved kanalanlæggene for flommene i 1879 og 1891 fundne
maximale vandføringer som rigtige ; selvfølgelig vil enhver
anledning blive benyttet til at få dette forhold nøiere
konstateret.

Man skulde således den 17de oktober 1891 ved
Bandak-Nordsjø kanal have havt en flom med ligeså stor vandføring,
som den største overhovedet kjendte flom i vasdraget.

Sikrest skulde dette være tilfældet i den nedre del af
kanalen, idet vandføringen i den øvre del i 1879 muligens
kan have været større end i 1891, da flommen i 1879 for en
væsentlig del opstod ved snesmeltning i de høiere liggende

dele af nedslagsdistriktet, medens flommen i 1891 er kommen
af regn alene, og dette kan have været forholdsvis stærkest
i den nederste del af nedslagdistriktet. Meget stor kan
imidlertid afvigelsen i vandføring ikke have været, og man kan
derfor sige, at forskjellen i flomhøiderne 1879 og 1891
angiver de forandringer i vandstanden, som ved kanalanlægget
er forårsaget i vestvandene og i elven mellem Strengen og
Ulefos.

Jeg skal tillade mig at opgive disse sammenhørende
vandstande på følgende karakteristiske steder:

Ved Strengen (bryggen):
i 1879: 75,00 m, i 1891: 74,03 m eller 0,97 m sænkning.

Ved Saltevjestrygenes begyndelse:
i 1879: 73,60 m, i 1891: 73,49 m eller 0,11 m sænkning.

Ovenfor Grotevjedammen:
i 1879: 63,82 m, i 1891: 63,11 m eller 0,71 m sænkning.

I Norne: .
i 1879: 63,82 m., i 1891: 62,83 m eller 0,99 m sænkning.

Under Steinfos:
i 1879: 62,70 m, i 1891: 62,389 m eller 0,30 m sænkning.

Ovenfor Fossestrygene:
i 1879: 62,66 m, i 1891: 62,375 m eller 0,28 m sænkning.

Underkai Hølene:
i 1879: 28,70 m, i 1891; 27,547 m eller 1,15 m sænkning.

Vandmærket Ulefos:
i 1879: 28,20 m, i 1891: 27,20 m eller 1,00 m sænkning.

Den 17de oktober 1891 stod 12 horisontalstokke i
Vrang-fosdammen; i Grotevjedammen stod mange horisontalbjælker,
og desuden var dens profil indsnevret ved, at en tømmerflåde
som havde drevet løs, havde lagt sig på, dammen. Uagtet
disse ikke ganske normale forhold, viste flommen sig både i
Fossevigen og ovenfor Grotevjedammen at være sænket. Det
samme sees også overalt at have været tilfældet på alle de
ovenfor angivne steder i elven. Ovenfor Saltevj es try genes
begyndelse viser målingerne en så liden sænkning, at man,
på grund af årsagen til og karakteren af flommen, ikke med
sikkerhed tør antage nogen sådan. En sænkning af flommens
høide er derimod sikkert opnået ved og ovenfor Strengen og
navnlig i Norne og i elven ovenfor Ulefosdammen. Dette
gjælder i Bandaksvandene sikrest for vår- og
sommerflomme-nes vedkommende, eftersom vandstanden om høsten herefter
ofte vil blive holdt høiere end under naturlige forhold,
hvorved vandenes regulerende indflydelse på flommene svækkes
noget.

Angående strømmens hastighed under flommen meddeles,
at der ved projektets udarbeidelse (se sth. prp. no. 59 (1886)r
side 5) var forudsat, at der under allerstørste bekjendte flom
(1879) ikke måtte være mere end 3 m hastighed pr. sekund
i de stryg, som skulde befares. «Denne hastighed er nemlig
ikke større, end at en kraftig damper kan gå op mod den,
ialfald uår renden får så store dimensioner, at damperen ikke
behøver at gå i strøm stregen.

(Forts.).

Tekniske nyheder.

Carbolineum har allerede været i brug her i landet i
ca. 10 år, idet det dengang blev indført her af opfinderne
Gebr. Avenarius. Da stoffet har fortrinlige egenskaber som
beskyttelse for træ mod forrådnelse og som tilblanding ve.d
oljing og maling har det fundet stor udbredelse. Det er
derfor af interesse, at stoffet nu fabrikeres her i landet af firmaet
Thrane & C o., der i vor avertissementsdel bekjendtgjør
resultaterne af undersøgelser der er anstillet af kemiker
Doxrud.

Anvendelse af flussjern til jernbanebroer ’i
Østerrige. Det østerrigske handelsministerium har, under 29de
januar d. å. som supplement til den tidligere forordning (af
15de september 1887) udstedt følgende nye forskrifter for
anvendelsen af det ved den basiske Martin-metode fremstillede
flussjern til jernbanebroer:

1. Det flussjern, som bliver at anvende til de bærende
konstruktionsdele, må ved en i valseretningen målt
brudkoefficient af 35-45 kg. pr. mm2 idet mindste besidde
en strækbarhed af 28 pct. for den lavere og 22 pct. for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free