- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
114

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

TEKNISK UGEBLAD.

7de juli 1892

for, at dette system kan drives med held. Den sum, hvorfor
kontrakter i veivæsenet har været bortsat, har taget af år
for år, og af de, som har været udbudt i nærværende
budgettermin, har det ikke lykkedes at få bortsat på rimelige
vilkår eller til folk med personlig garanti mere end en liden
del. Efter at have høstet forskjellige uheldige erfaringer, og
da arbeiderne også iår ligger spredt, ikke er større, end at
det samme uheldige forhold fremdeles vil gjøre sig gjældende
ved at udbyde dem til kontrakt, er man indtil videre blevet
stående^ ved, at i veivæsenet - jeg betoner veivæsenet - vil
administrationen lade sagen ligge indtil videre. Det arbeide,
der vil blive foretaget til næste år, vil blive udført for
veivæsenets vedkommende uden kontraktører, og drevet ved
vei-direktørens egne foranstaltninger.

John Lund: Jeg synes, det er meget vigtige og
interessante oplysninger, hr. arbejdsministeren er fremkommet
med. Det fremgår deraf altså, at kontraktsystemet har man
foreløbig opgivet ved veivæsenet. Erfaring synes altså at
vise, at det er der ikke heldigt. Jeg er tilfredsstillet for mit
vedkommende.

Statsråd Nysom: Jeg må her reservere mig. Det er
således at forstå, at kontraktsystemet ikke er opgivet, men
at vi indtil videre agter at lade sagen ligge. Der kan komme
tilfælde, da arbeiderne bliver samlede og bliver liggende
således, at det kan optages igjen. Men således som
veivæsenets arbeider ligger for tiden, agter vi ikke at bortsætte dem
for næste år.

Koht: Jeg ved, at der er en ikke ringe bevægelse
indenfor *arbeiderstanden i vort land ligeoverfor denne sag.
Arbeiderne har sin opmærksomhed meget stærkt henvendt derpå.
Imidlertid, hvad der foreligger fra komitéen, synes omtrent
ikke at være nogen udredning, således at det er vanskeligt
for repræsentanterne at opgjøre sig nogen bestemt formening
om denne sag nu. Jeg skulde derfor tillade mig at udtale
ønske om, at der fra administrationen måtte i denne sag
senere forelægges en udredning, som viser os de faktiske
forhold rundt om i landet ved de forskjellige arbejdssteder
og med hensyn til de forskjellige slags arbeider, som
vedkommer dette spørgsmål.

Statsråd Nysom: Jeg vil, for at jeg ikke skal
mis-forståes, i anledning af, at jeg sagde, at ved veivæsenet var
kontraktsystemet opgivet, end yderligere udtale, at ved
jernbanevæsenet er der sluttet flere større kontrakter og, efter
hvad man til dato har bragt i erfaring, virker det meget godt,
og det er taget under overveielse, om systemet der end videre
kan udvikles.

Gunnar Knudsen: Jeg vil blot forhøre, om man inden
administrationen har gjort nogen beregning, har opgjort nogen
statistik over, hvorledes arbeidsfortjenesten har været under
kontraktør og efter akkordsystemet. Som det er fremhævet
af repræsentanten fra Bergen, så fremhæves det stærkt inden
arbeiderkredse, at arbeiderne under kontraktørsystemet tjener
meget mindre end efter akkordsystemet. Nu har jeg hørt
fra kontraktører selv, at det ikke skal være tilfældet.
Tvertimod påstår de, at de får de dueligste folk, fordi de lader
dem få akkorder, som de kan tjene meget godt på, og de får
sin fulde betaling, medens statens ingeniører er ængstelige

for, at folkene, selv om de er aldrig så duelige, skal i
regnskaberne figurere med for stor fortjeneste. Jeg fremholder
det, for hvad jeg har hørt. Disse forhold er det ikke så let
at opgjøre sig en bestemt formening om. Dette er, som
sagt, en henstillen til arbeidsdepartementets chef, hvorvidt
han kan oplyse noget i denne retning.

Statsråd Nysom: Der foreligger ikke nogen statistik
over arbeidsfortj enesten ved offentlige anlæg, som drives for
statens regning, og ved dem, der drives af kontraktører. Men
jeg tror at kunne udtale i sin almindelighed, at hvor der er
konkurrerende anlæg, hvor staten og en kontraktør arbeider
ved siden af hinanden, eller hvor flere kontraktører arbeider
ved siden af hinanden, der taber ikke arbeideren.
Arbeidsfortj enesten er ialfald ikke mindre hos kontraktøren end hos
staten, snarere noget høiere. Derimod kan det naturligvis
altid være en anden omstændighed, som kan indtræde, og
det er, at kontraktøren bemægtiger sig de bedste folk. Hos
ham er det ikke spørgsmål om nogen hensyntagen; kommer
der en dårlig arbeider, bliver han uden videre afskediget,
medens der for statens arbeidere naturligvis, og det er en
følge af det hele forhold, bliver der i så henseende taget
mere hensyn. Har man folk af forskjellig arbeidsdygtighed,
bliver de i regelen blandede i akkorden, hvilket gjør, at
arbeidsfortj enesten har noget let for at gå ned. Sådant sker
ikke hos kontraktøren. Enhver, der ikke gjør fyldest for sig
helt og fuldt, bliver uden videre afskediget. Derfor bliver
kontraktørerne siddende med en udmærket arbeidsstok, som
er istand til at drive op høie priser. Sådant virker
undertiden ikke godt, idet man nødig vil erkjende sin egen skyld,
og dette bidrager noget til misfornøjelsen med kontraktørerne
fra arbeidernes side.

Schøyen: Jeg mener, at kontraktørsystemet er altfor
lidet prøvet her i landet til, at man kan have nogen bestemt
opfatning af, om det er heldigt eller ikke. I andre lande
anvendes det i stor udstrækning; men man har der, såvidt
jeg ved, truffet ganske andre garantier ligeoverfor
kontraktørerne, end tilfældet er her iblandet. I Frankrige skal det
således være tilfældet, at før man overlader en kontraktør
en kontrakt, undersøger man først, hvorvidt han også er
skikket til at påtage sig kontrakten, og først, når han er
befunden kyndig dertil, kan der være tale om, at han får
lov til at være med og indgive anbud. Man kan derfor nok
forstå, at der hertillands, hvor hvemsomhelst, som
ingensomhelst betingelser har for at udføre arbeidet, kan melde sig,
og hvor det bare kommer an på prisbilligheden, fremkommer
forhold, hvorunder kontraktørsystemet viser sig i høi grad
mindre heldigt. Det er vel med kontraktørsystemet som med
andre ting, at om det anvendes med kritik og forstand, viser
det sig heldigt, og gjør man det ikke, viser det sig uheldigt.
Jeg har forstået de her faldne udtalelser således, at
administrationen står med frie hænder ligeoverfor denne sag, og
under de omstændigheder skal jeg indskrænke mig til disse
ytringer. Yar derimod de her faldne bemærkninger
fremkomne i en sådan form, at der havde været spørgsmål om at
binde administrationen, havde jeg fundet mig foranlediget til
yderligere udtalelser.

Kontraktørsystemet ved offentlige arbeider.

(Tilsvar til bestyrer i statens veivæsen hr. ingeniør Steriberg fra C. T.’Melby}.

At min artikel om kontraktørvæsenet i
«Teknisk Ugeblad» no. 23 vilde fremkalde modsigelse
og endog muligens udsætte mig for personlige over-

fald, var noget jeg i forveien var forberedt på,
men at jeg, når jeg skriver om jernbanevæsenet og
forsvarer mig mod de mod mig som jernbanekon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free