- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
117

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 28.

TEKNISK UGEBLAD.

117

Indhold: Angående yderligere midler til kanalanlægget Bandak-
Nordsjø m. v. (Forts.). - Om reduktion af petroleumstolden i
Frankrig. - Tekniske nyheder: Den russiske industri. -Det nye krudt.

- Fabrikation af filtrerpapir. - Norsk Patentblad no. 5 med planene
20-24. -

Angående yderligere midler til kanalanlægget Bandak-Nordsjø’m. v,

(Forts, fra no. 25).

Dat sted, hvor man har havt det største arbeide for at
skaffe tilstrækkelig stort profil, var i nedre fossestryg, som
er beliggende et kort stykke ovenfor Vrangfos. Her fandt
jeg ved vandstand 61,35 m på vandmærket ovenfor Vrangfos
hastigheden i strømstregen = 2,73 m pr. sek., og nærmere
land = 2,50.

Efter dette kan man med grund antage, at hastigheden ved
flommens kulmination (62,65 m på vandmærket ved Vrangfos)
ikke har været over 3 ni. pr. sekund.

T Steinfos blev hastigheden ikke målt, men den var
sikkert mindre end i nedre fossestryg, eftersom profilet er lidt
større.

Et andet vanskeligt stykke er nedover fra underkanalen
ved Kjelle. Her fandtes imidlertid hastigheden i
strømstregen intet sted over 2,5 m pr. sek. Langs land roede 2 mand
mig i en pram op strømmen mellem Stafsholtklev og Kåsene.

Den største hastighed på hele Bandak-Nordsjø
kanalanlæg måltes i den nedre del af Saltevjestrygene (mellem
Hogga og Saltevjen), hvor jeg ved vandstand 73,69 m på
vandmærket ved Strengen på et kort stykke fandt 3,2 m pr.
sek. i strøm stregen og i ca. 4 m afstand fra bredden 2,5 m.

Antagelig var gjenuemsnitshastigheden ved flommens
kulmination (74,03 m på vandmærket ved Strengen) her 3 m
pr. sek. eller måske lidt mere.

Jeg var også fuldt vidende om, at så måtte blive
tilfældet, men jeg turde ikke med en gang udgrave hele det
beregnede profil, som modsvarer 3 m hastighed, eftersom jeg
frygtede for, at strømmen vilde grave i det løse material
(sand), som findes under rullestenslaget, så profilet vilde blive
for stort, hvilket vilde virke skadeligt på strømmene ovenfor
og svække vestvandenes regulerende indflydelse på store og
rapide flomme.

Meget mangler imidlertid ikke, før man har det rette
profil, og selv om dette ikke skulde udgraves fuldstændig af
strømmen strax, så bør det dog ikke oparbeides i den
nærmeste fremtid, noget som heller ikke er nødvendigt, eftersom
passagen gjennem strygene ikke kan blive vanskelig, da løbet
er ret og bredt med tilstrækkelig dybde lige ind til bredderne.
Da der mellem Strengen og Hoggadammen er et betydeligt
fald - indtil over 2 m - kan man desuden, undtagen under
allerstørste flomme, uden skade have noget stængt af
Hoggadammen, men hvormeget kan ikke angives, før man har fået
udført en række specielle vandmassemålinger, hvortil der
endnu ikke har været anledning. Selv om man jfor de største
flomme skulde finde at Hoggadammen bør holdes fuldkommen
åben for at lette afløbet fra Bandak, så kan man imidlertid,
om det kniber for en damper, som skal opover, let hjælpe
denne ved i nogle minutter at sætte en del nåle i dammen.

Som resultat af hastighedsmålingerne i de forskjellige
strømme haves, at de for kanalanlægget forudsatte
strømhastigheder ikke vil overskrides, når anlægget bliver færdigt.
Til sammenligning meddeles, at jeg i rapport til
kanaldirektøren af 9de juni 1879 har indberettet om hastighedsmålinger,
som jeg foretog den 3die samme måned i nærheden af Skien.
Vandstanden i Gjellevand var da 7,94 m på vandmærket, idet
flommen var falden 0,54 m, siden den kulminerede den 1ste
juni. Da fandt jeg maximalhastigheden i:

Elstrørn 3,14 m pr sekund,
Graten 4,39 « c -

Endvidere haves fra 1863 en hastighedsmåling i Elven
mellem Nordsjø og Skien ved vandstand 7,53 m i Gjellevand
(altså 0,15 m lavere vandstand end under høstflommen). Da
fandtes hastigheden i:

Elstrøm = 2,63 m pr. sekund,

Kampegastgråten = 2,98 m pr. sekund, og i

Graten = 3,04-3,76 m pr, sekund efter undervandets
høide.

Efter dette kan man med sikkerhed påregne, at under
meget store flomme, vil man i den farbare del af Skiens
vasdrag, have den største strømhastighed i den nedenfor
Skiens by værende strøm Graten.

Med hensyn til strømsætninger og bagevjer, hvilke det
på grund af de store forandringer med elveløbet har været
særlig vanskeligt at bedømme på forhånd og som derfor også
forvolder nogle uforudsede vanskeligheder, skal jeg oplyse, at
forholdene nedenfor underkanalen ved Hogga endnu ei er så
gode som nødvendigt.

I kanalanlæggets plan er intet opført til arbeider her,
idet man havde ventet, at strømmen, såsnart der kom flom,
skulde grave bort den på vestre bred nedenfor underkanalen
fremstikkende Odde Kjelletange efterat det ydre
rullestenslag var fjernet sidste vår; derved vilde strømforholdene strax
forbedres og bagevjen nedenfor kanalen væsentlig formindskes,
Kjelletangen er imidlertid omtrent uforandret. Nogen
vanskelig sag er det dog ikke at foretage den nødvendige
gravning på Kjelietangen, så forholdene bliver tilfredsstillende.

Nedenfor underkanalen ved Kjelle er forholdene
upåklagelige i stor flom, medens dette ikke er tilfældet ved mindre
flomme, hvorfor den opførte skjærm bør forlænges noget,
antagelig bedst ved et pæleværk. Forøvrigt graver strømmen
godt på den anden elvebred, hvorved indfarten i uuderkanalen
stadig forbedres.

Nedenfor Grotevjen er forholdene i høi flom udmærket
gode. Det samme er også tilfældet, når der er lavvand, men
da der under mindre flomme opstår en tverstrøm, som er
generende for farten og desuden antagelig vil igjenfylde den
opmudrede rende, så kan man ikke undgå opførelsen af en
skjærm, uagtet denne bliver kostbar både at bygge og
vedligeholde, eftersom den bør føres helt ned til den såkaldte
Gåseholme og bestå af et pæleværk, der føres op til koten
62,0 m over kanalanlæggets generalplan.

På strækningen mellem Grotevjen og Vrangfos er
strømsætningerne overalt gunstige undtagen nedenfor nedre
fossestryg. Her havdes det store stenbrud til murene i Vrangfos
og er der bleven stående igjen en fjeldodde, som frembringer
skadelige strømhvirvler og bør bortsprænges såsnart der
bliver lav vandstand.

Ved Vrangfos er indfarten til underkanalen udmærket
ved alle vandstande. Døtte er imidlertid ikke tilfældet
nedenfor Hølene, hvor der ved noget større vandføring i vasdraget
haves en stærk bagevje. Her var det meget vanskeligt at
bedømme forholdene på forhånd, og derfor beordrede jeg, at
man skulde gå forsøgsvis frem, hvortil der var så meget
større opfordring, som man havde vanskeligt for at skaffe

TEKNISKA SKOLAN I

i
STOCKHOLM.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free