- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
118

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

TEKNISK UGEBLAD.

14de juli 1892’

det fornødne mandskab til arbeidets udførelse i vinteren
1890-91. Sprængninger på høire bred nederst i fossen blev
derfor ikke udført i den projekterede udstrækning. Dette må
nu ske og bør man desuden bortgrave den store stenøre, som
stikker ud på høire bred nedenfor underkanalen, således at
tømmerflåderne ikke skal kunne lægge sig på denne. Disse
foranstaltninger vil sikkert forbedre forholdene, men jeg
antager dog, at her bliver det vanskeligste punkt for farten på
kanalen; navnlig gjælder dette for tømmerflåderne, som ikke
er synderlig solid sammensat, tunge og uhåndterlige, hvorfor
de fordre et meget bedre farvand end dampbåde.

Uagtet den store høstflom kom aldeles uventet, så lå der
en masse tømmerflåder i kanalen, og alting, specielt
lænse-anlæggene, var uprøvet, så hændte dog ingen væsentlig skade
på anlæggene. Det eneste var, at lænserne ovenfor dammene
ved Hogga, Kjeldal og Grotevjen beskadigedes eller endog
sprængtes. Disse er imidlertid repareret, men bør derhos
forstærkes, hvilket bedst sker ved at opføre stenfyldte
tømmerkar, hvortil lænserne kan støttes. Lænsen ovenfor Kjelle
bør desuden forlægges og forlægges, således at den kommer
mere paralelt med strømmen.

Som resultat af de iagttagelser, man har havt anledning
anledning til at gjøre i løbet af sommeren og specielt under
den usædvanlige store høstflom haves således,
at de for kanalanlægget forudsatte strømhastigheder ikke vil
overskrides, og vil man i den farbare del af Skiens
vasdrag under store flomme få den største strømhastighed i
den nedenfor Skiens værende strøm Graten,
at strømsætninger og bagevjer ikke bliver væsentlig
generende for farten på kanalen, når alting bliver komplet
færdigt,
at flommen overalt er sænket, men navnlig i Norne og elven

ovenfor Ulefossen og

at damme og sluser inden alting var fuldt færdigt og uden
at beskadiges har stået en så hård prøve, som
overhovedet kan ventes.

Under driften i den forløbne sommer har der ved
kanalanlægget endvidere vist sig en del mangler, som det er
ønskeligt at få afhjulpet snarest muligt.

Således viste det sig absolut nødvendigt i meget større
udstrækning end forudsat at anbringe rækværk på
kanalanlæggets damme, sluser etc. Sådant findes overhovedet ikke
ved mange lignende anlæg i udlandet, f. ex. ved Trollhattan,
men da der forekom tilfælder, hvor det var et under, at intet
menneskeliv gik tabt, turde man ikke andet end strax sætte
op rækværk på mange steder, hvor sådant ikke var påtænkt.

Videre gik åbningen af dammene ikke så let som ønske-

ligt. Damme med så stort vandtryk, som gjennemgående
forekommer på Bandak-Nordsj o kanal, kjendes intet andet
sted uden at der haves overmåde komplicerede og tungvindte
indretninger til deres åbning og lukning. Imidlertid haves
i Skiens vasdrag - nemlig på dammene for Nordsjø og
Tinsjø - et par damme, som med hensyn til vandtrykkets
størrelse nærmer sig det ved Bandak-Nordsjø kanalanlæg
af forskjellige grunde anvendte, og som åbnes og sættes pi
en ret letvindt måde. Ved nogen forandring af
åbningsind-retningerne antoges, at man kunde få tilfredsstillende forhold
selv med det større vandtryk få dammene åbnet og lukket,
men dette er arbeidsomt og dammene fordre et nøie pas.
Derfor har man stadig søgt at forbedre forholdene og har
man nu grund til at tro, at dette kan blive tilfældet, når
nogle mindre modifikationer foretages.

Lugerne i sluseportene er gjort som de i den senere tid
almindelige anvendte og som nu også tildels er anbragte i
Nordsjø-Skiens kanalens sluseporte, hvor man af hensyn til
Bandak-Nordsjø kanalanlæg gjennem længere tid har
anstillet forsøg med luger af forskjellig størrelse. Man har
derpå for Bandak-Nordsjø kanalanlæg, hvor det af hensyn
til de mange og høie sluser gjælder at få slusningen til at
gå hurtigst muligt, fundet at kunne anvende forholdsvis meget
store luger uagtet det betydelige vandtryk. De blev
imidlertid derved tunge at åbne og lukke, hvorfor man begyndte
at tænke på forbedringer. Sådanne er det også lykkes at
udfinde, og når disse gjennemføres, vil lugerne komme til at
gå upåklageligt. I slusekammerne var kun forudsat
friholdere, når siderne for nogen del bestod af fjeld. Hvor der på
siderne udelukkende havdes mur, tkulde derimod som
almindeligt, ingen friholdere anbringes. Det viser sig imidlertid,
at slusningen kan gå både hurtigere, sikrere og lettere, når
der også på murene haves friholdere, og at man først da får
fuld nytte af de store luger i portene. Friholdere er derfor
anbragt i større udstrækning end påregnet, og det skulde
være meget ønskeligt, at dette kunde ske på alle steder, hvor
erfaringen viser, at de er hensigtsmæssige og bidrager til at
lette passagen gjennem sluserne, så denne kan gå hurtig,
noget som stadig vil blive fordret med forøget styrke, og som
er et svagt punkt ved et kanalanlæg som dette.

Når lugerne i sluseporten forbedres, friholdere anbringes
som foran angivet, kanalen forøvrigt kommer i fuld stand, og
føreren er bleven fortrolig med farvandet, antager jeg sikkert,
at en tidsmæssig og hurtiggående kanalbåd 2Ys time efter
afgangen fra Strengen skal kunne være i fart igjen nedenfor
Ulefos Sluser. Landveien fra Strengen til Ulefos er 22 km.,
og var 3Y* time påregnet at medgå mellem Strengen og

Ulefos.

(Slutn.)

Om reduktion af petroleumstolden i Frankrig.

Under behandlingen af budgettet for 1893 forhandledes
om nedsættelse af tolden på rå og raffineret petroleum. Denne
er for tiden henholdsvis kr. 13 og kr. 18 pr. 109 kg.; og
kamrene var næsten enige om at nedsætte fra kr. 18 til 16,5,
da Viette foreslog en nedsættelse til .kr. 8,6 på raffineret
petroleum. Debatten kom derved til at blive langt vigtigere,
hvorfor man besluttede at beholde den gamle ordning til 30te
september d. å., indtil man imidlertid kunde få spørgsmålet
tilstrækkelig udredet.

Forfatteren af en artikel herom i Génie Civil, hvoraf
nærværende er et uddrag, mener, at Viette’s forslag er unyttigt

og skadeligt, idet det nemlig kun vil gavne Amerika, som
netop ved Mac Kinley-loven har stængt sig ude og ikke
indbyder til imødekommenhed. Især vil dog «The Stand Oil
Co.» få nytte af en så radikal nedsættelse, medens den ellers
blot vil have unyttige ja skadelige virkninger. Viette
begrundede sit forslag dermed, at petroleum er den ubemidlede
befolknings væsentlige lyskilde, samt den væsentlige drivkraft
for småmotorer, der anvendes i husindustrien. Derfor må
man nedsætte tolden, ophjælpe industrien og lette de
arbei-dende klasser adkomsten til denne nødvendige livsfornødenhed.
Forf. hævder, at petroleum også i stor udstrækning b ru-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free