- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
119

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 28.

TEKNISK UGEBLAD.

119

ges til luxusbelysning, hvad udstillingen i 1889 har bevist.
Hvis tolden bliver nedsat, mener han, vil besparelsen pr. år
for den fattige mand blot blive 47 ere pr. hoved, hvilket
alligevel ikke vil medføre synderlig forøget brug, medens de
rige kanske vil bruge noget mere for at forøge sin elegance.
Med hensyn til petroleumsmotorer påstår forf., at disse er
omtrent ukjendte både i Frankrig og det hele europæiske
kontinent, idet han ikke herhen regner de kostbare
gazoline-motorer, der desuden er altfor store til de her omhandlede
Øiemed.

Medens toldnedsættelsen altså neppe vil bringe den
fattige synderlig fordel, vil den med et slag formindske statens
indtægter med 18 millioner francs, uden at give noget sikkert
isteden. Desuden vil en sådan nedsættelse ødelægge
adskillige franske erhvervskilder, såsom dyrkning og bearbeidelse
af oljegivende frø, der er en god indtægt for landbruget.
Stearinfabrikerne vil blive ødelagte, og dog har disse alene i
årenes løb givet staten en indtægt af 140 millioner francs.

Hvis lysoljen bliver billigere, vil gasproduktionen
a f t a g e og kulproduktionen ruineres. Eegjeringen har for
1893 anslået den forøgede import af petroleum til 114000

tons; regner man lavere og sætter blot 70000 tons, så vil
dette bevirke et formindsket gasforbrug svarende til gas af
770000 tons stenkul. Dette giver et tab af 9-10 millioner
francs og alene i arbeidsløn for de ledigblivende arbeidere et
tab af 4x/2 million francs. Forf. finder således, at en
toldreduktion som den omhandlede vil gjøre tusinder af mænd
arbeidsløse, drive fabrikanter til at måtte stanse bedriften,
skade Frankrig på alle måder uden at gavne nogen anden
end Amerikas protektionister og «Standard Oil Co.» Han
beklager, at statsmagterne næsten synes at være tilbøielige
til at gå med på Viette’s forslag men bebuder en energisk
modstand mod samme.

Ligner ikke dette ræsonnement i meget vore
protektionister, som nu yderligere vil fordyre mad
og klæder ved at forhøie tolden på rugmel og
bom-uldstøier af forskjellig slag? Viette’s forslag gar
forhåbentlig igjennem i Frankrig som et lysende
exempel for de andre nationer.

C. W. T.

Tekniske nyheder.

Anmeldte byggearbeider i Kristiania fra 25de juni til 2den juli 1892.

Bygherre. Anmelder. Arbeidssted. Arbeidets art.

l

Tømmermester H. I. Hansen, l H. I. Hansen. ^ Jocob Aals gade 20. Udhusbygning.

Johan Ingeberg. j O. Andersen. Sofie gade 7. Indredningsarbeide.

Dyrlæge Nyquist. j H. Jiirgensen. Rosenkrantsgaden 9. Mineralvandfabrik.

Bygmester Frantzen. Joh. S. Munch. Frognerveien 25. Våningshus.

E. Skamarken. Ludv. Bye. Søgaden 8. Påbygning.

O. Mustad & Søn. j V. Nordan. Kongens gade 3. Opsætning af mur.

H. Marthinsen & C. Olsen. J. Grrøstad, Ullevoldsveien 61 F. Våningshus.

Enkefru Amundsen. E. Smith. Møllergaden 16. Loddepibe.

O. I. Bjarkø. Otto Holm. Bygdø allé 6. j Våningshus.

Joh. H. Andersen. M. Marthinsen. Linåes gade 4. Lokomobil.

Gulbrandsen & Thomle. Gulbrandsen & Thomle. Prindsens gade 3 b. i Forandringer.

Jens Gjærsøe. Jens Gjærsøe. Bækkelaget. Privet.

Peder Lunde. | P. Lunde. Tomtegaden 6. Stald, vognremisse.

i l ’

! Kr.a hjem for arbeidsløse. j A. G-. Larsen. Schaffers gade 2 & 4. Skure.

R,. Hansen. C. Konopka. Olaf Ryes plads 5. 2 Våningshuse.

j Fabrikeier Ottesen. I. Ottesen. Thv. Meyers ^ade 74. Heis.

Nylands mek. værksted. Fin Horn. Nylandsveien 28-34. Værkstedslokaler.

Kr.a guldlistefabrik. K. J. Hoff. Urtegaden 9. Privet.

O. Holmen. F. Asiesen, j Helgesens gade 16. j Fagadeforandring.

R

9 Den russiske industri. En officiel rapport fra den
russiske regjeringgodtgjør, at den russiske industri i de sidste
5-6 år har taget et stort opsving. Især er dette tilfælde
med textilindustrien. Antallet af spinderier og klædefabriker

som i 1885 var 2726 havde således i 1890 voxet til 3000
og produktionens samlede værdi voxede samtidigt fra 400 til
520 millioner rubel.

I 1885 fandtes 335 bomuldsfabriker, der producerede for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free