- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
125

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. SO.

TEKNISK UGEBLAD.

125

Indhold: Automatiske bremser. - Prøvning af flussjernet til
Jfordoner Weichsel-broen. - Kontraktørsystemet ved offentlige arbeider.
- Nye jernbaneanlæg. - Tekniske nyheder: Telefon i Kristiania.

- Thomas-Houston elektriske jernbanesystem, - Norsk Patentblad no.
6 med planche 25-28. -

Automatiske bremser.

| ndførelsen af hurtigt virkende automatiske
bremser må vistnok betragtes som et af de vigtigste
fremskridt, der har været gjort i den nyere tid
i jernbanevæsenet til betryggelse af trafikens
sikkerhed. Det er disse hurtigt virkende bremser, man
for en væsentlig del har at takke for, at
toghastigheden og tildels også togenes størrelse har kunnet
forøges så betydeligt i den senere tid. De
hastigheder, som nu anvendes ved exprestogene på enkelte
linier i udlandet, ligger langt over, hvad man
tidligere anså for tilladeligt, og når de ikke har
medført ulemper, hvad trafikens sikkerhed angår, så
må dette tilskrives den fuldkomnere bygningsmåde,
de gode signaler samt og vistnok ikke mindst de
sikre og hurtigt virkende bremser.

Også under vore forhold er anvendelsen af de
automatiske bremser af stor betynning. Vistnok
benytter man hos os ikke så stor toghastighed som
på mange af udlandets linier, men på den anden
side fører enkelte af vore jernbanelinier gjennem et
utrygt terræn, hvor det kan være af den største
betydning muligst hurtigt at kunne stanse et tog.
Hvor linien har en bugtet tracé, og hvor man
er udsat for stensprang eller skred, der vil trafikens
sikkerhed i væsentlig grad bero på den hurtighed
og sikkerhed, med hvilken bremseapparaterne
virker. Det er derfor visselig fuldkommen berettiget,
at man også hos os har begyndt at indføre
automatiske bremser, og at man fremtidig agter at
fortsætte dermed.

Som bekjendt, gives der mange forskjellige
slags automatiske bremser, og man kan henføre
dem til to hovedgrupper nemlig vacuumbremser, der
virker på grund af en fortynding af luften, og brem-

ser med komprimeret luft. Vi har begge disse
systemer ved vore baner nemlig de førstnævnte ved
de bredsporede baner - dette system benyttes også
på de svenske statsbaner - og de sidstnævnte på
de smalsporede linier. Man har for disse i sin tid
valgt en lufttrykbremse efter Oarpenters system, som
dengang også var antaget ved de preusiske
statsbaner. I de øvrige tyske stater ligesom i Schweiz
har man foretrukket Westinghouse bremse.

Forrige år har man imidlertid også i Preussen
gået over til denne bremse, antagelig fordi den
virker hurtigere og behøver mindre luft end
Oarpenters bremse. Når man tager hensyn til de store
omkostninger og ulemper, som er forbundne med
en systemforandring i denne henseende ved et så
stort net som de preussiske statsbaner, så er det
påfaldende, at man der har besluttet sig til et så
afgjørende skridt. Der er al grund til for os
nærmere at undersøge dette for at få fuld rede på,
hvorfor man i Preussen har forladt Carpenters
bremse. Skulde det herved vise sig, at
Westinghouse bremse vilde være hensigtsmæssigere også
under vore forhold end Oarpenters, så vilde det
være af den største betydning at gå over til
We-stinghouses system snart, førend man i større
udstrækning end skeet har indført Oarpenters
bremser. Der er selvfølgelig mange omstændigheder,
som må komme i betragtning ved sagens
bedømmelse, og det er ikke hensigten her at ville udtale
nogen bestemt mening om det ene eller det andet
af de nævnte bremsesystemer. Men sagen er så
vigtig, at den fortjener £n ligeså hurtig som grundig
undersøgelse. X.

Prøvning af flussjernet til Fordoner Weichsel-broen.

I tilslutning til tidligere meddelelser*) gives
nedenstående sammentrængte oversigt over de
resultater, som hidtil er erholdt ved prøvning af
Thomas-og Martin-flussjern til overbygningen på
Fordoner-broen, idet det dog bemærkes, at en udførligere
beretning om prøvernes enkeltheder vil blive
offentliggjort i særegne fagblade. Til 1ste mai d. å. blev
der i Aachener Hutten-Actien-Vereins værksted i
Rothe Erde prøvet 336 satser Thomas-flussjern og

l) «Centralbl. d. Bauverw.» 1891, s. 392 u. 395 u. 1892 s.
68 u. 83.

i Gutehoffnungshiitte i Sterkrade 380 satser
Martin-flussjern ialt næsten 7 000 t. færdigt material.
Desuden blev hver enkelt sats uden undtagelse prøvet
på det grundigste både på den i kontrakten
foreskrevne måde og ved extraordinære midler. Man
kan derfor sige, at hidtil er endnu aldrig så store
masser af flussttietal til konstruktionsøiemed bleven
så indgående og omfattende undersøgt. Af denne
grund turde disse undersøgelser fortjene almindelig
opmærksomhed.

På forhånd skal bemærkes, at de hidtil fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free