- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
136

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

TEKNISK UGEBLAD.

12te aug. 1392

ieste varieteter afgiver et ganske godt og solidt
bygningsmateriale. De mindre kompakte varieteter
-optager med lethed smuds og bliver derved uskjønne.
Den er vanskelig at få ensartet og må i alt fald
anvendes med varsomhed og Skjønsomhed
Ved Stevns anvendes sten tildannede af limsten, den
såkaldte kridtsten som byggemateriale. De er
me-;get porøse og ikke videre stærke, og man må nære
betænkelighed ved at bruge dem, hvor der stilles
større fordringer til styrken og holdbarheden.

I middelalderen har man til adskillige
kirkebygninger o. a. anvendt kildekalk, såkaldt frådsten
-eller tufsten, der dog ikke må forvexles med de af
vulkanske tuffer forfærdigede sten, som bl. a. er
anvendte i adskillige kirker i Jylland og stammer
fra Rinen. Kildekalken, der dannes ved kilder i
vore moser, enge og søer, er ikke videre stærk og
i meget høi grad porøs, så der i nutiden ikke vil
.kunne være tale om at anvende den til
bygnings-:sten. Den findes f. ex. i nærheden af Magiekilde
i Roskilde i stor mængde og ringe dybde.

Endelig er flint som bekjendt anvendt som
bygningsmateriale i den nye engelske kirke.

Sverige indtager med hensyn til stenindustrien
ubestridelig den første plads iblandt de nordiske
riger.

Blandt de svenske stenarter, der har fået
teknisk anvendelse, spiller graniter og gneiser en
stor rolle.

Et af de i teknisk henseende vigtigste
granitområder strækker sig langs med kysten af
Bohus-lån fra Norges grænse til omegnen af Lysekil. Her
forekommer der granit i uudtømmelige masser i
forsjellige grov- og finkornede varieteter, hvis farve
varierer mellem gråt og rødt. De er særdeles
jevnt-kornede og ensartede i struktur og viser ikke
til-bøielighed til at forvitre. De lader sig let bryde
og forarbeide, og da de forekommer i umiddelbar
nærhed af havet, er transportomkostningerne ved
dem kun ringe. De har fået stor anvendelse som
bygningsmateriale og brydes på en mængde steder.

Store brud findes på Malmon tæt ved Lysekil
og tilhører O. A. Kuligrens enke i Dddevalla. Her
forarbeides graniten til brosten, finere og grovere
bygningssten og til polerede monumentale arbeider.

(Forts.).

Tekniske nyheder.

Fabrikation af kemisk rent kobber ved
elektrolyse. Firmaet Siemens & Halske har i Martiuikenfelde ved
Berlin anlagt en større kobberudvindingsanstalt, som har
været i uafbrudt drift siden 1890 og ligeledes påtager sig at
undersøge brugbarheden af kobbermalme, når de indsendes
franco, blot med godtgjørelse af de virkelige omkostninger
ved undersøgelsen.

Den vædske, der elektrolyseres, indeholder jern- og
kobbervitriol og noget fri svovlsyre til forøgelse af ledningsevnen.
Vædsken bliver uafbrudt tilført rummet, hvori katoden (den
negative pol) befindes, hvorved en del af kobberet skiller sig
ud på katoden, og den flyder da til anoderumniet, for atter
at løbe bort ved bunden. I anoderummet dannes først ved
surstof basisk jernoxydulsulfat og derefter ved optagelse af
-den frie svovlsyre, der stammer fra kobbervitriolen, neutralt
jernoxydulsulfat, Fe2(S04)3; opløsningen synker da på grund
af sin vægtfylde ned langsmed anodens kulstæ^iger eller
kulplader. Den bortflydende vædske er altså b(even fattigere
på kobber og består tildels af en opløsning af Fe2(S04)3.
Denne opløsning har den egenskab at kunne oxydere
kob-berhypo- og kobbersulfit såvelsom metallisk kobber til
kobbervitriol, medens jernoxydulsaltet samtidigt reduceres
til jernoxydulsulfat, FeS04. Denne oxydering siler opløsning
af kobberet foregår ved mange fintpulveriseredé kobbermalme
under anvendelse af svag varme allerede i uristet tilstand,
medens andre må ristes først.

Anoderne dannes af homogene runde kulstænger, der er
præparerede på en egen måde, idet 233 stykker ved
omstøbning med godt isoleret bly er forbundne til et system, som
er 1,6 m langt og 0,405 m bredt. Strømmen tilledes ved den
ene ende gjennem en til blyet loddet blystrimmel. Anoderne
holder så længe det skal være, når de ikke lide mekanisk
beskadigelse.

Badene er flade trækasser, som er tættede indvendigt
ved beklædning med asfalteret jutelærred. På den flade bund,
som helder mod forskjellige afløbsrør, ligger anodesystemerne.
I bestemt afstand over dem ligger et i træramme udspændt
lærredsfilter, som deler badet i to over hinanden værende
ruin katode- og anoderummet. I katoderummet ligger,
be-dækkende badets hele flade, træplader (katoderne), som på
den underste side er beslåede med tyndt kobberblik, på hvilket
kobberet udfælder sig. Mellem filtret og anodepladerne
arbeider en omrøringsinekanisme, der holder katode-luden godt
blandet.

Badene forfærdiges i tre størrelser, svarende til
dynamoernes strømstyrke, nemlig til 2, 4 og 7 m3. Katodeoverflade
for resp. 120, 240 og 400 ampere. De giver i forhold til
strømstyrken en nyttevirkning af 95 pct. med hensyn til
udfældning af kobber.

Malmene extraheres i lange rendeformede blyklædte
trækasser, forsynede med omrørere og dampslanger. Lud og
malm skilles derefter ved sugefiltre. Ved malmenes knusning
benyttes stenknusere, kuglemøller, bægerværk m. m. fra
grusenværk.

Efter Siemens & Halskes overslag koster et anlæg, hvor
der i døgnet vindes 1000 kg. rent kobber af 4-41/«
procen-tiske malme 209600 mark. Anlægget er billigere ved rigere
malme» produktionsprisen (malmene fraregnede) udgjør 238,65
mark, men ved 35 procentisk malm kun 185,80 mark.

Extraktionen tager 10 timer, og i den extraherede malm
indeholdes, alt efter dens righoldighed, 0,1-0,5 pct. kobber.

Som hovedfordring ved indførelsen af denne elektrolytiske
arbeidsmåde nævnes bevægkraft. Vandkraft anvendes med
stor fordel. (T. f. Ph. & Oh.).

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free