Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33.
TEKNISK UGEBLAD.
137
Indhold: Undersøgelse og prøvning af jernbanebroer. - Af det
antike ingeniørvæsens historie. (Slutn.) - Om anvendelse af
skandinaviske stenarter til bygningsmateriale. (Forts.).-Foreningsefterretninger.
- Tekniske n y heder: Måling af høie temperaturer. - Bog- og
bladnyt. - Norsk Patentblad no. 8 med planche 33-38. -
Undersøgelse og prøvning af jernbanebroer.
Under Jernvågsmannaselskapets møde i
Stock-liolm den 9de august holdt Overingeniør Lekve et
indledningsforedrag angående undersøgelse og
prøvning af jernbanebroer. Foredraget og den
diskussion, det gav anledning til, vil blive trykt i
«Jernbanebladet». I det følgende indtages
foredragsholderens forslag til bestemmelser, som var fremlagte
for mødet som grundlag for diskussionen.
L
Der bør for hver bro foreligge nøiagtige
tegninger og en stabilitetsberegning, der viser
påkjeri-dingerne i de forskjellige bærende led og
forbindelser såvel af den største vertikalbelastning som af
de ydre horisontalt virkende kræfter - vindtryk,
centrifugalkraft m. m.
II.
Ved siden af det stadige mere almindelige
tilsyn bør der i visse tidsmellemrum t. ex. hvert eller
hvert andet år foretages en såvidt muligt indgående
og nøiagtig besigtigelse og undersøgelse at broens
tinder- og overbygning helst under ledelse af en
broingeniør med assistence af særskilt dertil
opøvede værkstedsarbeidere. Herved bør man
specielt undersøge alle skrue- og nagleforbindelser, la-
gerne, kjørebanen m. m. I specielle tilfælder som
t. ex. ved kontinuerlige broer bør der i forbindelse
med denne undersøgelse udføres et nøiagtigt
nivelle-ment for at undersøge om permanente sætninger
eller deformationer har fundet sted. Resultaterne
af undersøgelserne bør indføres i særskilt dertil
indrettede bøger.
III.
Alle broer med større spændvidde end 5,0 m.
bør som regel underkastes en belastningsprøve i
forbindelse med måling af indbøiningen hvert 5te
eller 6te år. Gamle broer eller broer, som ansees
for at være i mindre god tilstand, bør prøvebelastes
i kortere tidsmellemrum. For broer med
spændvidder fra 5,0 til 12,0 m kan man betragte de
almindelige trafiktog som belastningstog, medens
der for større spændvidder bør benyttes særskilt
sammensatte belastningstog, - 2 å 3 af de
tungeste lokomotiver og læssede godsvogne.
Ved belastningsprøvernes gjennemførelse bør
man derhos være opmærksom på følgende:
1. At de ved tidligere udførte undersøgelser
påviste mangler er udbedrede, førend
belastningsprøverne foretages.
2. At der ved de til forskjellige tider udførte
Af det antike ingeniørvæsens historie.
(Ingn. C. M. «Deut. Bauzeitg.).
(Slutning).
Til hjælp for øvrigheden fandtes på Kapitoleum en stor
plan af byen, af hvilken der endnu findes levninger. For
fremmede synes der allerede tidlig at have været sørget for
karter og førere. Husene var uden forsiringer og ganske
ensformige. Til den, som spurgte efter en adresse, nævnte
man, hvor mange gader han måtte passere, dernæst hvor
mange tværgader med rækker af butiker og huse omtrent
ens udseende.
De huse, der stødte til gaderne interesserer os dernæst
mest med hensyn til deres høideforholde. Hvad vi erfarer
lierom er egnet til at vække vor største beundring. Allerede
Babylon skal have havt 3 og 4 etages huse. Grammelindiske
stæder havde ifølge Ramayana 3-7 etager, Karthagos huse
ofte 6, Konstantinopel ofte indtil 10 og 12 etager. I Rom
blev det under Augustus bestemt at hovedgadernes huse
skulde være 70 romerske fod eller omtrent 20 m høie,
hvilket skulde tyde på 5 og 6 etages huse. Nogen
indskrænkning af hushøiden i smale gader kjendte bygningspolitiet i
Rom ikke, selv den største høide var tilladelig overalt.
Dertil kommer, at den største gadebredde i Rom dengaug var
5-6,5 m. Bredden af to meget befærdede gader, visos
Tus-cus og viscus Ingarius var henholdsvis 4,5 og 5,5 m.
l Konstantinopel begunstigede man ligefrem bygning af
høie huse (lige til 100 romerske fod == 29 m). Keiser Leos
bygningspolitilov bestemte, at huse der byggedes op til 100
fod skulde have lov til i tilfælde at stænge udsigten til havet
for andre huse. Baggårdene kunde man i oldtiden også
bygge så høie man vilde.
Hvilke ulemper sådanne tårnhøie huse måtte
bevirke for beboerne af de øverste etager, træder først frem,
når man bliver opmærksom på, hvad de antike trapper
egentlig bød på. Den antike trappe er igrunden intet andet end
en fast stige, hvis trin er erstattet af smale bretter, hvorpå
man netop kan stå uden at støtte sig med hånden. Nogen
afsats mellem de enkelte etager var i almindelighed ikke
tilstede i de private huse.
Eu anden eiendommelighed ved bygningsloven i
Konstantinopel var den, at den aldeles trådte ud af kraft,
nålen, der byggede, kunde få sine naboers samtykke til at
overtræde den.
Man havde altså allerede i oldtiden noget tilsvarende til
vore dages leiekasemer med alle de ubehageligheder, som
dermed følger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
