- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
140

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

TEKNISK UGEBLAD.

18de aug. 1S92

Foreningsefterretninger.

Jernvågsmaimaselskapet havde møde i Stockholm den
9de og 10de ds. Antallet af deltagere i mødet var ca. 150,
hvoraf 21 fra Norge og 27 fra Danmark. De indledende
foredrag og diskussionerne omhandlede flere spørgsmål af
stor betydning som t. ex. angående jernbanetariferne,
undersøgelse og prøvning af jernbroer, turistfærdselen m. m.
Diskussionerne var noget kortfattede, og antages årsagen hertil
nærmest at have været den, at deltagerne var for lidet
forberedte på en mere indgående debat angående de opstillede
diskussionsemner. Man besluttede derfor, at
indledningsforedragene ved fremtidige møder skulde trykkes i
«Jernbanebladet » nogen tid før det betræffende mødes afholdelse, for
at medlemmerne skulde få anledning til på forhånd nærmere
at gjøre sig bekjendt med dem. At Jernvågsmannaselskapets
møder og virksomhed omfattes med interesse fremgår
tilstrækkelig deraf, at man besluttede at forkorte tiden mellem
mødernes afholdelse fra 5 til 3 år. Næste møde skal afholdes
i Kjøbenhavn i 1895.

De under mødet afholdte festligheder var i alle dele
vellykkede, og der herskede gjennemgående en livlig og god
stemning blandt deltagerne. K.

Tekniske nyheder.

Måling af høie temperaturer. Den 5te febr. d. å.
holdt professor W. C. Robert-Austen i «Royal Institution*
et foredrag om «metaller ved høie temperaturer«, som han
indledede med en udsigt over de forsøg, man havde gjort på
at måle høie temperaturer. Geber skrev i det ottende
århundrede om midlerne til at frembringe høie temperaturer,
men henviser samtidig til den vanskelighed, der ligger i, at
«ild er ikke en ting, der kan måles». Boyle (død 30te decbr.
1691) taler om de forskjellige grader af hede, der kan
skjønnes af en glødende metalmasses farve, at f. ex. hvidglødhede
er en høiere temperatur end rødglødhede - endnu 300 år
efter bruges jo de samme vage udtryk for at karakterisere
høie varmegrader. 1701 anvendte Newton sin afkjølingslov
til bestemmelse af sådanne varmegrader, der var for høie til
at måles med kviksølvtermometret, og 1782 bestemte
Wedge-wood nogle få metallers smeltepunkter; han klager som G-eber
for tusinde år siden over umuligheden af nøiagtig måling:
«Rødglødhede, lys rødglødhede og hvidglødhede er ubestemte
udtryk, og skjønt de tre grader er tilstrækkeligt kjendelige
fra hinanden, har de for stor udstrækning og går over i
hinanden gjennem talrige afskygninger, der hverken kan
udtrykkes i ord eller skjelnes med øiet». Den 1ste marts 1872
holdt afdøde Sir W. Siemens et foredrag i «Royal Institution«
om måling af varme med elektricitet; han omtalte næsten med
de samme ord som Wedgewood for 90 år siden usikkerheden
i de sædvanlige betegnelser for høie varmegrader -, og dog
var der i mellemtiden udført et stort arbeide på dette
område af fysikere og metallurger, især ved hjælp af
lufttermometret. Princep havde 1827 brugt en luftbeholder af guld,
Pouillet valgte 1836 platin, og endelig indførte Deville og
Troost i en række ypperlige undersøgelser
porcelænsbeholde-ren med joddamp; siden gik de over til atmosfærisk luft.
Lufttermometret er ikke bekvemt at bruge, men ved dets
hjælp har man fundet en række faste temperaturer, især
smelte- og kogepunkter for forskjellige stoifer, og disse faste
punkter kan siden benyttes ved graderiDgen af andre
måleredskaber. For meget høie temperaturer, 900° C. og derover

benytter vi Violles fortrinlige bestemmelser af platins, sølvs,
gulds, palladiums og iridium s varmefylder, ved hjælp af hvilke
disse metallers smeltepunkter er blevne beregnede. Af de
pyrometre, som således er blevne graderede ved
lufttermometrets hjælp, er der to, som langt overgår alle andre,
nemlig 1) et Pyrometer, som beror på den med temperaturen
voxende modstand i en ledningstråd og 2) et Pyrometer, hvor
det ene forbindelsessted af et termoelement opvarmes, og den
derved frembragte strøm tjener til måling af
forbindelses-stedets temperatur. Principet i det elektriske
modstands-pyrometer angaves af Sir W. Siemens i et brev til Tyndall,
december 1860: Platintråden, der benyttes, kan vindes i
spiral om en lercylinder, beskyttes på passende måde og
udsættes for forskjellige temperaturer, der forud er bestemte
ved lufttermometret. Tilliden til dette instrument blev
rokket, da det viste sig, at dets nulpunkt forandrede sig, men
Callendar har fornyligt (1887) vist, at når man bruger
tilstrækkeligt ren platintråd, når denne tråd afhærdes
omhyggeligt, og når den beskyttes mod spænding og forurening,
kan den slags pyrometre gjøres praktisk frie for
nulpunkts-forandring. Han vinder platintråden op på et tyndt
glimmerblad og indeslutter den i et rør af dobbelt glaseret, hårdt
porcellæn. Foredragsholderen havde arbeidet sammen med
ham i den engelske mynts labratorium og fundet, at ved
temperaturer i nærheden af 1000° stemmede apparatets
temperaturangivelser overens med hinanden på en tiendedel grad
nær, et resultat, som man for et par år siden vilde have
anseet for uopnåeligt.

Anvendelsen af termoelementer til måling af høie
temperaturer foresloges 1826 af Becquerel og optoges af Pouillet
1836. Den sidste tilråder brugen af jern og platin, men af
alle de forbindelser af metaller og legeringer, der har været
anvendte, frembyder Le Chateliers de fleste fordele. Det
består af en platintråd, hvis ene ende er snoet sammen med en
tråd, dannet af platin, legeret med 10 pct. rodium. Det kan
bruges til måling af temperaturer i metalmasser, der er så
små, at modstandspyrometret ikke kan få plads i dem. Som
faste punkter kan anvendes vandets kogepunkt (100°), blyets
smeltepunkt (326°), zinkens kogepunkt (940°), guldets
smeltepunkt (1045°), palladiums (1500°) og platins (1775°). Ved
laboratorieforsøg bruges en kort, gjennemsigtig skala, på
hvilken der vandrer en lysplet, som kastes tilbage fra
gal-vanometrets speil.

(T. f. Ph. & Oh.).

Bog- og bladnyt

i Cammermeyers boghandel.

Hoffer, Raimund. Kautschuk und Guttapercha. 3,25.

Falb, Rudolf. Das Wetter und der Mond. Eine
meteo-rologische Studie. 150.

de Fodor, Etieime. Die elektrische Schweiszung und
Lothung. Mit 138 Abb. 3,00.

Reiffer. J. J., Ing. Einfache Berechnung der Turbinen.
2,50.

Strecker, Kars, Dr. Fortschritte der Elektrotechnik.
Vierter Jahrgang, das Jahr 1890. 4 Heft. (Springer, Berlin).
862 + LVIII, s. st. 8vo. 7,20.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free