- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
143

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 34.

TEKNISK UGEBLAD.

143

!H
O>
*5
O> CO
’S -§ XI ^i
PC! ^ oS W
Vandoptagelse i
Afslidning.
Struktur.
Bestandighed mod 1 veiiiiget. 1

12
timer.
125
timer.
Forsøg I.
Forsøg II.

pct.
pct.
g-
km3.
S-
km3. .




_


_
_
_

-
-
_
-
-
-
-
-
t i

8
0,31
0,41
21,1
8,1
21,5
8,3
Skarpkornet, aldeles ensartet, middelkornet struktur.
1

8
0,30
0,46
18,8
7,1
17,9
6,8
Ensartet, temmelig grovkornet, tæt, krystallinsk struktur.
1

8
0,34
0,46
16,6
6,2
16,3
6,1
Meget ensartet og tæt, temmelig grovkornet, krystallinsk struktur.
1

-
0,29
0,35
14,0
5,4
15,9
6,2
__


7-8
0,7
0,9
-
. -
-
-
Strukturen meget ensartet, grovkornet, krystallinsk, skarpknrnet og tæt med enkelte indsprængte glimmerpartikler.
1

8-9
0,39
0,47
17,6
6,5
15,2
5,6
Temmelig ensartet og grovkornet, tæt, krystallinsk struktur.
1

8
0,64
0,74
25,5
10,1
22,4
8,8
Temmelig ensartet og grovkornet, krystallinsk i brun og gråsprængt farve med sorte prikker.
1

-
0,5
0,5
-
-
__
-
Meget homogen, tæt, skjelagtlg, kryst, struktur.
-

sten, og i regelen frembyder dens betydning
adskillige vanskeligheder. Der findes imidlertid flere
ganske gode varieteter, f. ex. den grå, finkornede
sten ved Visby og ved Fårosund, sém begge er
anvendte ved Upsala domkirkes restaurering og i
en mængde bygninger i Stockholm, fremdeles en
smuk lysegul sten på Kariso, en hvid i omegnen
af Klintehamn og fremfor alle en lyserød, finkornet
i Hoburgen på eens sydligste del.

I Norge spiller stenindustrien vel ikke
en ubetydelig rolle, men dog ikke en sådan,
som man skulde vente, når man tager landets
bjergnatur og dets udstrakte og dybt indskårne
kyster i betragtning.

I granit, syenit og gneis findes de vigtigste
stenbrud i nærheden af Kristiania!jorden. De
tilhører i regelen firmaer i Kristiania.

I Laurvikegnen forekommer en storkornet
augit-syenit med labradoriserende (perlemorglinsende)
feld-spat. Den forekommer i forskjellige lysere og
mørkere varieteter, og navnlig de mørkere af dem
egner sig fortrinligt i poleret tilstand til
dekoration. Den bringes i handelen af en mængde
firmaer under navnet «labrador», hvilket ikke er så
heldigt, da man i mineralogien anvender dette navn
på en bestemt art feldspat, der ikke forekommer i
augitsyeniten. Til bygningssten egner denne
berg-art sig mindre, da den vanskeligt lader sig kløve i
firkantede blokke.

Brud i de forskjellige varieteter af denne
berg-art eies bl. a. af N. S. Beer & Co., Erik A. Gude,
Kessel & Eøhl, F. & L. Narvesen, Joh. F. A,
Koltzow o. fl.

Exempler på denne Bergarts anvendelse til
dekoration kan sees adskillige steder i Kristiania,
f. ex. på Daniel Steens gård i Karl Johans gade.
Også i Tyskland er den efterspurgt. I Berlin sees
i flere af de største ølrestauranter søiler deraf og
Erik A. Gude har leveret 24 søiler af denne
stenart til Kaiser Friedrich Mausolæet i Potsdam.

Ved Drammen sf j orden brydes røde graniter af
forskjellige firmaer, således af N. S. Beer & Co.
ved Eker til fliser, af Erik A. Gude, ved Hyggen
til bordursten, fliser o. 1. og ved Tørkop til polerede
varer. "Werner i Kristiania har brud ved Lahelle
til bordursten og fliser.

I selve Kristianias omegn brydes rød granit
til bygningssten ved Rødtved af Erik A. Gude og
ved Grorud af Werner. Ved Grefsen og i Maridalen
brydes rødgrå syenit, der bl. a. anvendes til en del
af sokkelen i det nye kunstmusæum.

Det vigtigste område for den norske
granitindustri findes ved Fredriksstad, Fredrikshald og
på begge sider af Idefjord, hvor bruddene på den
svenske side også for største delen eies af
Nordmænd.

Bergarten, der brydes her, er en middelkornet,
grå, meget ensartet granit, der ikke forvitrer, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free