Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
TEKNISK UGEBLAD.
25de aug. 1892
som meget let lader sig kløve til firkantede blokke.
Den ligger i næsten vandrette bænke af en til flere
meters mægtighed. Med et skud eller nogle få
Mier lader der sig udkløve blokke af meget
betydelig størrelse. Den egner sig fortrinligt til
bygningssten og brosten. Da den forekommer i
umiddelbar nærhed af fjorden, bliver
transportomkostningerne ved den meget små, og da den så let
lader sig forarbeide og i sig selv er et så
fortrinligt materiale, har den fået meget stor anvendelse
til allehånde bygningssten. Til monumentale
arbeider og arkitektoniske prydelser egner den sig
derimod mindre, da den er uanselig af farve og ikke
let at finhugge til slibning og polering.
Stenindustrien her er så betydelig, at den
beskjæftiger 350 arbeidere på begge sider af
Ide-fjorden.
Hovedbruddene findes ved Krokstrand på den
svenske side og tilhører N. S. Beer & Go. i
Kristiania og Werner sammesteds. På den norske
side har N. S. Beer & Go. brud ved Hor. Dette
firma eier tillige et brud ved Thorsøkilen ved
Fredrikshald. Også firmaerne Litttense i Kristiania,
Jacobsen i Fredriksstad og vistnok flere har brud
ved Idefjorden.
N. S. Beer & Go. har leveret sten til
forskjellige broer og kaier i Kristiania, Hamburg o. fl.
steder og sammen med Fredrikstads stenhuggeri
sten til sluser ved Nord-Østersøkanalen,
«Sorte graniter» brydes også i Norge, men
ikke i så stor udstrækning som i Sverige. Erik
A. Gude har således et brud i disse stenarter på
Gomø ved Kragerø og i Mindalen.
Sandstensindustrien er heller ikke meget
betydelig. I Brumundalen ved Hamar brydes en rød
sandsten, der er anvendt ved opførelsen af
Kristiania bank- og Kreditkasse i Kristiania. Ved
Hønefos i Ringerike brydes såkaldte Ringerigske heller,
en rød sandsten, der anvendes til trottoirsten og
bordplader.
Meget store marmorfelter med marmor af
forskjellige farver findes i det nordligste Norge, bl. a.
ved Fauskeidet, Sørranen og Leifsæt. En del af
varieteterne synes ganske fortrinlige både til
dekoration og til bygningssten; andre synes at være
temmelig løse og lader sig ikke eller kun vanskeligt
udarbeide i kanter eller sage i tynde plader.
Bruddene ligger ved havet, så transportomkostningerne
bliver meget små, hvorved marmoret sikkert med
hensyn til prisbillighed vil kunne konkurrere med
en hvilken som helst anden marmorart. Med
hensyn til holdbarheden har man endnu ikke videre
erfaring, da bruddene først nylig er blevne åbnede.
Granit mellem 1103 og 2576 kg. pr. n
Porfyr - 1301 « 2583 - « -
Basalt - 1664 « 4442 -«-
Kalksten - 235 « 1826 - « -
Sandsten - 357 « 2063 -« -
Gråvakke - 803 « 2252 - « -
Flere varieteter anvendes dog ved restaureringen
af Trondhjems domkirke.
Endnu bør omtales en stenart, klæbersten, der
er ganske fortrinlig til bygningsornamenter. Den
er så blød, at den lader sig udskjære med kniv, og
dog så stærk, at den kan udarbeides i de fineste
detaljer, hvorfor man af dette materiale kan
fremstille ornamenter, man ikke skulde tro, det var
muligt at udføre i sten. Den er med forbausende
virkning anvendt i Trondhjems domkirke. Den
brydes i nærheden af Randsfjord station, samt ved
Størm og Grytdal. Herfra er stenen, der anvendes
til Trondhjems domkirke.
Til bedømmelse af de forskjellige stenarters
holdbarhed kan i tabellen side 142 sammenstilles
nogle tal hentede fra Bohme: Untersuchungen von
nattirlichen Gesteinen etc. Mit aus den konigl.
techn. Versuchsanstalten zu Berlin. Erganzungsheft
11 1889, Berlin 1889, og fra certifikater udfærdigede
af Konigl. Priifungs station flir Baumaterialien in
Berlin, hvis forstander Dr. Bohme er. Tallene
vedrørende det norske marmor fra Fauskeidet
hidrører fra en analyse, udført i Konigl.
Prtifungs-Anstalt fur Baumaterialien in Berlin, der anføres
i J. H. L. Vogt: Salten og Ranen, med særligt
hensyn til de vigtigste jernmalm- og
svovlkis-kobberkis-forekometer samt marmorlag. Norges geologiske
undersøgelse Kristiania 1891. S. 190.
Tallene, der er trykte med fede typer,
betegner brudgrænsen i kg. pr. n cm. som middeltal af
10 forsøg, de over og under disse stående tal
betegner henholdsvis den ved de 10 forsøg erholdte
maximal- og minimal-brudgrænse.
Forsøgene over brudgrænsen efter indvirkning
af frysning blev udførte med tærninger, som blev
lagte 12 timer i vand og derefter udsatte, dels i
luften i luften og dels i vand, for en kulde af -
12 til - 15° C. i 24 timer.
Bestandigheden mod veirliget er betegnet ved
4 tal, af hvilke l betyder meget bestandig, 2
bestandig, 3 ikke bestandig og 4 aldeles ikke
bestandig mod veirliget.
Forsøgene over modstanden mod slid blev
udførte på tærninger med 50 G cm. sideflade, som
med en belastning af 30 kg. blev udsatte for 450
omdrejninger af en slibeskive (under anvendelse af
20 gr. Naxos smergel no. 3 for hver 22de
Omdreining af skiven) på en radius af 22 cm., idet skiven
gjorde 22 omdreininger i minutet.
Til sammenligning med angivelserne i tabellen
kan anføres nogle angivelser om de forskjellige
stenarters brudgrænse efter undersøgelser ved samme
prøvningsbureau.
crn. middeltal af 59 undersøgte arter: 1834 kg.
_ « 28 - - 2120 «
« 19 - - 3111 «
- « 24 - - 1000 c
- « 48 - - 761 «
_ « 14 _ __ 4857 «
Kristiania. Det -Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
