- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
147

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 35.

TEKNISK UGEBLAD.

147

videre tragt). Har vandet løbet nogen tid, vil man ved at
lukke hanen fa en stillestående, ren vandoverflade i tragten.

En ren kviksølvoverflade er vel endnu sjeldnere end en
ren vandoverflade; Quineke har iagttaget, at på en sådan vil
en vanddråbe brede sig helt ud som et tyndt, jævnt lag,
medens det sædvanlige, man ser er, at vandet enten ligger
som en linseformig dråbe eller breder sig ud over en del af
overfladen i et lag, der aftager i tykkelse fra midten mod
randen. Eontgen fik ved en lignende fremgangsmåde som for
vandets vedkommende let en så ren kviksølvoverflade, at en
vanddråbe med ren overflade (en sådan fåes ved at indsætte
et rent platintrådsøie i en vandstråle, der ved at løbe nogen
tid er bleven ren på overfladen) breder sig fuldstændig ud
derover.

Eøntgens apparat består af et J-formet glasrør. Den
længere gren af røret bærer ved en korkprop en flaske, der
er stillet på hovedet, og hvis bund er frasprængt. Den tjener
som kviksølvbeholder. Tæt under flaskehalsen er der på det
bøiede rør anbragt en glashane, som ikke fedtes. Den korte
gren af det bøiede rør er trukket ud i en fin spids, og den
bærer en liden tragt, der er lakket fast udenom røret, hvis
spids må nå noget op i tragten. Dennes rand er planslebet
og stillet vandret. Det hele stilles i en større kum til
optagelse af det overflydende kviksølv.

Kviksølvet behøver ikke at være undergået nogen særlig
omhyggelig renselse før det bruges til fremstilling af den
rene overflade; en sådan blev opnået både med frisk
destilleret kviksølv og med sådant, der havde været benyttet i
laboratoriet. Heller ikke glasdelene har nogen særlig renselse
nødig, når det kun ikke er smudset med større fedtmængder,
idet det strømmende kviksølv selv renser glasset
tilstrækkeligt.

Man får ved dette apparat en ren overflade, når man
ved at åbne hanen lader kviksølvet løbe raskt til, så at det
flyder over randen af trakten. Hertil medgår der imidlertid
meget kviksølv, hvad der er en ulempe, da overfladen
temmelig hurtig smudses i luften, så at operationen må gjentages
snart efter, når man vil gjøre fortsatte iagttagelser. I
sådanne tilfælde lader man derfor fra først af noget kviksølv
løbe over, men når overfladen påny skal friskes, nøies man
med at sende så meget kviksølv op i tragten, at det står
noget over dennes rand. Derpå slynger man ved en renset
smal glasstrimmel det overskydende kviksølv hurtigst muligt
bort, idet man sørger for, at glasstrimlen nøie følger tragtens
rande. En skjærm opfanger det bortkastede kviksølv.
Glasstrimlen renses ved at udglødes, men dette er dog ikke altid
nødvendigt.

Efter afstrygningen med glasstrimlen viser overfladen sig
påfaldende bevægelig; ved nogen øvelse kan man derfor
vurdere renheden ved måden, hvorpå overfladen kruser sig. Som
ovenfor sagt breder en vanddråbe sig ud over glasvæggene.
Er overfladen mindre ren, dækker vandet kun en del af
overfladen; jo mindre ren overfladen efterhånden bliver, desto
mere trækker vandet sig sammen. Dette forhold hidrører fra,
at overfladespændingen ændres ved det tynde lag af fremmed
stof. At denne ændring voxer med lagets tykkelse, viste
Eontgen ved at bringe lidt vand ovenpå en nogenlunde ren
overflade i tragtens øverste del. Ved en hane under tragten
bragte han derpå noget kviksølv til at løbe ud. Herved
formindskedes overfladen, så at laget derover måtte blive
tykkere. I overensstemmelse hermed viste det sig, at
vandpletten trak sig sammen. Den udbredte sig atter, når man
derefter bragte kviksølvoverfladen til at stige.

Ved vandets forhold har Eontgen undersøgt forskjellige
forholds indflydelse på overfladens tilsmudsning.

Ved henstand af on oprindelig ren overflade i luften viste
det sig, at der forløb 3-5 minuter, før overfladen var såvidt
tilsmudset, at en vanddråbe blev liggende i linseform derover,

når det henstod i stueluften. I fri luft blev overfladen i
påfaldende grad hurtigere tilsmudset. Allerede efter V*
minuts forløb viste vandet intet tegn til at brede sig ud.
Tilsmudsningen hidrørte fra luften og ikke fra tragtens
glasvægge; thi overfladen holdt sig meget længere ren, når
tragten blev overdækket med et urglas.

For tobaksrøg er overfladen meget følsom; den blev
fuldstændigt uren ved kun en gang at o verstryges med røgen.
Ved kun at åndes på bliver overfladen forbigående uren, hvad
der viser sig ved en vanddråbe, der i forveien er lagt på den

Eettes en svag strøm af lysgas mod overfladen, bliver
denne vedvarende uren; det samme sker, hvis man stryger
med en Bunsens brænders flamme hen over den. Efter en
meget hurtig overstrygning med den sidste bliver overfladen
dog kim forbigående uren.

Luftarterne kulsyre, svovlsyrling, oxyd og vanddamp
syntes ikke at have nogen virkning. Derimod bliver
overfladen varigt uren ved luft, som i forveien er ført over fedt
eller olje. Det samme sker, hvis man rører overfladen med
en finger eller med en platintråd, man har trukket mellem
to fingre.

Af særlig praktisk interesse er den måde, hvorpå en
glasplade forholder sig, der ikke i forveien er renset. Lægges
den på den rene overflade, bliver denne, som det var at vente,
uren. Men gjentager man forsøget med det samme sted af
glaspladen overfor en påny fremstillet ren overflade, bliver
denne allerede anden gang kjendeligt mindre uren, og tilsidst
kan man på den måde tilveiebringe et sted af giaspladenr
som ikke længere gjør overfladen uren, i hvert fald når
berøringen ikke varer for længe. Glaspladen bliver ikke derved
fuldstændigt ren, thi en vanddråbe vil ikke brede sig ud på
den; men det tilbageværende fremmede lag må hænge så
fast; at det ikke kan afgives til kviksølvet.

En luftstrøm, der gået over saltsyre eller salpetersyre,
tilsmudser overfladen meget hurtigt. Syredampene angriber
metallet og danner derved et fremmed lag. Dette er fast og
kan rives istykker; overfladen, der viser sig i hullerne i
laget er ren, idet vandet der breder sig ud.

Dampe af ætylalkohol og æter gjør overfladen kun
forbigående uren. Uberørt filtrerpapir, der tages midt i en pakke,
tilsmudser ikke.

Kamfer stykker, der lægges på en ren kviksølvoverflade,
viser de samme eiendommelige bevægelser, som på en ren
vandoverflade. På en meget uren overflade bevæger de
sig ikke. (T. f. Ph. og Ch.).

Arbeiderspørgsmål.

Det øverste arbeidsråd i Frankrig. Det øverste
arbeidsråd, som vi tidligere har omtalt afholdt sit andet møde
i slutten af juni måned. I det forløbne år havde det
diskuteret og vedtaget tre forslag til love angående arbeidsfolks
lønninger, arbeidskontorer og oprettelsen af voldgiftsråd.
Ingen af disse forslag er endnu optaget til behandling i
kamrene. I år har rådet beskjæftiget sig med
agerbrugsbanken, arbeiderboliger og værkstedsreglementer.

Projektet med en folkebank har givet anledning til et
kolosalt forslag af arbeiderrepræsentanten Delahaye. Han
mener, at man må regne 12 000 francs pr. arbeider som
nødvendig kapital. For at tilveiebringe denne sum for 6
millioner franske arbeidere foreslår forslagsstilleren, at man
opretter en centralbank med en grundkapital af 72 milliarder.
Professor Lyon-Caen ved Ecole de Droit i Paris har en plan,
der er mindre vild men mere nyttig for det sociale fremskridt.
Han vil få rådet til at bevirke en omarbeidelse af lovene for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free