- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
149

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 36.

TEKNISK UGEBLAD.

149

Indhold: Om luftskibe. (Efter kaptein Renard). - Personalia:

t Peter Christian Conradi. - Bog- og bladnyt. -

Om luftskibe.

(Efter kap tein Benard).

^aptein Renard har den 23de april sidstleden
holdt et foredrag i «Société de Physique» om
a via t ion e n d. v. s. luftseilads ved hjælp af
apparater, der er tungere end luft.

«Jeg er næsten forbauset, begyndte han, over
idag at skulle tale om aviation, da man jo er vant
til at betragte mig som en modstander af dette
system, idet jeg søger luftseiladsens problem løst fra
den modsatte side».

Han tilføiede strax, at han var langt fra at
ville banlyse dette system (aviation); han troede
tvært om, at det havde fremtiden for sig, men han
fandt, at den aerostatiske videnskab for Øieblikket
var langt mere moden og skikket for praktisk brug.

Han gav derpå en historisk oversigt over
tidligere forsøg på at hæve sig eller flyve i luften
efter dette system og nævnte derunder de smukke
experimenter, som Eenaud havde udført i 1871,
hvorved spørgsmålet havde fået stor aktuel
interesse, så at det for tiden studeredes med stor kraft
i England og Amerika, hvorhos den lærde Dr.
Marey holdt på med at udfinde lovene for
fuglevingernes bevægelser. Han påviste nu, hvorledes også
mange havde spildt sin tid og møie med at udfinde
love, som allerede før var opdagede: f. ex. Langley,
som i 1888 troede at have opdaget den lov, som
Renard kaldte «vinkelloven» og som kaptein Faraud
i sin meddelelse til «Soc. des Ing. civ.» i 1888
havde kaldt «de små vinklers lov».

Taleren omtalte derpå aviationens videnskab
på den tid, da den blev studeret matematisk af
Navier. Denne lærde havde troet, at fuglenes flugt
beroede på den vertikale bevægelse af to
horizon-tale planer, vingerne, der virkede som to stempler;
den ortogonale flugt. Hans antagelse var
imidlertid feilagtig: den fører nemlig til, at en svale skulde
udvikle en kraft under flugten af Vis hk. pr. sekund;
teorien er ligeså umulig at forene med lovene for
luftens modstand Piobert og Morin har i 1865
beregnet, at en plan flade af l kvadratmeter under
en ortogonal bevægelse på l m. i sekundet møder
en luftmodstand af 85 gram.

Renard havde selv gjentaget dette forsøg og
havde ved en temperatur af 0° og 760 mm. tryk
fået en modstand af 84,75 gr.

Den formel, der angiver luftmodstanden i dette
tilfælde er

E = ep 8. V\

hvor E er modstanden, ep en konstant, 8 den plane
overflade og V hastigheden.

Denne formel kan anvendes på aviation, men
bliver ubrugelig, når hastigheden er meget stor
eller meget liden.

Renard anvender da den fundamentale formel:

l

(3)

T er arbeidet pr. see., der udvikles af en plan
vinge under den ortogonale bevægelse; Per fuglens
samlede vægt.

Man har nemlig, når fuglen er i ligevægt i
luften :

E = P = co 8 F2 ...... (1)

og

T=*?8V* ........ (2),

idet:

Ved elimination af V får man heraf
ligningen (3).

Renard kom derefter ind på aviationens tredie
fase, den skrå flugtbevægelse. Borda udførte
allerede i 1763 experimenter over skråbevægelse af
plane flader i luften og fandt følgende grundlov:

Når vinkelen mellem den plane vinge
og dens bevægelses retning nærmer sig
O, da nærmer også det arbeide, som den
udfører for at løfte noget i luften, sig til 0.

Man var ikke strax opmærksom på alle
konsekvenser af dette princip. Først i vore dage havde
Renard gjort opmærksom på, hvor liden denne
vinkel i virkeligheden var for fugle i flugt; han
anslog den nemlig til 2° å 3°.

Man har opstillet en mængde formler for
beregning af disse forhold. Hvis således (se flg. 1)
al er planet, V hastigheden, Nå luftens reaktion

-Fig. 1.

lodret på planet, så har Newton og efter ham
vier opstillet formelen:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free