- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
160

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

TEKNISK UGEBLAD.

22de Septbr. 1892

tale, og så måtte man gå ned til fjeldet med
undtagelse af strækningen nærmest nordøstre land.

Ovenfor H o g gå er man nu nået til en høide
over havet af 72 m eller 57 m over Nordsjo,
således at man på den hele længde af ca. 17 km
gjennemsnitlig er steget l m på 298 m.

Åbningsfærden drog videre forbi Flå kirke ind
på Flåvandet, hvor man vendte og under festlig
stemning indtog middagsmåltidet, stadig afbrudt af
nye og mere indgående iagttagelser over de
interessanteste punkter og mest storartede arbeider.

Ved femtiden om eftermiddagen ankom man
til kanalens kontorbygning ved Ulefos, hvor den
egentlige åbningshøitidelighed tog sin begyndelse
ved et splendid dessertbord

Vi hidsætter efter «Dagbladet »s referat de her
holdte taler.

Statsråd Nysoms åbningstale:

Når departementet idag har tilladt sig at indbyde mine
herrer til en befaring af dette nylig fuldførte anlæg, så er
det, fordi vi har anset det ønskeligt at kunne fremvise
anlægget for den samling af sagkyndige og mænd i forskjellige
offentlige stillinger, som her er tilstede, i den tilstand, som
det nu befinder sig, idet det skal overgives til den
almindelige færdsel.

Det distrikt, der væsentlig skal høste nytte af dette
foretagende, har af naturen sjeldne betingelser for at kunne
fremskaffe og udvikle en udstrakt og betydningsfuld
vandkommunikation. Her findes en række af store seilbare
ind-sjøer, på hvilke man kan trænge lige ind i hjertet af Norges
vildeste og mest storartede fjeldpartier, og de har da også fra
gammel tid været benyttet som et almindeligt
kommunikationsmiddel, og man kan vel sige, at med den mangel på
veie, som der lige til den sidste menneskealder har været i
dette distrikt, har den naturlige Vandvei været en
livsbetingelse for distrikternes udvikling.

Forholdsvis tidlig begyndte man derfor også med
dampskibsfart på de forskjellige sjøer - på de nedre sjøer blev
dampbåden «Statsråd Stang» sat i gang allerede i 1851 og
på de vesttelemarkske sjøer blev dampbåden «St. Olaf« sat i
gang i 1852, medens de østtelemarkske vasdrag og Tinsjøen
først fik sit dampskib i 1864.

Tanken om at sætte de nedre sjøer i forbindelse ined
havet begyndte også nu at fremkomme, og ved ihærdigt
arbeide og personlig opofrelse af en række fremtrædende mænd
- hvoriblandt vi vel som den ypperste tør nævne
distriktets daværende amtmand Aall - lykkedes det at
gjennemføre den dengang storartede tanke at kanalisere
vås-draget fra Nordsjø og ned til havet, og dette anlæg blev
åbnet for almindelig drift i 1863.

Den udvikling, som denne nedre kanal under sin dygtige
bestyrelse har modtaget, er storartet, idet færdselen er
mangedoblet, og tør vel love godt også for dens fortsættelse, om
end ikke betingelser for en så hurtig udvikling netop er
tilstede i samme grad.

Allerede da den nedre kanal blev åbnet, fandtes der vel
mænd, der var dristige nok til t at forudsige, at udviklingen
vilde medføre anlæggets fortsættelse, derved at de øvre
vest-telemarkske sjøer vilde blive sat i farbar forbindelse med det
ny åbnede anlæg, men disse tanker blev da i almindelighed
anseet for ugjennemførlige drømme, idet man på den tid ikke
var vant til de mange storartede offentlige arbeider, som den
senere tids udvikling har ført med sig, og anså et anlæg som
det, vi idag har åbnet, omtrent for at ligge udenfor mulig

hedens grænser - og det både i teknisk og økonomisk
henseende. Udviklingen på disse områder er imidlertid gået frem
med kjæmpeskridt, og der er nu snart ikke et projekt så
dristigt, at det ikke finder sine talsmænd og mænd, der vover
at gjennemføre det. Tanken blev gjenoptaget i syttiåreneog
vandt strax almindelig tilslutning såvel fra distrikterne som
fra de tekniske og administrative autoriteter. Allerede
sommeren 1879 kunde undersøgelserne sættes i gang under
ledelse af arbeidets senere bestyrer - nuv. kanaldirektør
Sætren, og den 19de juni 1886 bevilgede stortinget de nødvendige
midler til arbeidets udførelse enstemmig og uden debat. -
Anlægget blev påbegyndt i januar 1887, og senere har
arbeidet været drevet under mange vanskeligheder og med mange
gjenvordigheder, indtil vi idag kan feire den triumf, officielt
at overgive kanalen til almindelig færdsel. Flere af de
anlæg, som vi idag har passeret, har i sin udførelse frembudt
ganske overordentlige tekniske vanskeligheder -
vanskeligheder, der kom uventede og uforudseede, og som det fordrede
en høi grad af energi og teknisk dygtighed at overvinde, og
som medførte en betydelig fordyrelse af anlægget og også
bidrog til i nogen grad at forsinke fuldførelsen af samme.

Vandbygningsarbeider er i almindelighed vanskelige at
beregne, de mange Indtrædende tilfælde umulige at forudse
- især hvor arbeidet skal foregå i et så betydeligt vasdrag
som dette med en overordentlig stor vandføring, med
voldsomme og pludselige flomme, og man fik i fuldt mål erkjende
dette. Men også vanskeligheder af uforudseet natur indtraf;
jeg skal kun nævne de overordentligt vanskelige og
møisom-melige fundamenteringsarbeider ved de store damanlæg ved
Hogga og Vrangfos, de deraf følgende vanskelige
afspær-ringsarbeider, der måtte udføres og holdes på tider, da
vås-draget dertil var lidet skikket, og som igjen foranledigede,
at arbeidet måtte drives nat og dag under en nervøs og
forceret drift.

Imidlertid, der stod mænd i spidsen, der ikke gav tabt,
og jeg tror, at vi med sandhed kan sige, at vi idag har
befaret et anlæg, der er enestående - ikke alene i vort land,
men kanske i Europa, og som vi med stolthed kan fremvise
som et resultat af norsk foretagsomhed og norske ingeniørers
dygtighed.

Jeg skal ikke indlade mig på nogen detaljeret beskrivelse
af anlægget - det er allerede ofte og vil visseligen i
fremtiden oftere blive beskrevet - men jeg skal kun i korthed
minde om, at det nu er mulig fra havet i sammenhængende
seilled at træuge op 120 km ind i et af Norges tidligere
mest afstængte distrikter - et distrikt, der med en
betragtelig folkemængde forener mange og betydelige betingelser
for en lykkelig fremtidig udvikling.

Jeg har det sikre håb og den tro, at distriktet ikke vil
blive skuffet i de forhåbninger, som det har knyttet til dette
anlæg. Dets naturlige hjælpekilder, dets næringsveies
karakter er særlig tjent med et kommunikationsmiddel beregnet
på billig massetransport, i hvilken retning intet
kommunikationsmiddel kan måle sig med en Vandvei. Også for
turist-trafikens udvikling vil dette anlæg utvivlsomt spille en
fremragende rolle, og i forbindelse med Haukeliveien er her åbnet
en rute, der skal søge sin mage nogetsteds, og som ubetinget
i tidens løb, når den bliver tilstrækkelig bekjendt, og den
forsynes med tidsmæssigt udstyr, såvel hvad angår
befordringsmidler som opholdssteder, vil have en stor tiltrækning
for det reisende europæiske publikum og derved igjen tjene
til distriktets udvikling og vei.

Den korte tid, hvori anlægget til en prøve har virket,
synes at have bestyrket dette, og det er med godt håb om
en lykkelig udvikling vi ser fremtiden imøde.

Anlægget har vist sig at svare til sin hensigt, og når
alt kommer i arden, og alle får den tilstrækkelige øvelse og
kjendskab til farvandet, vil det befares med lethed og sikker-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1892/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free