- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
161

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 38.

TEKNISK UGEBLAD.

161

hed og have en transportevne, der vil strække til for en lang
udviklingsperiode.

Idet jeg derfor vil ønske Telemarken tillykke med dette
storartede og enestående kommunikationsanlæg, vil jeg udtale
det ønske, at det må befordre distriktets fremgang og lykke,
må tjene til at knytte disse før afsidesliggende bygder
nærmere ind til det øvrige land og tjene til gjensidig gunstig
påvirkning og deraf følgende fremgang.

Jeg erklærer herved Bandak-Nordsj e-kanalen åben for
almindelig færdsel.

Held og lykke følge den !

Amtmand A u b e r t takkede på distriktets vegne. De
bevilgende myndigheder havde trådt liberalt til, og derfor
skyldtes de tak. Endvidere udtalte amtmanden en tak til
den norske regjering, som havde ydet sagen sin støtte og
med energi og intelligens båret den frem; han adresserede
denne tak til hr. statsråd Nysom.

Hvideseids ordfører, hr. sagfører C h ri s tophers en talte
for stortinget.

Statsråd Holst vilde som medlem af det siddende
ministerium takke for den skål, der var udbragt for regjeringen.
Enhver regjering vilde med glæde gribe anledningen til at
fremme en så stor sag som denne. Alle vilde være med at
lægge en sten til den bygning, der heder fædrelandet, lad os
være enige om at lægge så mange som muligt.
Fædrelandets skål!

Statsråd Nysom talte for nuværende kanal direktør
Sætren, anlæggets planlægger og bestyrer. Han gratulerede
Sætren med dette værk; det vilde ikke glemmes, sålænge der
var ingeniører i Norge. En masse hurraer for Sætren! (Stor
tilslutning).

Rinde takkede for skålen for stortinget og udtalte, at
den næste opgave var at få vestlandsbane.

Statsråd Nysom talte for ingeniør Borchgrevinck,
anlæggets nuværende nærmeste chef.

Gunnar Knudsen talte for amtmand Aubert.

Borchgrevinck talte for amtmand Aall og ’ foreslog
afsendt et takketelegram til denne, hvilket vandt almindeligt
bifald.

Statsråd Nysom oplæste derpå et hilsningstelegram fra
fhv. kanaldirektør Heiberg samt følgende telegram:

I Sandøkedal under regnveir og blæst

På smalsporet vei mig trækker en hest,

Mig venter «Sibirien», fladbrød og melk.
Men nede ved Bandak i smykket salon
Man fester og jubler og lever «bon».
Kanalen er færdig, det går så glat,
Hvor fossen fordum et stængsel sat.
Stop -: Jeg må videre fremover heien,
Dog: Leve kanalen, jernbanen og veien!
Det ønsker på denne jubeldag
Skranglende på karjolen

Veidirektør Krag.

Amtmand A r n e b e r g talte for Bratsberg amt.

Statsråd Nysom: Idet anlægget går ud i verden,
trænger det en kjærlig omhu. Vistnok er det så, at staten indtil
videre er driftsherre, men det kommer også an på distriktet.
Tal. vidste, at anlægget var i de bedste hænder hos
distriktets amtmand, hvorfor han vilde udbringe en skål for
amtmand Aubert.

Amtmand Aubert talte for statsråd Nysom med tak
for idag.

Rinde talte for arbeiderne.

Endvidere holdtes der taler for overingeniører Strøm og
ingeniør Støren og for lensmand Midtbø.

De fleste af deltagerne begav sig derpå ombord igjen,
idet nogle blev tilbage, da der skulde være fest for
arbeiderne ved anlægget.

Ved 9-tiden var «Nordsjø» tilbage i Skien.

Under åbningshøitideligheden havde statsråd Nysom
under forsamlingens tilslutning sendt et hilsningstelegram til
kongen. Til Skien indløb om aftenen følgende svartelegram:

Stockholm, 20de Septbr.

Statsråd Nysom!

Med oprigtig glæde erfarer jeg af Deres telegram, at
Bandak-Nordsjø-kanalen nu endelig er åbnet for almindelig
færdsel. Bring alle forsamlede min hjerteligste lykønskning
dertil og mit håb, at alle ved dette i sandhed storslagne
arbeide vakte forventninger i rigt mål måtte blive
virkeliggjorte. Det er mig et stort savn ikke personlig at kunne
tilstedevære.

Oscar.

Gaderenhold i Berlin.

I Berlin må det offentlige renhold siges at
være mønsterværdigt og tidsmæssigt, idet det helt
udføres for byens regning og ved dennes
foranstaltning og det egentlige renhold med feining og
bort-kjørsel foregår efter midnat og før forretningsdagens
frembrud.

Ved byens overtagelse af gaderenovationen i
1875 befandt brolægningen sig efter derværende
forhold i en meget slet forfatning og
omkostningerne for renholdet var høie i forhold dertil; thi
det er klart, at veldækkets beskaffenhed er af den
største betydning for renholdet, da god brolægning
lettere lader sig gjøre ren end slet, ligesom den
første ved ellers lige færdselsforhold også
frembringer mindre smuds. Som et slående bevis herfor
tjener følgende tal. I 1876 kostede renholdet af

6 780 000 m2 gade 2 millioner mark, medens
omkostningerne i de sidste 10 år stadig er gået nedad
således at i 1890-91 renholdet af 8158000 m2
kun kostede 1.6 million mark.

Med hensyn til renholdet er Berlin delt i 22
roder hver med sin rodemester og arbeiderafdeling
og tillige 6 opsynsmænd. Antallet af de faste
arbeidere udgjør omtrent 700, medens der ved
usædvanlige Veirforhold som heftige snefald og stærk kulde
tages hjælpearbeidere optil et par tusen om dagen.

Forbruget af redskaber og materialier hertil
får man et begreb om ved følgende for 1890-91
gjældende tal over forbruget: Sopelimer 2 600 stkr.,
piasavakoste 21 200 stkr., strøsand 7 000 m3,
des-infektionspulver 30 000 kg., hampeslanger 5 600 m
og strøsalt 58 200 kg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free