- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
163

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 38.

TEKNISK UGEBLAD.

163

Tekniske nyheder.

Besparelse ved Stub’s forvarmer. Vi har i no. 15
for ifjor og no. 10 for iår omtalt et par apparater (nærmere
beskrevet i «Tekn. Tidsskrifts 1ste hefte iår) hvorved
besparelsen trods de forholdsvis små dimensioner syntes at
udgjøre gode 10 pct. Vi har nu havt anledning til at se et
brev til hr. Stub fra maskinisten på «Hørda», N. Nilsen,
dateret Burnt Island 26de august, hvori heder:

Kulforbruget uden apparatet er pr. døgn 7 458 kg.

med apparatet..........6 720 «

Fødevandets varme ved pumperne 112° F. (44,4° C.).
Ved kjedlen gjennem apparatet 175° F. (79,4° C.) *

Herefter udgjør altså besparelsen pr. døgn 738 kg. eller
meget nær 10 pct.

For^ca. l måned var «Hørda» i Kristiania og havde der
til den tid ikke været mindste spor af lækage eller andre
feil ved apparatet. I ovennævnte brev nævnes heller intet
derom.

Statistik over Norges vandfald. Vi er gjort
opmærksom på, at en statistik over Norges vandfald er under
udarbeidelse af ingeniør for elektroteknik Henrik E. Mohn,
Kristiania. Det er indlysende at et sådant værk, ligesåvel
for vort land som for flere andre landes vedkommende, hvor
lignende allerede findes, vil være af stor interesse og værdi
for almenheden, hvorfor vi tillader os at anbefale alle eiere
af vandfald at indsende opgaver over faldhøide og vandføring
samt beliggenhed af sine vandfald.

Ilandbringelse af en kanon. Vi hidsætter efter en
meddelelse i «Verdens Gang», der fra sagkyndigt hold er
os meddelt at være fuldt korrekt, følgende: Kanonen, der
veier ikke mindre end 43 tons og har en længde af 11T2 m.
- omkring 18 alen - laa i rammet af dampskibet «Bremen»,
der, har transporteret den hid fra Tyskland. Fra rummet
blev den løftet ved hjælp af Akers mek. værksteds store
kran. Hele dagen omtrent gik med til dette tunge og
temmelig vanskelige arbeide. Værkstedet havde paa forhånd
frasagt sig ethvert ansvar for muligt uheld.

Alt gik imidlertid godt, forsaavidt værkstedets del af
arbeidet angår. Ved 6-tiden om eftermiddagen var den svære
kanon ude af dampskibets rum og svævede frit i luften
hængende i kranens kjættinger. Dampskibet lagde ud fra bryggen
og marinens lægter indtog derpaa dets plads. På lægterens
dæk var anbragt to traller til at lægge kanonen på, en tralle
på hver side af dækket. Trailerne var surret fast til dækket;
deres hjul hvilede paa en skinnegaug, og de var forsynet med
sadler, hvori kanonen skulde hvile.

Kanonen firedes sagte ned på lægteren og anbragtes i
trailernes sadler tvers over dækket, så begge ender ragede
langt udenfor lægterens sider. Kanonen hvilede allerede på
lægterens traller, og kranens taljer var gjort løs fra kanonen.
Medens man er beskjæftiget med at befri kanonen fra
heis-ningsgehænget får lægteren pludselig af en eller anden grund
en liden krængning. Surringen til trailerne brast, og
kanonen rullede paa disses hjul paa skinnegangen over til læ side,
krængede lægteren voldsomt over og gik med mundingen
foran overbord. På veien stødte den mod dampskibet «Brem ens»
jernside i vandgangen under et voldsomt brag og frembragte
en bule i pladerne.

De surringer, hvormed trailerne var fortøiet til dækket
af lægteren, bestod af svært tougværk tilhørende marinen.
Til forstøtningen af trailerne hørte end videre nogle svære
bolte og kroge af jern, der skulde hukes fast i trailerne.
De skulde altså danne hovedforstøtningen, medens
tougsur-ringerne måtte betragtes som reserve. Disse bolte og kroge
var imidlertid ikke huket fast i trailerne, da kanonen blev
firet ned på disse. Tougsurringerne alene kunde ikke holde

kanonen under en liden krængning. Antagelig burde derhos
lægteren, - marinens trausportfartøi «Prins G-ustav» - havt
mere ballast i bunden; fartøiet syntes at være for rankt
for den svære vægt af kanonen på dækket. Transporten
af kanonen ned til Oskarsborg skulde forestaaes af
artilleri-kaptein Arnesen, der imidlertid intet ansvar skal have for
ombordbringelsen, der forestodes af en artilleriløitnant.

Arbeiderspørgsmål.

Beretning om den social-økonomiske kongres,
holdt i Paris 1892. I mai måned 1892 afholdtes i de lærde
selskabers hotel en kongres af Société d’economie sociale.
Kongressen har derunder behandlet så mange spørgsmål
vedrørende arbeiderne og industrien og tildels på en så
udmærket måde, at det synes interessant at give en kort beretning
om dens arbeider.

Kongressen, hvortil initiativet udgik fra Le Play, samles
hvert år og består for det første af de medlemmer i
ovennævnte Soc. d’econ. soc., der befatter sig med den sociale
videnskabs fremskridt på basis af konstaterede
kjendsgjerninger, den såkaldte monografiske metode; på den anden side
af medlemmer af de forskjellige unioner for social fred. Disse
er grupper af energiske mænd fra alle egne af Frankrig og
mange udlændinge, mænd i de forskjelligste stillinger og af
forskjellige anskuelser, der er komne sammen med det fælles
ønske, hver på sit område at kunne udrette det mest mulige
for social fred og fremgang.

Kongressen præsideredes iår af Leroy-Beaulien af
insti-tutet. Programmet omfattede som sædvanlig fælles
aftenmøder, komitemøder og fabrikbesøg.

Præsidenten åbnede kongressen med en tale, hvori han i
anslående ord gjorde rede for Soc. d’econ. soc., gjennem
hvilken institution der gik en ånd af på en gang konservativ og
liberal karakter, særlig karakteriseredes selskabet af en
enighed, der havde skaffet det navn af en skole for den sociale
fred. Denne overlegenhed kom deraf, at selskabet ikke som
så mange andre var stiftet under trykket af en mode, men
havde arbeidet med videnskabelig upartiskhed lige fra 1856,
da det stiftedes for at undersøge betingelserne for
samfunds-reform, medens alle dets medlemmer kappedes i at modarbeide
overfladiske og falske teorier, oplyse sindene og støtte ethvert
ædelt foretagende.

Derefter fulgte en gribende ceremoni. På kongressen i
1867 blev der efter forslag af Le Play indført en tradition,
idet der blev uddelt såkaldte sociale belønninger til
arbeids-chefer, der havde vist sig særlig fortjente af den gode sag;
på kongressen i 1891 foreslog nu M. I. Michel, første
ingeniør ved P. L. M. jernbanen, at man 25 år senere altså i .
1892 skulde gjenoptage dette, men denne gang belønne
arbeidere, der havde udmærket sig særlig ikke alene i opfyldelsen
af sine pligter som arbeidere men også som familieforsørgere.

Til den ende havde selskabets komite foretaget en
grundig undersøgelse og fandt, hvad den søgte netop i de to
forretninger, der blev belønnet sidst nemlig Soc. d. L V.
Montagne og Comp. d. Saint-Grobain.

Vi skal ikke her nævne navne: den ene arbeider var 85
år gammel, den anden talte 47 tjenesteår og begge havde
den mest udmærkede historie som proefssionelle arbeidere;
synlig rørt blev dog auditoriet, da Michel fremstillede deres
exemplariske familieforhold, der heldigvis ikke er så aldeles
sjeldne, som man gjerne tror, blandt visse arbeiderkredse.
Det er neppe nødvendigt at tilføie, at jubilanterne hilstes af
dundrende bifald, da de modtog de for dem bestemte
medaljer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free