- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
167

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 39.

TEKNISK UGEBLAD.

167

Tekniske nyheder.

n Jordens jernbaner. Den samlede længde af jordens
jernbaner udgjør 617 285 km., hvoraf der kommer 268 400 på
De forenede stater, 22531 km. på Canada, 9000 km. på
Mexico. I Europa står det tyske rige først med 42864 km.,
Frankrige med 38896 km., Storbritanien og Irland med
36 296 km., og Busland med 30 592. Wartemberg og
Danmark er de lande, som siden 1886 har udvidet nettet mindst.
I Asien finder vi 27 000 km. jernbaner i britisk Indien og
den nye russiske transkaspiske linie andrager nu til 1432
km. De hollandske kolonier har 1360 km., de franske 101
km., de portugisiske 54 km. I Kina er der 200 km. og i
Persien 29 km. jernbaner. I Algir med Tunis findes det
største jernbanenet i Afrika, nemlig 3104 km., derpå kommer
Capkolonien med 3 008 km., Ægypten med l 544 km., Natal
med 546 km. Orangefristaten med 240 km. I Australien
kommer Victoria med 4325 km., Nysydwales 3460 km.,
Queensland 2 632 km., Sydaustralien 3 000 km., Yestaustralien
824 km., Tasmania 642 km. og Nyseland med 3120 km.
jernbaner.

Som bekjendt, har Norges jernbanenet en udstrækning
af l 562 km.

n. Den transkaspiske jernbane, som oprindelig var
en ren militærjernbane, begynder nu også at vinde merkantil
betydning, idet karavanetrafiken, som tidligere gik gjennem
Merw og Eokhara nu går på jernbanen, ligesom der har
udviklet en del lokaltrafik i de russiske nybygder. Greneral
Annenkoif har allerede tidligere henvist til, at disse egnes
hele udvikling ganske vil bero på vandingen og fremlagde i
henhold dertil planer for vandingsanlæg, hvilke nu er udført.
Galodaja-steppen får allerede vand fra Syr-Darja. Ligeledes
har man begyndt at grave en kanal, som skal lede
Amu-Darjas vand tilBokhara forat gjenoplive frugtbarheden i den
gamle Tartarstads omegn. Der er ligeledes en række anlæg
i gang på de keiserlige domæner i disse egne.
n. Den elektriske luftbane i Liverpool, som er under
bygning langs dokkerne, antages at kunne overgives til drift
i begyndelsen af november. Af de 582 viaduktåbninger står
der kun 35 tilbage. Det fortælles, at baneanlæggets direktør
for tiden er i Amerika for at træffe bestemmelse om, hvilket
elektrisk system der skal vælges for driften.

n. Postbefordringen i England.

Befordrede gjenstande.
Antallet af befordrede gjenstande i millioner i årene.
Enhver indvåner i Stor-britanien fik gjennemsnitl. stkr.

1882.
1891.

Breve .....
1250
1767V2
46,5

Brevkort ....
143
2412/s
6,3

Bogpakker, cirkulærer og prøver .
288
495Vs
13,0

Aviser ....
140
162
4,3

Telegramer . . .
32
69
1,8

Arbeiderspørgsmål.

(Slutn.).

Hr. Gould, der er repræsentant for Departement ofLabor
i De forenede stater, har gjort kongressen en meget
værdifuld meddelelse om resultaterne af de storartede
undersøgelser, som han leder. Undersøgelsen gjælder staternes og
Europas relative stilling i den industrielle konkurrance.

Man har søgt at komme på det rene hermed uden noget
politisk mål og uden nogensomhelst fiendtlig hensigt mod den
gamle verden.

Undersøgelsen ledes i Europa af Gould selv med sex
særskilte agenter fra Departement of Labor; den har varet i
to og et halvt år, og resultaterne er netop offentliggjorte.

Vi skal se nogle af de vigtigste slutninger, som har
kunnet gjøres: 1) Amerikanske arbeidere af hvilkensomhelst
kategori får altid høiere løn end de tilsvarende arbeidere i
Europa. Landenes rang i denne henseende er følgende:
Forenede stater, England, Belgien og Tyskland. 2) Skjønt
de amerikanske lønninger er høiere,, så er prisen på en enhed
af en vare f. ex. en ton stålskinner, en meter tøi etc. ikke i
Amerika fordyret i forhold dertil. Undertiden er prisen i
De forenede stater endog mindre som f. ex. tilfældet er med
grovt bomuldslærred. Når derfor den samlede fabrikpris i
Amerika er dyrere, så skriver dette sig ligeså meget fra alle
andre udgifter som fra arbeidslønnen. 3) Den amerikanske
arbeider lever gjennemgående dyrere: hans husleie er således
meget høiere, men hans bekvemmelighed er også meget bedre
end den europæiske arbeiders. Skjønt hans familie er mindre,
anvender han dog niere til ernæring; dette bliver alligevel
forholdsvis mindre end i Europa, fordi fornedenhedsartikler i
De forenede stater er billige. Endvidere giver han mere ud
til aviser, bøger og nyttigt såvelsom behageligt udstyr til
huset, men derimod mindre til berusende drikke, tobak og
fornøielser. 4) Resultatet viser sig i det hele heldigt, når
man tænker på social reform. Undersøgelsen viser nemlig,
at en befolkning af arbeidere, der får høiere løn og lever
meget behageligt, kan afgive arbeidsherren et mere effektivt
arbeide, som tillader ham med held at optage den industrielle
konkurrance mellem de to verdener.

Foruden pienar- og komitemøder har kongressen, dette
som de foregående år besøgt og beseet en del instituter af
særlig interesse, der er stiftet og holdes i drift dels i blot
filantropisk, dels i industrielle Øiemed. Således har man
besøgt villa Mulhouse i Passy-Autenil, hvor 6 nye huse
samtidig blev indviet. De var alle enkelte huse med 4 eller 5
rum, med haver og bestemte på at erhverves lidt efter lidt
af leierne efter 20 årlige afdrag på mellem 460 og 830 francs..
På denne måde var allerede solgt 41 huse. Vedkommende
selskab står sig godt og kan give sine aktionærer en rente,
der nu nærmer sig 4 pct.

En eftermiddag helligedes den høitidelige indvielse af et
arbeiderhus i rue Félicien-David, hvis bestemmelse er
midlertidig at optage arbeidsløse mænd uden hjælpekilder. Denne
institution er skabt under ledelse af centralbureauet for
vel-gjørenhed og skyldes for en stor del den offervillighed, der
er vist af hr. og fru Laubespien.

De fabriketablissementer, som iår blev besøgt, var de to
forretninger, der er så viden bekjendt for at gjøre meget for
sine arbeidere, nemlig la Soc. d. la V.-Montagne og la Comp.
d. Saint-Grobin.

Fabriken i Levallois-Perret er en af de mindste
etablissementer tilhørende Vieille-Montagne; men skjønt den ligger
på Paris’s grund, er den dog en af dem, hvor arbeiderne synes
mest fornøiede. Den midlere tjenestetid for en arbeider er
her over 13 år; direktøren forklarede, da man besøgte hans
fabrik, at han ialmindelighed fulgte lønssystemet med præmier.
Varierende med mængden og med kvalitet eller økonomi af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free