- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
170

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

TEKNISK UGEBLAD.

6te Oktbr. 1892

Forsøg med flussjerns og flussståls forhold i streng kulde.

(Af Kopcke og H art i g i Dresden).

I den østerrigske ingeniør- og arkitektforrnings
ugeskrift (1891, no. 32) offentliggjorde professor
Steiner i Prag endel foruroligende oplysninger om
stærkt afkjølet flussjern og dets forhold. På
foranledning heraf har forfatterne med velvillig
assistance af det k. s. finansministerium, og sammen med
professor Hempel ved den tekniske høiskole i dennes
kemiske laboratorium udført en sammenligning af
sveisjernets og flussjernets slagfasthed ved
temperaturer under kviksølvets frysepunkt.

Som undersøgelsesmateriel anvendtes 14
fladstænger af sveisjern og blødt flussjern af 50, l o mm
tværsnit og 500 mm længde; begge jernsorter var
fra Lauchhammer Htittenwerke; efter undersøgelse
af prof. Hempel havde sveisjernet en kulstofgehalt
af 0,119 pct., og flussjernet (basisk
Siemens-Martin-jern) en kulstofgehalt af 0,152 pct.

Som forsøgsmaskine tjente den tekniske
høi-skoles faldmaskine, i hvilken man bruger faldhøider
indtil 1000 mm og faldvægter af 48,85, 68,85, 88,85
indtil 108,70 kg.

Denne faldmaskine (bygget af Sachs.
Masch.-fabrik i Chemnitz) er ikke noget normalslagværk
således som fagingeniørernes kongresser i 1884 og
1886 har bestemt det; udløsningen af faldblokken
er ikke så nøiagtig, som ønskelig er; men apparatet
giver ikke destomindre tilstrækkelig gode resultater,
når man anvender forsigtighed.

I det foreliggende tilfælde angav
prøvestykkernes form, at belastningen måtte ske med hensyn på
bøining på lignende måde altså som Andrews
undersøgte temperaturens indflydelse på stål og jern.
Han undersøgte imidlertid kun Indenfor
temperaturgrænserne -f 38 ° og -f- 18 ° C.

Afkjølingen af forsøgsstavene bevirkedes af
prof. Hempel ved anvendelse af fast kulsyre, som
var erholdt af flydende kulsyre i frostsække, og
svovlæter, og temperaturen gik ned til -f- 70 og
-f- 80, ved nogle forsøg endog til -f- 100° C.

Hver forsøgsstang havde i den ene ende en
fordybning, som man fyldte med kviksølv;
stængerne behandledes kun sålænge i slagværket som
kviksølvet forblev i fast form og aldeles hårdt;
temperaturen for de afkjølede stænger lå altså
mellem grænserne -f- 40° og -f- 80° C., for de
ikke afkjølede lå den mellem -f 15 ° og + 20 ° C.

Den 16de september blev en afkjølet
flussjern-og en do. sveisjern stang behandlet på følgende måde:
Stængerne anbragtes fladtliggende på to
underlags-skinner 400 mm fra hinanden. På midten blev nu
en faldvægt på 48,85 kg sluppet ned fra 900 mm.s
faldhøide, idet stødet blev modtaget af en
stump-skaren sadel. Stængerne bøiedes ned og vendtes

nu om, den konvexe side modtog nu et lignende
srød og bøiedes tilbage til ret linie, hvorpå det hele
blev gjentaget indtil kviksølvet smeltede; dette
indtrådte ved det ellevte slag, hvorunder prøvestangen
altså var bleven krumbøiet 6 gange og igjen rettet
5 gange under et arbeidsforbrug for hver gang af:
48,85 .0,9 = 43,965 mkg.

Der viste sig herved hverken hos sveisjernet
eller flussjernet noget tegn til brud.

Ved alle følgende forsøg blev forsøgsstængerne
stillet på høikant, således at slagretningen faldt
sammen med det retvinklede tværsnits største
tværmål. Herunder var for det første stængernes ender
anbragte indlagt i passende sadler, som var
afpassede på støbejerns halvcylindre af 41 mm
krumnings-halvmål; sadlerne kunde på denne måde under stærk
bøining forblive i berøring på den ene side med
forsøgsstangen og på den anden side med underlaget,
således at afstanden mellem de to støttepunkter,
der oprindelig var 345 mm for hvert slag blev lidt
mindre. Faldhøiden var 900 mm, faldvægten 68,85
kg, arbeidsmængden for hvert slag altså:
68,85.0,9 = 61,965 mkg.

Under ovennævnte forhold behandledes den 13de
oktober stænger af sveis- og flussjern, en afkjølet
og en ikke afkjølet af hver art således, at
bøinin-gen blev større og støre for hvert slag; de erholdte
resultater med hensyn til vægter og mål hidsættes:


Sveisjernstang.
Flussjernstang.

Ikke af kj Øiet.
Afkjølet.
Ikke. af kj øl et.
Afkjølet.

Tværsnit . . . mm.
10 . 50,3
10.50
10 . 49,3
10.50

Vægt ........ kg.
1,887
1,881
1,873
1,934

Man havde efter hvert slag fundet stængernes
form ved at lægge dem på tegnepapir og tegne
konturerne op med blyant, hvoraf man fandt hvor
stor bøiningen i midten i hvert tilfælde havde været;
disse bøininger befandtes at være:


Sveisjern.
Flussjern.

Ikke af kj Øiet.
Afkjølet.
Ikke af k j Øiet.
Afkjølet.


mm.
mm.
rnm .
mm.

Efter 1 slag .....
14,0
10,0
15,5
9,5

- 2 « .....
27,5
20,0
31,0
19,5

Q
41,0
30,5
45,0
30,0

Gjennemsnitlig for 1 slag .........
13,7
10,2
15,0
10,0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free