- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
171

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 4O.

TEKNISK UGEBLAD.

171

Det viser sig altså, at det ikke afkjølte
sveis-jern er stivere end det afkjølede flussjern, hvorimod
dette sidste ved afkjøling under -f- 40° C. er
bleven lidt stivere end sveisjernet.

For at fjerne enhver mulig formindskelse af
understøttelsespunkternes afstand, der kunde opstå
som ovenfor antydet ved friktionen mellem underlag
og ender, blev disse senere indlagte i
underlags-stykker, der var pendelformigt ophængte; den
vandrette afstand mellem pendlernes ophængningspunkter
var 345 mm, pendelstængernes længde 840 mm;
forøvrigt var slagvægten 68,85 kg bibeholdt, medens
faldhøiden var formindsket til 800 mm og
arbeids-mængden for hvert slag altså til 55,08 mkg. Den
23de december 1891 udførtes forsøg under disse
forandrede betingelser og med følgende udfald:


Sveisjernstang.
Flussjernstang.

Ikke afkjølet.
Afkjølet.
Ikke afkjølet.
Afkjølet.

Tværsnit. . . . mm. Væat . kff.
10 . 50,3 1,860
10 . 50,5 1,860
10,4 . 49,5 1,893
10.50 1,895



Under afkjølingen af forsøgsstængerne blev der
sørget for, at disse lå i kuldekassen mindst 30
minuter (som Steiner forlanger) efter kviksølvets
frysning; først da, medens temperaturen inde i
trækassen var nået ned til -f- 100 ° C., blev stængerne
udtaget og indlagt i slagværket.

Bøiningerne befandtes nu at være:


Sveisjern.
Mussjern.

Ikke af kj Øiet.
Af kj Øiet.
Ikke afkjølet.
Afkjølet.


mm.
mm.
mm.
mm.

Efter 1 slag .....
11,5
8,0
12,5
8,7

- 2 « .....
23,0
16,5
25,0
16,5

- 3 « .....
33,0
22,0
35,5
24,0

__ 4 «
42,5
29,0
46,0
32,5

- 5 « ..... - 6 « . . .
-
36,0
-
40,0 460

Gjennemsnitlig r 1 slaa* .......
10,6
72
11 5
77







Efter dette har sveisjernet såvel i ikke
afkjølet som i afkjølet tilstand vist sig stivere end
flussjernet; imidlertid er arbeidsmængden, der måtte
anvendes for at frembringe en vis bøining - med
afkjølingen steget noget stærkere for flussjernet end
for sveisjernet, nemlig:

Ved sveisjern i forholdet l : 1,47
« flussjernet - - l : 1,49;

man kan altså sige, at flussjern er noget mere
følsomt ligeoverfor den hærdende indflydelse af streng
kulde end sveisjern; men det er ligeså sikkert, at
man ikke kan tale om nogen farlig sprødhed hos
flussjernet, da dette dog i alle tilfælde bøiede sig
mere end sveisjernet. Som en særlig mærkelig
foreteelse kan nævnes, at det afkjølede flussjern ikke
viste spor af brud efter det sjette slag, medens den
konvex side af sveisjernet viste spor af rifter
allerede efter 5 slag.

Det måtte heraf antages, at de Steiner’ske
forsøg gjaldt flussstål og ikke flussjern.

For at komme på det rene hermed og
undersøge flussstålets forhold ved særdeles lav temperatur,
blev der bestilt endnu to fladstænger af 5,1 = 5
cm2 tværsnit og 50 cm længde af surt
Bessemer-stål fra Bochumer Htitte. Kulstofgehalten af disse
var efter prof. Hempels undersøgelse:
For prøver a) 0,363 pct.

« - b) 0,735 «

Disse prøvestænger, hvoraf der var to af hver
sort, blev nu behandlet på oven beskrevne måde
ved almindelig værelsetemperatur og ved
temperaturer under ~ 40° C.

Hver af disse stænger blev stillet på høikant
med 345 mm mellem støttepunkterne og fik da tre
slag med faldblokken på 68,85 kg og derpå på
samme måde yderligere tre slag med den største
faldblok på 108,7 kg; faldhøiden over hele tiden
0,8 m. Medens stangen udholdt denne behandling
uden at brække også i kold tilstand, kom stangen
til brud ved det sjette*) slag; de efter hvert slag
iagttagne bøininger fremgår af følgende to tabeller:

Stålstang a) kulstofgehalt 0,363 pct.

Flagfølge.
Faldvægt kg.
Faldhøide m.
Blivende bøining for et slag ved en temperatur

over + 12 ° C. mm.
under .|- 40 ° C. mm.

1
68,85
0,8
8,0
6,3

2
-

7,0
5,0

3
-
-
5,4
3,2

4
108,70

10,6
10,6

5
-
-
8,2
8,5

6
-

8,3
6,6

*) For nærmere at karakterisere slagets styrke for
fald-vægten 108,7 kg og faldhøiden 0,8 m blev en
normalcylinder af kobber 19,1 mm (d. v. s. af 19,1 mm høide
og 19,1 mm diameter) udsat for et sådant slag; denne
led under slaget en høideformindskelse af 5,2 mm; hertil
skulde ifølge Kick’s undersøgelser fordres en stødfri
belastning af 13 950 kg og en arbeidsmængde af 45,8 mkg.,
hvoraf man kan beregne faldmaskinens virkningsgrad
anvendt på denne måde til:

_ 45,8 _ 45,8
P = 108,7 .0,8 = 8^96 =

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free