Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18O
TEKNISK UGEBLAD.
20de Oktbr. 1892
delsen er et i høi grad trættende og sløvende
arbeide, så det i grunden ikke bør forundre, om
amternes veifunktionærer tilslut bliver mindre
agtpågivende ligeoverfor veienes tilstand, og da deres
nærmeste overordnede, amtmændene, i regelen ikke
er i besiddelse af den kyndighed, som udkræves
for bedømmelsen af de større eller mindre
vanskeligheder, der gjør sig gjældende ved
vedligeholdelses-arbeidet, må kontrol af en teknisk autoritet ansees
påkrævet, for at kunne opnå både den bedst mulige
vedligeholdelse og et mere ensartet arbeide.
r.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. Møde fredag den 14de
oktober 1892. Formand: ingeniør Roshauw. Tilstede 29
medlemmer. Protokollen for sidste møde oplæstes og
vedtoges. Formanden oplæste skrivelse fra departementet for de
offentlige arbeider, dateret 7 ds., hvori foreningens bestyrelse
anmodedes om sammen med bestyrelsen for Polyteknisk
forening at fremkomme med en fællesudtalelse ang. prop. til lov
om bygningsvæsenet. Udtalelsen ønskes i tilfælde snarest,
inden 15de november iår.
Formanden foreslog, at det skulde overdrages til
bestyrelsen at nedsætte en komite til at udarbeide en betænkning
om sagen, hvorefter denne måtte blive at behandle i et
fællesmøde af begge foreninger.
Dette forslag vedtoges enstemmig.
Derefter oplæstes betænkning angående forandring i
redaktionen af foreningernes tidsskrifter afgiven af den under
12te februar d. å. nedsatte komite.
Stub vilde oplyse, at avertissements-indtægten for
«Teknisk Ugeblad> i de år, da foreningen drev
avertissements-geschåften, havde udgjort ca. 6000 kroner og at man som
sandsynlig indtægt i forslaget havde opført omtrent samme
beløb.
Formanden. Hvad siger arkitekterne om det
foreliggende forslag?
Nissen. Arkitekternes forslag var oprindelig, at
foreningerne fremdeles skulde udgive 2 tidsskrifter, hvoraf et
skulde redigeres af en arkitekt, men han for sit vedkommende
fandt, at arkitekterne også kunde gå med på det foreliggende
forslag, idet han var kommen til den opfatning, at deres
interesser kunde varetages ved én redaktør, når man fik en
mand der helt ofrede sig for sagen. Det var da af mindre
væsentlig betydning, at manden ikke var arkitekt. Forresten
vilde han bemærke, at det jo ikke var sagt, at der til
redaktør ikke skulde kunne vælges en arkitekt.
P. D u e havde under diskussionen om denne sag forrige
gang fremholdt, at det væsentlig kom an på at få flere
tegninger, isærdeleshed vedkommende arkitektur, ind i tidsskrifterne.
Hvordan vilde forholdet i denne henseende blive efter det
nye forslag? Forrige gang blev fra vedkommende redaktører
bemærket, at det med de nuværende midler var umuligt at
få mere ind end det, der nu præsteres.
Han vilde forøvrigt bemærke, at det måtte blive
redaktørens sag at gå rundt til arkitekterne. Han vilde da kunne
skaffe sig stof i massevis. Det det kom an på, var altså her
at skaffe tegninger. Text behøvedes der ikke stort af. At
arkitekten skulde ville forlange nogen betaling for tegninger
og lignende, som blev skaffet på denne måde, kunde han
ikke tænke sig.
Stub. Med hensyn til tegninger sluttede forslaget sig
til det af arkitekt H. Nissen tidligere udarbeidede forslag,
som var under behandling i vinter, hans forslag er lagt til
grund med nogle mindre forhøielser af beløbene. Honorarerne
derimod er forhøiet temmelig meget fra Nissens forslag, væ-
sentlig fordi man havde tænkt sig, at en arkitekt muligst
fast burde knyttes til tidsskriftet, således, at han kunde gjøre
regning på at tjene henved en 400-600 kr. årlig.
Nissen refererede det tidligere forslag fra
arkitektgruppen og forklarede nærmere, hvordan man havde tænkt
sig at ordne sagen, således at udgifterne til tegninger ikke
skulde blive større end hvad der nu anvendes. De opførte
beløb støttede sig til en del opgaver, man havde modtaget.
Formanden fremholdt, at det opstillede budget ikke
kunde ansees fyldestgjørende, hvis man skulde have flere
tegninger end nu. Reproduktionen af arkitektoniske tegninger var
som bekjendt, en overmåde dyr affære, og man vilde ikke
få mange plancher eller andre tegninger på bygningsvæsenets
område før det disponible beløb var opbrugt. Det måtte
ansees for absolut fornødent, at der blev skaffet flere penge til
disposition for redaktøren, hvis man skulde have noget håb
om nogen væsentlig forbedring af tidsskrifterne i den retning.
Han så ingen anden udvei hertil end at få statsbidraget
forøget. Foreningerne betaler nu så meget til sagen, som vi
formår.
Til Nissen vilde han bemærke, at det af flere punkter i
forslaget fremgår, at redaktørposten var betænkt besat med
en ingeniør; men han troede rigtignok det vilde være meget
vanskeligt at finde en kapabel mand for den opførte gage.
Nissen var også enig i, at det vilde være særdeles
ønskeligt at få forhøiet statsbidragene. Komiteen havde
imidlertid fundet at måtte gå ud fra det nuværende forhold
og de indtægter som nu stod til disposition.
Han troede forøvrigt at tidsskrifterne under en dygtig
redaktør vilde kunne arbeide sig selv op og lidt efter lidt
få råd til et bedre udstyr.
Talen vilde også fremhæve, at det i væsentlig grad
grad kom an på at få råd til at have flere tegninger.
Efter det foreliggende forslag var, når man så nærmere på
sagen, egentlig det til plancher disponible beløb formindsket,
idet der var bevilget 1000 kr. hertil, medens det nye forslag
blot havde 650 kr., da 300 kr. særskilt var anført til træsnit.
Man akkorderede nu med litografen for hver planche og disse
kunde vistnok ikke blive billigere end de nu var.
Skulde man have en arkitekt som fast medarbeider, vilde
også vistnok største delen af honorarforøgelsen gå til lønning
af ham. Heller ikke på denne post bragte forslaget altså
nogen væsentlig forbedring.
Nissen. Det væsentlige skulde ligge deri, at man
skaffer en mand, som helt kan ofre sig for sagen, og han
vilde på det bedste anbefale, at der i alfald blev gjort et
forsøg.
Due vilde give forslaget om at søge at få statsbidragene
forøget sin varmeste tilslutning. Med hensyn til
tegninger måtte man selv med de nuværende midler kunne opnå
mere end nu, når der arbeides med Skjønsomhed. I
Ingeniør-og Arkitekt-foreningens organ havde man, da arkitekt Blix
var redaktør det 10-dobbelte antal tegninger, uagtet midlerne
dengang var endnu mere indskrænkede end nu.
(Forts.).
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
