- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
181

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 43.

TEKNISKA SKOLAN

STOCKHOJLM.

TE

NISK UGEBLAD.

181

Indhold: Dampkjedler, særlig i skibe. - Foreningsefterretninger.
Tekniske nyheder: Fortegnelse over anmeldte større bygge-

arbeider i Kristiania fra 10de oktbr. til 17de oktbr. 1892. - Den
elektriske sporvei i Kristiania. - Bog- og bladnyt. -

Dampkjedler, særlig i skibe.

(Af cand. polyt. C. Agerskov).

Vi hidsætter, efter «Dansk Tekn. Tidssk.»
følgende særdeles interessante afhandling.

I et extrahefte til Teknisk Tidsskrift 1883-
1884 er landkjedler udførlig omtalte, i det
efterfølgende er det, når ikke andet er anført,
skibs-kjedlen, og da særlig skibskjedlen med
tilbagegående rør, som der er tænkt på.

Beskrivelse af særlige apparater er
gjennem-gående undgået, da det vilde føre for langt.

For at lette oversigten er de vigtigste
momenter så vidt muligt behandlede hver for sig.

Rust.

Rust dannes, idet jernet på en eller anden måde
oxyderes, f. ex. i fugtig luft, ved syrer ad galvanisk
vei m. m. De fleste måder sees ved kjedler.

Den fortæring, som kjedler ved rust er
udsatte for udvendig fra, undgåes naturligvis lettest
ved et systematisk tilsyn, renholdelse og maling;
af særlig vigtighed er det, at kjedlen er anbragt
således på strøer og underlag, at enhver del af
den er let tilgjængelige Enkelte isoleringsmidler,
f. ex. slaguld, kan virke angribende, især hvis
lækage og anden fugtighed kommer til.

En langt større rolle spiller rusten i kjedlens
indre, hvor den optræder under ulige former og af
høist forskjellige årsager.

Man kan opstille 3 særlige former, som de
fleste, der har havt med forskjellige kjedler at gjøre,
vil have iagttaget.

1. Almindelig rust, jevnt udbredt, angriber især
kjedlens øvre dele, som ikke beskyttes af sten,
og sådanne steder f. ex. bunden, der ved
værk-tøi, skrabere o. 1. blottes.

2. Rustpletter stærkt røde, udbredte i større og
mindre samlinger, efterhånden løbende ud i
hverandre. Ved fjernelsen viser der sig ret
betydelige gruber i pladerne.

3. Små sorte pletter, som optræder enkeltvis eller
i striber og arbeider sig dybt ned i jernet, men
for resten optræder i forening med foregående
form og kan gå over til denne.

Begge de sidste former benævnes under ét
«pitting» af Englænderne og er den farligste form
for rust.

Luft føres med fødevandet ind i kjedlen, og
dens surstof tillige med andet frigjort surstof
angriber jernet særlig i og over vandlinien, hvor vand

og luft afvexlende virker. Vand, befriet for
luftarter, angriber derimod ikke jern, ligeså lidt som
tør luft. Man har overfor kjedler i oplag benyttet
dette, dels ved at holde kjedlen fyldt med udkogt
vand, dels ved, med trækulsild og på anden måde
at tørre luften grundigt og derpå lukke kjedlen
hermetisk; den første måde synes den bedste; ved
en hel del kjedler, hvor den har været benyttet,
har .der efter halve års eller endnu længere tids
forløb ikke været ny rustdannelse at spore.

Indeholder kjedelvandet klorforbindelser, kan
der under ophedningen dannes klorvandstof og
dermed saltsyre, som ikke alene angriber selve kjedlen,
men med dampen føres videre og angriber
maskinens indre.

Vandet kan være surt, et forhold, som hyppigt
finder sted ved gruber og hvor vandet tages fra
eller i nærheden af myrer.

Vegetabilske oljer danner under høit tryk syrer,
et forhold, som er omtalt under olje.

Eår en selv svag lækage lov at være
uforstyrret i længere tid, kan der opstå stærk fortæring
i det pågjældende sted, og lækken kan blive meget
vanskelig at få tæt.

Det var dog først da overfladekondensation og
med den de høie kjedeltryk indførtes, at rusten
indvendig kom til at spille en betydelig rolle. Den
nævnte «pitting» optrådte på den mest ødelæggende
måde, og nye kjedler blev i ganske kort tid
fuldstændig ubrugelige; tillige optrådte den så lunefuldt
og uberegneligt, at al gransken efter den egentlige
årsag var forgjæves. Som exempel på, hvor
uberegneligt denne «pitting» kan optræde, anfører
«Zeit-schrift des Vereins deutscher Ingenieuren at to ens
kjedler anbragtes et sted. Efter nogen tids forløb
viste en bestemt plade i den ene sig meget «pitted»,
derimod ikke andre; man antog, det var dårligt
materiale og erstattede pladen med en anden, men
atter denne blev angrebet på ganske samme måde.
Et lag af kjedelsten syntes ganske vist at beskytte
derimod, men det var jo netop en al hovedfordelene
ved overfladekondensatoren, at kjedelstensdannelsen
var så ringe eller næsten kunde undgåes.

Man tyede til at forklare «pittingen» ad
galvanisk vei. De da brugelige metalrør sammen med
kjedlens jern og det saltholdige vand dannede et
element. Metalrørene erstattedes af jernrør.
Resultatet var det samme. Så fik maskinens metal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free