- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
182

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

TEKNISK UGEBLAD.

27de Oktbr. 1892

dele, og da især kondensatorrørene foreløbig
skylden. 1874 nedsatte det engelske admiralitet en
kommission for at udfinde årsagerne til og midler
imod denne for den engelske marines kjedler så
ødelæggende korrosion.

Endskjønt kommissionen arbeidede med meget
betydelige midler og ihærdigt lige fra 1874-1884,
opnåede den dog ikke noget egentligt resultat. Den
fremsatte kun, at:

1. Kondensatorrørene havde intet med korrosionen
at bestille.

2. Fedtsyrer, om der var anledning til sådannes
dannelse, havde andel deri.

3. Zink i galvanisk forbindelse med kjedlens jern
var et middel derimod.

Kommissionen foreslog derfor at anbringe en
række zinkklodser på passende steder i kjedlen.

I zink var der virkelig fundet et middel, som
viste sig temmelig probat.

Men spørgsmålet om grunden stod altså
fremdeles uløst. Kundt om gjordes der naturligvis
forsøg på at finde noget, der kunde erstatte den dyre
zink, men det mislykkedes. Rimeligvis af denne
årsag opfordrede Allan brothers, som eier den
bekjendte Allan linje, en bekjendt kemiker, Hannay
i Glasgow, til at beskjæftige sig med spørgsmålet.

Hannay forsøgte først at vise, at «pitting» ikke
skyldtes surstof eller kulsyre. I en kjedel
absorberedes surstof fuldstændigt, men fænomenerne blev
de samme. Det lykkedes ikke at absorbere
kulsyren, da alkalier, som tilsattes, fremkaldte
voldsomt overkog.

Hannay mente, at begge luftarter støttede
korrosionen, men ikke var den egentlige årsag.

Navnlig det, at den sidst omtalte form optrådte
i striber og på de dybeste steder i
bølgeblikskana-ler, var ham påfaldende og indgav ham den ide, at
der var en termoelektrisk virksomhed til stede,
således at sammenstødsstedet imellem jern og vand
svarede til sammenstødsstedet imellem metallerne i
den termoelektriske stapel. Strømmen gik da fra
det ophedede sammenstødssted, fyrkanaler m. m. til
det kolde sammenstødssted, yderskallen, og
galvanisk fortæring fandt som følge deraf sted.

En forsøgskjedel byggedes. Der kunde
afvex-lende fyres foroven og forneden. En plade var

bygget ind i kjedlen ved hver ende og ledninger
med galvanometer forbandt disse. Såsnart fyret
tændtes, viste galvanometret udslag. Ved at fyre
afvexlende i de to forskjellige fyrsteder viste det
det sig, at korrosionen skiftede fra øverste plade
til nederste med fyringen og omvendt; samtidig
skiftede strømmen retning. Det syntes herigjennem
tilfulde godtgjort, at den forskjellige Ophedning af
kjedlens dele fremkaldte en elektrisk strøm og var
årsag til «pittingen».

Det forsøgtes at ophede kjedlen ens overalt,
men forsøget mislykkedes.

Derimod lededes strømmen fra et batteri ind
til en pol i kjedlens vandrum, den anden pol var
kjedlens yderskal; denne strøm neutraliserede den
termoelektriske, og efter 6 måneders brug var der
endnu ikke spor af «pitting» at opdage.

Zinkens virkning forklarer nu Hannay således.
Sammen med kjedlens jern og det saltholdige vand
dannes et komplet element, der netop har samme
virkning som det før omtalte batteri.

En stor ulempe ved brugen af zink er
vanskeligheden ved, trods al umage, at vedligeholde
elektrisk forbindelse imellem det og kjedlen. Et i den
anledning anstillet forsøg er betegnende. 6 stkr.
zink skruedes fast på afdreiede koniske jerntappe
i kjedlen, ledninger førtes fra hver zinkklods ud
igjennem kjedlen og forsynedes med galvanometre.
Såsnart kjedlen kom i virksomhed, viste der sig
strøm gjennem alle 6 kontakter, men allerede efter
48 timers forløb ophørte ledning i de to, og efter
12 dage var alle forbindelser afbrudte.

Zinken overtrækkes med et zinkoxydlag, selv
hvor den er presset mod jern, og det virker
isolerende.

Meget hyppigt anbringes zinken uden mindste
omtanke, der gjøres intet for at sikre så god
kontakt som muligt, og virkningen bliver da ringere;
zinken vil ganske vist alligevel virke heldigt, idet
surstof og syre optages fra vandet.

Metoden er i det hele dyr, men nytten er så
stor og ubestridelig, at zink i skibskjedler vistnok
nu anvendes overalt, hvor der er et nogenlunde
effektivt tilsyn.

(Forts.).

Foreningsefterretninger.

Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. Mede fredag den Ude
oktober 1892. (Forts, fra f. no.).

Stub måtte også påpege, at komiteen havde måttet
op-gjøre budgettet med de nuværende statsbidrag. Man måtte
til tegningerne kunne anvende andre billigere
reproduktions-måder end de der nu benyttes. Med hensyn til Taléns
anførsel om træsnittene skulde bemærkes, at hermed var ment
træsnit og zinkotypier. Sådanne zinkotypier havde ikke været

benyttet i Ugebladet; de kan fåes meget letvindt og koster
blot 12 å 15 øre pr. cm2. De egner sig udmærket for
arkitektoniske arbeider. Men sagen var den, at redaktørerne nu
ikke har tilstrækkelig tid til at befatte sig med disse ting,
og man har derfor ikke ret til fra de nuværende forhold at
trække slutninger om, hvordan det kunde blive efter forslaget.
Honorarerne var i hvert fald betydelig forhøiet, når der togea
i betragtning, at redaktøren selv skulde levere 2 sider text
hver uge. Han troede ikke, at det vilde være særdeles
vanskelig at få en redaktør for den foreslåede gage. Han kunde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free