- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
186

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

TEKNISK UGEBLAD.

Sdie novbr. 1892

Strømsfossen, hvorefter han i 1860 blev udnævnt
til arbeidsbestyrer i kanalvæsenet. Som sådan
fik han først at tage de fornødne skridt til
udbedring af skaden af den berygtede flom i 1860 og
gjenopførte flere af de dengang bortrevne
bygværker især i Skiensvasdraget og Sammes kanal. Han
var en dygtig konstruktør og mange af hans
anordninger var særdeles sindrige, således hans
bekjendte reguleringsluge for vandrender og hans
omlastningssystem for jernbanevogne, der
har vakt megen opmærksomhed på udstillinger.

Efter i et års tid at have fungeret som
kanal-direktør forlod Vogt i 1874 kanalvæsenet, idet han
sammen med arkitekt P. Due grundlagde
Kristiania sporvejsselskab, hvis driftsbestyrer han
siden har været og hvis heldige, økonomiske
resultat vistnok i første række skyldes hans
omsorgsfulde hånd.

Mest fremtrædende i Vogt’s karakter var hans
varme almeninteresser, som han også uddybede ved
forskjellige reiser i udlandet. Han studerede
således i 1858 med stipendium Vandbygningsarbeider i
Sverige og foretog i 1861 en studiereise gjennem
Kontinentet, De forenede stater og Kanada ligesom
han atter i 1868 med stipendium var i Sverige.

Det var derfor også naturligt, at han i
fremtrædende grad tog sig af sin egen stands interesser
og at han i det arbeide, som udrettedes i denne
retning, mødtes med tillid og anerkjendelse af
stands-fællerne. Han lededes naturligen ind på tanken
om en kraftig og enig sammenslutning af de kræfter
i landet, som danner den virkelige tekniske stand
såvel ved uddannelse som valg af livskald og han
blev derfor i 1876 sammen med nogle trofaste
venner en af stifterne af den norske ingeniør- og
arkitektforening. Om ikke Vogt havde sat
sig andet minde, så var alene den tekniske stand
ham nu og- i fremtiden ærbødig tak skyldig, fordi

han i måske nogle af de trangeste år for den
tekniske stands og det tekniske arbeides vurdering,
tog et kraftigt tag til deres opkomst og hævdelse
af standens sociale plads. Som formand i foreningen
bidrog han utrætteligt hertil, ligesom hans aldrig
svigtende interesse for denne forening og dens sag,
endog efterat den legemlige smerte havde bøiet
ham, ikke tillod ham at blive borte fra dens møder
eller afholdt ham fra at tage ordet i de sager, som
interesserede ham. Gid hans gode, trofaste
exempel må blive fulgt af mange.

Vogt’s almeninteresser har selvfølgelig også
bragt ham ind på andre felter end de nævnte, og
deriblandt skal vi omtale, at den reform, der nu er
almindelig gjennemført med lønningsdagens
forlæg-gelse fra lørdag til fredag skyldes ham. Han var
også varmt interesseret for søndagens opretholdelse
som fuld hviledag.

Ved Vogt’s begravelse, der fandt sted under
stor høitidelighed og den allerstørste deltagelse
sidstleden lørdag, mødte ingeniør- og arkitektforeningens
medlemmer in corpore og efter ligtalen trådte
formanden, ingeniør Roshauw frem til båren med en
prægtig mindekrans, som han lagde på kisten med
en varm tak til den bortgangne fra hans sørgende
kollegaer, der altid vilde mindes ham.

Fra sporveisselskabets funktionærer blev der
af inspektør Hals lagt en sølvkrans på kisten, idet
han d}^bt bevæget fremførte funktionærernes tak til
afdøde for hans aldrig svigtende humanitet og
retsind.

Statssekretær Lehmann lagde tilslut en krans
på kisten med tak for langt og trofast arbeide i
foreningen til søndagens rette brug.

Kisten båres af kollegaer ud af ligkapellet
og derefter af sporveisselskabets funktionærer til
graven.

C. W. T.

Bygningskonstruktioners brandfarlighed.

(Meddelelse til de offentlige brandforsikringsindretninger af ingeniør I. H en si er, inspektør ved den nassauske brand-

forsikringsindretning i Wiesbaden).

Ved flere større ildebrande i den senere tid
er det bragt på det rene, at moderne byggemåder
byder utilstrækkelig sikkerhed mod ildsfare. Af
denne grund har forbundet af tyske
arkitekt-og ingeniørforeninger nylig taget fat på den
opgave at få rettet på disse uheldige forhold og først
af alt søgt at bringe på det rene, hvilke erfaringer
man har på dette område. Forbundet har derfor
udsendt til besvarelse følgende cirkulære.

I. Hvilke erfaringer har man gjort med
hensyn til ildsikkerheden ved
bygningskonstruktioner :

a) ved vægge (rappede vægge, rabitzvægge,
gibsede vægge osv.).

b) ved tage (forskalede og rappede
træbjælke-tag, rabitztag, bølgebliktag med beton, tag med
jernbjælker og gibspuds osv.).

c) ved s ø i l e r (af naturlige og kunstige sten,
mursten, træ, støbejern, flussjern, flusstål og
sveis-jern) saavelsom ved indklædninger af træ- og
jern-søiler og disses indvirkning på de bærende
konstruktionsdeles material.

d) ved trapper (af naturlig og kunstig sten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free