Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 44.
TEKNISK UGEBLAD.
187
af mursten, træ med underpuds, støbejern, fluss- og
sveisjern med og uden Indklædning).
e) ved trappehuse og personelevatorer
(med hensyn til sammes material i tag og vægge
samt anordning af åbninger).
f) ved dør- og vin d uesi udretninger, især
også de selvvirkende i brandmure.
g) ved piber, når der anvendes kunstigt
material såsom stenrør, monier- og rabitzpuds o. L).
h) ved fremspringende bygningsdele
(som hjørner, balkoner, taggesimser, tagfremspring)
og dette i følgende henseender:
1) med hensyn til den måde og hurtighed,
hvormed en ildebrand udbreder sig og den dermed
sammenhængende fare for menneskeliv.
2) med hensyn til faren for en
sammenstyrtning.
3) med hensyn til muligheden af hurtigt og
fuldstændigt at kunne slukke en ildebrand og fjerne
brandfare.
II. Hvilke forskrifter eller andre
forholdsregler har loven eller politiet taget for at undgå
og formindske ildsfarligheden ved de ovennævnte
konstruktionsdele, og hvilke resultater er hermed
opnået:
a) ved almindelige våningshuse.
b) ved bygninger, hvor større forsamlinger
pleier at forefindes.
c) ved de egentlige, med sikkerhedsgulve
forsynede teatre.
d) ved industri- og fabrikanlæg,
III. Hvilke tekniske foranstaltninger er
at anbefale for såvidt muligt at forebygge
brandfare ved de under I, a) til h) nævnte bygningsdele?
Er det ønskeligt, når man skal få fuld klarhed
over disse spørgsmål, at foretage videnskabelige
undersøgelser, som endnu ikke er foretagne og i
så fald i hvilke retninger?
IV. På hvilken måde må man søge at
gjennemføre de under III anbefalede tekniske
foranstaltninger ?
Bør der gives nye reglementer, eller bør de
gamle forandres og på hvilken måde?
Af Wiesbadens lokalforening er nærværende
referat overgivet forfatteren af denne artikel, der
den 4de marts d. å. har holdt et foredrag derover
og i sin besvarelse af cirkulærets spørgsmål
udførligere behandlet dem. Foredraget lød, idet vi
overspringer endel af passus II, der havde mest lokal
interesse, i noget forkortet form som følger:
«Mine herrer! Jeg har den ære at være
opfordret af forbundets bestyrelse til at holde et
foredrag over de erfaringer angående ildsikkerhed ved
bygningskonstruktioner, som er gjorte og de
forslag, der er fremkomne for at forhøie denne
sikker-hed, en sag der uden tvivl er af største betydning
for bygningstekniken.
Ilden er forsåvidt en modsætning til de andre
naturkræfter, som den i almindelighed så at sige
ødelægger helt og holdent det, den angriber.
Anderledes t. ex. med orkaner, Jordskjælv eller efter
oversvømmelser; her bliver nemlig efter ulykken
det meste af bygningsmaterialierne træ, jern og
sten tilbage i brugbar stand. Om man derimod
kaster et blik udover en større brandtomt, så
opdager man der af træværk kun et lag aske eller
en hob forkullede stykker; enhver
jernkonstruktiongulv- og tagbjælker etc er gjerne sammensunkne
til et kaos af udglødede og deformerede stykker,
der kun har værd som jernskrab; kun af
murværket står der endel igjen, men selv dette er som
oftest værdiløst, da murene er sammensunkne og
stenen sprød og derfor uskikket til at bygges med
påny. På denne måde ødelægges årlig store summer
af nationernes eiendom, i Tyskland alene antagelig
henved 50 millioner mark i brandskade for fast
eiendom. Brandvæsenet søger under ildebrand først
at redde det kostbareste - menneskeliv - dernæst
alslags inventar, og når de så skal gå ilden ind på
livet, hænder det ofte, at det benyttede
slukningsvand bliver ligeså skjæbnesvangert for bygningerne
som selve ilden.
Når man således under de nuværende
bygnings-forholde ikke kan vente mere, end der ydes af
brandvæsenet under en brand, så kan der gjøres
såmeget mere på forhånd, når man fra først, af
indretter bygningerne sådan, at ildsfare og
ødelæggelse bliver mindst mulig; det er dette,
herværende forbund af tyske arkitekt- og
ingeniørforeninger har foresat sig at virke for.
Spørgsmålet a) under I angår ildsikkerhed ved
vægkonstruktioner. Jeg har under mine
iagttagelser på brandsteder gjort den erfaring med
hensyn til rappede vægge, at disse ikke ved den
anvendte puds - gibs-, kalk- eller cementmørtel
med eller uden rørunderlag - beskytter mod ildens
indvirkning.
En sådan afpudsning kan vistnek for en tid
forhindre trævæggen i at flamme op fordi den
nemlig holder luften borte; men det hjælper ikke stort;
thi såsnart væggen begynder at ophedes, svinder
bordene sammen og sprækker, pudsen ødelægges,
hvorefter der udvikles gas, som ved sin
forbrænding sprænger det hele fuldstændig. Når en sådan
væg oversprøites med vand foregår ødelæggelsen
så meget hurtigere på grund af den pludselige
dampudvikling. Endnu mindre modstandsdygtige
end disse vægge er vægge af lafteværk med
for-skaling, fordi ild og luft her kan trænge ind fra
flere kanter. Vægge af udmuret fakværk med
forskaling og puds er derimod væsentlig mere
holdbare mod ild. For at give trævægge en større
modstandsevne mod ild vil jeg anbefale den såkaldte
Dohring’ske patentpuds - en blanding af konkret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
