Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 46.
TEKNISK UGEBLAD.
193
Indhold: Elektriciteten i Kristiania. - Bygningskonstruktioners
brandfårlighed. (Fortsættelse). - Bog- og bladnyt. -
Elektriciteten i Kristiania.
(Af Michael Lie).
Ved juletider kommer da det nye
elektricitetsværk igang. Såvel for lysets som for den mindre
industris vedkommende vil naturligvis dette være
af stor betydning.
Det er ikke mange år siden elektrikerne i
udlandet talte om, at det gjaldt at få ind i folks
bevidsthed, at elektriciteten kan måles på samme
måde som gas, og dette er nu opnået i de større
af Europas byer, hvor centralstationer er anbragte.
Det, som man ved hjælp af sådanne
elektrici-tetsmålere måler, er det elektriske arbeide, og
målet for dette er enheden for strømstyrke
multipliceret med enheden for spændingen multipliceret med
tidsenheden, o: ampéres X volts x time. Men da
spændingen i elektricitetsværkets kabelnets
forde-lingspunkter holdes konstant ca. 109 volts, vil der
kun blive tale om det antal ampéres, der pr. time
gjennemstrømmer ledningerne.
Ved Kristiania elektricitetsværk vil man komme
til at benytte Arons elektricitetsmåler, der har form
af et 75 cm. høit og 44 cm. bredt skab og delvis
også Schuckerts, der er rund af fagon,
En almindelig glødelampe af 16 normallys styrke
må have en strømstyrke på 0,5 ampere for at brænde,
en glødelampe på 10 normallys forbruger 0,37
ampéres, en glødelampe på 32 lys forbruger l ampéres
osv., såfremt spændingen ved lamperne holdes
konstant 107 volts, som meningen er ved
elektricitetsværket. Den elektriske kraft, en 16 lys glødelampe
således sluger er altså 107 volts X 0,5 ampéres =
53,5 volt-ampéres. Da l hk. omtrent svarer til 740
volt-ampéres, vil samme glødelampe altså forbruge
53 5
= 0,072 hk. Hertil kommer med hensyn på
maskinerne naturligvis tab i apparater og ledninger.
Var glødelampen konstrueret for høiere spænding
o: modstanden i bøilen større, vilde den sluge
relativt mindre strøm.
Ved elektricitetsværket . vil :
en glødelampe på 10 normallys styrke koste ca. 2,25 øre pr. time.
-«_ « 24 - - - « 5,4 « « -
-«- c 32 - - - « 7,2 ? « -
-«- « 50 - - - « 11,25 « « -
-«- « 100 - - - « 22,5 « « -
Heri er ei lampehold iberegnet.
Buelys er derimod langt billigere og vil exklusive kulspidser koste:
en buelampe på 250 normallys styrke 12,o øre pr. time,
__«__ « 400 - __ I8j0 c< « _
-c- « 600 - - 24,0 « « -
-«- « 1000 - - 32,0 « « -
-« - « 2000 - - 48,oo « « -
I forhold til gas vil glødelys falde en del
dyrere, medens buelys vil blive betydelig billigere at
brænde.
Hvad enten glødelys eller buelys bør benyttes,
afhænger af lokalet. I større rum, som er høie
under taget, og hvor ei pillarer eller lignende kan
kaste skygge, vil buelamper oftest være at
foretrække. Hyppig benyttes også med fordel buelys
og glødelys i forening. Ude til gadebelysning,
udenfor caféer og butikker, til belysning af haver osv.,
er buelys næsten altid at foretrække både på grund
af sin store lysstyrke og billighed og på grund af,
at de i såfald lettelig kan anbringes i tilstrækkelig
høide. Buelamperne udstråler nemlig sin største
lyskraft under en vinkel på 40-60° under
horisonten. For at kunne belyse en tilstrækkelig stor
flade bør de derfor anbringes ikke under 3,5 meter
høit, helst dog i en høide af 8 meter eller derover.
Den positive kulpol, der er i besiddelse af den største
lyskraft, sættes øverst for at kunne kaste lyset
nedover. Vistnok vil den nedre kulpol - den
negative - kaste en liden skygge ret ned. For at
gjøre denne til et minimum forarbeides den
negative kulslang så tynd som mulig.
En ulempe ved buelamper, der dog er af liden
betydning, er, at kulstængerne efter 8-12 timers
brændetid må ombyttes med nye. Denne operation
kræver dog liden tid og kan udføres af enhver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
