- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
194

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

TEKNISK UGEBLAD.

17de npvbr. 1892

Glødelamper passer bedre i mindre lokaler,
hvor der findes gjenstande, der kan kaste skygge,
og hvor man skal se at arbeide, da de jo kan
anbringes hvor og i hvilkensomhelst stilling, man
ønsker. De kan således enten sættes fast på
vægarme, kroner eller lignende eller fæstes i en
bevægelig snor, så man kan føre dem med sig, hvor
man ønsker. For ei at slåes itu kan lampen
forsynes med gitter.

Da elektricitetens lysende kraft fremkommer
ved, at den elektriske strøm presses gjennem en
stor modstand nemlig bøilen i glødelampen og
kulpolerne i buelampen - og ei som ved gas eller andre
belysningsmidler ved forbrænding, således at der
indgåes kemiske forbindelser med luftens surstof -
så har altså det elektriske lys ingen skadelig
indflydelse på luften. Dette er af det elektriske lyses
største fordele.

Af stor betydning er det også, at den lysende
bøile i glødelampen er indesluttet i en lufttæt
glasbeholder. Herved kan glødelampen føres ned under
vand og uden fare benyttes i luft der indeholder
explosive gasarter. Af megen fordel er det
ligeledes at det elektriske lys kan tændes ved kun at
dreie på en strømbryder.

Af hensyn til varighed er glasbeholderen
pumpet lufttom. En almindelig glødelampe varer 600
-1000 brændtimer. Varigheden afhænger delvis
af lampens konstruktion og delvis af, hvilken
spænding der benyttes på glødelampens poler. Er
således en glødelampe konstrueret for 107 volts spæn-

ding og den anbringes på ledninger, der har en
potentialdifference af 110 volts, vil den lysende
tråd hurtigere brænde over og lampens varighed
altså forringes. Lysstyrken vil til gjengjæld være
noget større end den normale. Det omvendte vil
være tilfælde, hvis lampen anbringes på ledninger
med lavere potentialdifference.

Af største betydning bliver elektricitetsværket
for den mindre industri. Værksteder, mindre
fabriker o. 1. får nemlig herved god anledning til på en
billig og letvidt måde at skaffe sig motorisk kraft
fordelt efter ønske. Der findes elektriske motorer
på VIG, Vs, V^ V«» l osv. hk. Disse tager meget
liden plads, er lette at anbringe, kræver lidet
tilsyn og har en lydløs gang, og kan derfor
anbringes sågodtsom i et hvilkensomhelst værksted. De
drives ved at sætte ledninger fra motorerne i
forbindelse med de i gaderne nedlagte kabler.

Til måling af den forbrugte strøm anvendes
her som ved installationer af elektrisk lys en
elektricitetsmåler. Haves sammesteds elektrisk lys, må
2 målere haves, da elektricitet til drivkraft kun
koster ca. l/» af elektriciteten til elektrisk lys. En
elektrisk hk. vil således koste IS1/« øre pr. time.

Hvad de elektriske installationer angår, så er
det elektricitetsværkets sag at lægge stikledning
fra kabelen i gaden ind til elektricitetsmåleren i
husene, medens anlæggene inde i husene fra
måleren af udføres af de dertil autoriserede
installatører.

Bygningskonstruktioners brandfarlighed.

(Meddelelse til de offentlige brandforsikringsindretninger af ingeniør I. Hensier, inspektør ved den nassauske brand-

forsikringsindretning i Wiesbaden).

(Fortsættelse).

I tilslutning til omtalen af disse sjeldnere
anvendte vægkonstruktioner er det vel anbragt at
anstille nogle betragtninger over massive mures og
fagværkmures forhold ved stsérk opvarmning,
Massive vægge af godtbrændt, kalkfri mursten i kalk
eller cementmørtel, gjælder, hvis mørtelen er
tilstrækkelig hærdet, for absolut ildssikre. Er dette
ikke tilfælde - hvis altså mørtelen endnu ikke har
afgivet alt sit mekanisk og kemisk bundne vand
- og hertil behøves der som bekjendt, ved
kalkmørtel årtier - så tørker mørtelen hurtigt under
heden og svinder ind eller falder ud af fugerne.
På denne måde kan tynde mure lide ganske
betænkeligt i soliditet.

Ved en brand i en sværtefabrik i Oberwalluf,
hvor et forråd af sværte blev antændt, udviklede
dette en sådan hede, at støbejerns remskiver
begyndte at smelte (ca. 1500° C.), hvorunder en tæt

ved ilden stående brandmur ll/z sten tyk af
mursten holdt sig meget godt.

Imidlertid var den på den anden side som
vendte mod ilden sunket lidt sammen -
formodentlig ved at mørtelen svandt noget ind - hvorved
muren øverst havde bøiet sig 5 cm. frem fra den
bagenfor stående husmur.

Når træværk indmures i massive mure, taber
disse naturligvis en hel del af sin ildsikkerhed. I
hvor høi grad dette er tilfældet selv ved en
minimal anvendelse af træværk, fremgår af følgende:

En kornmølle i St. Gaarshausen blev i forrige
år tildels ødelagt af brand som følge af en
explo-sion. I mellem det helt nedbrændte lagerhus og
den egentlige mølle befandt sig en forøvrigt massiv
murstensmur, i hvilken der på den fra ilden
ven-dende side var indmuret enderne af nogle
gulvbjælker af grantræ 25 cm. ind i muren. Disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free