- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
206

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

TEKNISK UGEBLAD.

9de decbr. 1892

i det omfang-, som lovudkastet omhandler, findes neppe i nogen
af vore mindre byer end sige i noget ladested. Man vil
formentlig i disse byer og ladesteder se sig henvist til som
bygningsinspektør at antage en eller anden af stedets
håndværkere, f. ex. en af dets praktisk dygtige og visselig meget
agtværdige, men teoretisk til fortolkning af loven helt
ukyndige smedemestere eller snedkere, murere eller tømmermestere.
Eller man vil finde en jurist, der er villig til at overtage og
til at forsøge bedst mulig uden spor af teknisk forståelse,
at hævde den ved loven påbudte stilling som stedets
»bygningsinspektør >. Exempler herpå mangler som bekjendt ikke.
Men loven vil isåfald med sit magtsprog alene have
fremkaldt en tilstand, der vil nedbryde agtelsen for den autoritet,
som loven påholder og kræver etableret, og hvis anseelse og
funktioner den med sine skjærpede regler netop tilsigter at
styrke og at drage til nytte og gavn for det hele samfund.

Med betegnelsen bygningsinspektør, underforstår ialfald
nærværende komite en funktionær, der er i besiddelse af
teknisk kundskab, en mand, der er istand til at handle og til
at dømme teknologisk. Og loven må ikke - den bør ialfald
ikke - stille nogen ringere fordring til en sådan funktionærs
kvalifikationer.

Men hermed kommer komitéen til den slutning, at loven
i dette kapitel - dens forrnaal upaatalt - er for streng, at
dens påbud i mange tilfælde vil skade og ikke gavne.

Komiteen rnå tilfølge denne betragtning udtale
ønskeligheden af en fornyet behandling af heromhandlede
bestemmelser i lovudkastets kap. I. Komiteen antager, at der i mangen
en småby og ladested ikke tiltrænges nogen
bygningsinspektør, og at i de tilfælde, hvor sådan påkræves, nabobyens
inspektør eller et tilgrænsende distrikts inspektør må kunde
påkal-des. Komiteen skal ikke her udtale sig om måden og
midlerne, hvorved en sådan ordning kan tænkes gjennemført, men
der påtrænger sig komiteen her tanken om muligheden af en
kombination, som komiteen ikke vil lade uberørt. Komiteen
tænker sig muligheden af en kombination af det offentliges
og af de komunale interesser*

Uden at kunne nu nærmere udvikle denne tanke, vil
komiteen her alene tillade sig at påpege ønskeligheden af, at
spørgsmålet om oprettelsen af offentlige bygningsinspektorater
tages under fornyet overveielse, i tilknytning til en mulig
revision af det foreliggende lovudkast, og da særlig med den
mulighed for øie, at der ved samme måske vil kunne
etableres en for stat og for kommune hensigtsmæssig for alle parter
såvel i teknisk som økonomisk retning tilfredsstillende
ordning af vort hele lands bygningsvæsen.

Med hensyn til kap. III i det foreliggende udkast, skal
komiteen udtale følgende:

Også her vil komiteen forudskikke den bemærkning, at
den fuldt slutter sig til bestræbelserne i retning af en
forbedring i bygningsreglerne for vore mindre byer, ladesteder
og tilgrænsende distrikter. Men komiteen må også
ligeoverfor disse bestræbelser udtale den formening, at enkelte
bestemmelser dels synes for vage (ubestemte) dels for strænge,
og at de tildels endog ligefrem hemmer udviklingen af den
smule arkitektur, hvorom der idetheletaget kan være tale i
vore småsteder.

Exempelvis skal komiteen i retning af altfor vage
(ubestemte) bestemmelser i lovudkastet påpege:

1. Bestemmelsen i § 16 om indlevering af tegninger i
sådan målestok, som fornødent for at prøve arbeidets
lovlighed.

Her overlades et spørgsmål, der vil kunne besvares høist
forskjellig, til vilkårlighederne hos forskjellige funktionærer.
Men målestokken bør ikke være vilkårlig, den bør her
ligesom i samme § A 4 være bestemt ikke alene af hensyn til
tegneren (bygherren eller bygmesteren), men også af hensyn
til omfanget (begrænsningen) af en funktionærs rettigheder.

2. Bestemmelsen i § 19 om at ydervægge, når de ikke
er tilstrækkelige afstivede ved tværvægge, skal forstærkes på
anden forsvarlig måde.

Denne bestemmelse vil efter komiteens opfatning kunne
overføre på administrationen et utidigt arbeide, idet den vil
give den ukyndige byggende lovfæstet adgang til at stille
krav på teknisk råd fra den offentlige funktionærs side, et
krav, der som bekjendt, ofte har fremstillet sig ved lignende
uheldige lovbestemmelser. Komiteen finder bestemmelsen
overflødig, jfr. med bestemmelserne i § 16 om de en
funktionær påhvilende forpligtelser, og at den formentlig nærmest
derfor henhører under dennes instrux.

3. Bestemmelsen i § 33 om et vindues «størrelse» lig
en tiendedel af rummets gulvflade.

Denne bestemmelse giver intet bestemt begreb om et
tilsigtet mål. Man vil kunne være i tvivl om vinduets karm,
ramme og sprosser kan medregnes i størrelsen, medens loven
utvivlsomt alene har havt vinduets glasmål dets «lysåbning*
for øie.

4. Bestemmelserne i § 38 om gulvbjælkers styrke.
Komiteen kan ikke med lovkomiteen være enig i dennes

motiver for anvendelse af svagere bjælker i træhuse end i
nmrhuse. Det forekommer nærværende komite at
begrundelsen for tilladelighed af de svagere bjælker savner ethvert bevis.

5. Bestemmelsen i § 44 om, at ethvert tag skal tækkes
således, at tækningen er sikker for gnisters indtrængen.

Denne bestemmelse pålægger ligefrem funktionærerne et
uoverkommeligt tilsyn og et ansvar uden grænser, den er
derhos til en vis grad vildledende ligeoverfor tilstedeligheden
af materialier (f. ex. vore almindelige tagsten) der er
aner-kjendte af vedkommende regjeringsdepartement.

6. Bestemmelsen i § 49 om, at gavlen (i et givet
tilfælde) kan opføres over den størst tilladte høide.

Denne bestemmelse synes at give tilladelse til et
ubestemt (ubegrænset) høidemål, som det formentlig ikke har
været lovens hensigt at indrømme.

7. Bestemmelsen i § 50 om udbyg fra husvæg, er også
affattet uden noget bestemt begrænset mål og vil kunne
fremkalde tvivl isåhenseende.

Af bestemmelser der forekommer komiteen altfor strænge,
skal her exempelvis påpeges:

1. Bestemmelsen i § 17 om skriftlig varsel til 5
forskjellige tidspunkter, under et hvilkensomhelst - endog det
mindste - bygværks udførelse.

Loven bør utvivlsomt for vore småbyer drage en linie
mellem forskjelligartede bygværker. Den ordning i
administrationen, der passer for et større bygværk, kan umulig passe
for alle de små og ubetydelige puslerier, som forekommer i
en småby eller et ladested. Bestemmelsen pålægger både
den byggende en ganske unødvendig byrde og
administrationen en unødvendig kontrol.

2. Bestemmelsen i § 19 om, at kjælder medregnes som
1ste etage.

Efter denne bestemmelse vil et 3 etages våningshus med
beboelsesværelser på loft og måske kun et enkelt
beboelsesrum i kjælder, være ligestillet med en 5 etages bygning uden
sådanne.

Komiteen fatter ikke motiverne til denne rigorøse
bestemmelse.

Lovens bestemmelse om et maximum for antallet af
beboede etager, beror jo dog visselig på forudsætninger, der er
høist forskjellige i de ovennævnte 2 tilfælde. Hvor
kjælderens høide ikke er usædvanlig stor, eller hvor de beboede
rums gulvflade er liden, synes bestemmelsen altfor Stræng.
Begrænsningen af etagernes antal over en beboet kjælder bør
vel ialfald – hvis denne skal medregnes som etage - enten
være afhængig af kj ælderens høide over terræn af hensyn til
brandfare, eller af sanitære hensyn afhængig af den udstræk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free