- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
210

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

TEKNISK UGEBLAD.

15de decbr. 1892

til den yderste forbruger af strøm. Kabelnettet
strækker sig over den centrale bydel leverer
lige-rettet strøm med en spænding af 220 volt gjennem
et treledersystem.

Fra stationen fører 12 hovedledninger ud til
et tilsvarende antal fordelingspunkter, der atter
er forbundne med et system af ledninger:
fordelingsledningerne, fra hvilke strømmen tages
til de enkelte konsumenter. Hvor sådanne
fordelingsledninger krydser hverandre på gadehjørner,
er der udført krydsningskasser. Alle disse
kasser er indesluttede i vandtætte støbejerns
varekasser, anbragte i brønde* udførte i beton og
afdækkede med støbejerns låg. I dem findes alle de for
ledningsnettet nødvendige sikkerhedsstykker.

De ind i forbrugernes huse førende
stikledninger forbindes til fordelingsledningerne i
støbejerns muffer, der, efterat forbindelsen er skeet,
støbes fulde med en isolationsmasse. Strax
indenfor husvæggen anbringes et sikkerhedsstykke, hvori
den underjordiske kabel ender, og hvorfra de øvrige
ledninger tilhørende husinstallationen forgrener sig
efter at have passeret elektricitetsmåleren.

Den for ledningsnettet anvendte ledningskabel
er en såkaldt bly kabel fra Felten & Gruilleaume,
anbragt direkte i jorden i et lag fin sand, dækket
med et lag mursten, for at beskytte den mod ydre
beskadigelse. Den egentlige kobberkjærne er
isoleret med jute imprægneret i et patenteret
isolations-stof og mod fugtighed beskyttet ved et dobbelt
ompresset blybelæg. Dette blybelæg presses i
hydraulisk presse under et tryk af 300 atmosfærer i kold
tilstand omkring kabelen og har til hensigt at hindre
vandets indtrængen til kobberkjærnen.

Udenpå det yderste blybelæg omvikles først
hampegarn, senere stålbånd i et dobbelt lag for at
yde blybelæggene beskyttelse mod mekanisk
beskadigelse. Det hele omvikles derefter med hampegarn
imprægneret i tjære. Den således fremstillede kabel
har en meget høi isolationsmodstand. I kontrakten
med leverandøren er foreskrevet en
isolationsmodstand af mindst 15 millioner ohm (megohm) pr.
kilometer nedlagt kabel umiddelbart efter
nedlægningen og mindst 5 megohm pr. kilometer under
driften og efter l års forløb. Ved den stedfundne
kontrolmåling, der foretoges, efterat det hele
kabelnet med alle stikledninger var færdigt nedlagt, viste
det hele nets isolationsmodstand sig at være 8,6
megohm. Da der ialt er nedlagt følgende
kabellængde :

Hovedledninger.....ca. 19600 1. m.

Fordelingsledninger . . . . « 32500 -

Stikledninger......« 5 000 -

Buelampeledninger for
gadebelysningen ......« 6 700 -

er der altså efter nedlægningen fundet en
isolationsmodstand af ca. 550 megohm pr. kilometer.

Kabelnettets dimensioner er beregnede således,
at nogen regulering på hovedledningerne ikke skal
finde sted. Fra fordelingskasserne føres dog
spæn-dingsledninger tilbage til stationen for at
maskin-personalet altid kan kontrollere spændingen rundt
om i nettet. Hovedledningerne slutter sig altså
direkte til samleskinnerne på apparatvæggen i
maskinstationen.

Sum ca. 63 900 1. m.

II. Maskinhallen, hvis grundris ses foran,
består hovedsagelig af tre dele:

Kjedelhuset, maskinhuset og
akkumulatorrummet.

I k j edelhuset er for tiden opstillet og i drift
3 vandrørs kjedler med en samlet hedeflade af 645
m2. Da der er garanteret en normal
fordampnings-evne af 14 kg. vand pr. kvadratmeter hedeflade,
kan altså disse 3 kjedler levere en normal
dampmængde af 9030 kg. damp i timen, hvilken ved
forceret drift kan øges til 11 610 kg. i timen. For
dampmaskinerne er garanteret et normalt
dampforbrug af 7,3-8,5 kg. pr. indic. hestekraft i timen
efter deres størrelse. Gjennemsnitlig vil altså de
tre kjedler kunne levere damp for ca. l 130 indic.
hestekræfter under normal drift. For fødning af
kjedlerne er anbragt to Whortington’s pumper, hver
konstrueret til at levere 28000 1. fødevand i timen,
altså hver tre gange så stor som det nuværende
kjedelanlæg kræver. I kjælderen under kjedelhuset
er anbragt en reservebeholder for fødevand, der
rummer 15 m3. Før fødevandet kommer ind i
kjedlerne passerer det en «economiser», hvor det
optager forbrændingsprodukternes sidste varme før de
strømmer ud i skorstenen. Fyringen skal ske ved
koks. Under normal drift er kjedlerne garanteret
at fordampe 8 kg. vand for hvert forbrændt
kilogramkoks under et admissionstryk af 10 atmosfærer.

Kjedlerne er leverede af Babcok & Wilcox i
London repræsenteret ved A. L. Thune i Kristiania.

Maskinhuset er en stor hal stødende i
vinkel op imod kjedelhuset. Dens længde er ca 27 m.,
bredde ca. 12 m. og høide ca. 9 m. Over hele
hallen løber en løbekran med 20 tons bæreevne.
Allerede nu er der i denne hal opstillet 4
kompound-maskiner, hvoraf de to største, der hver driver en
dynamomaskine direkte kuplet til axlen, hver kan
levere normalt 450 indic. hestekræfter eller - hvis
det nogengang ved Indtrædende uheld skulde
nød-vendiggjøres - maximalt 600 indic. hestekræfter.
De til disse to dampmaskiner hørende
dynamomaskiner leverer en strøm af 240 volt spænding og
arbeider blot på treledersystemets yderledninger. For
at udjævne den forskjel, der altid vil være tilstede
i forbruget mellem nulledningen og de to
yderledninger, anvendes efter omstændighederne enten akku-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free