- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
211

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 5O.

TEKNISK UGEBLAD.

211

mulatorerne eller en af de to mindre dampmaskiner,
der hver driver to dynamomaskiner direkte kuplede
på axlen. Maskinarrangementet er altså meget
forskjelligt fra de hidtil anvendte, og er nærmest en
mellemting mellem den udelukkende maskindrift og
driften med akkumulatorer i større udstrækning.
Vor lange mørketid om vinteren gjør nemlig nytten
af store akkumulatorbatterier tvivlsom, medens på
den anden side udelukkende maskindrift har den
ulempe, at maskiner og personale uafbrudt, dag og
nat må være i virksomhed.

I maskinhallens nordre ende ud mod
Præstegaden er apparatvæggen anbragt. I forhold til det
betydelige anlæg er denne meget enkel. Foruden
to store elementvexlere midt på væggen forefindes
egentlig kun de reglementerede sikkerhedsstykker
og strømbrydere fra hovedledninger og maskiner
med tilsvarende strøm- og spændingsmålere.
Apparatvæggen selv er udført i trækonstruktion med
norsk arkitektur. For selve stations- og kontor-

belysningen er på hallens østre væg anbragt en
mindre apparatvæg ligeledes forsynet med
strømbrydere, smeltestykker regulatorer osv. Belysningen
besørges af buelamper med glødelamper som
natte-belysning.

I kjælderen under maskinhallen er alle
rørledninger for dampmaskinerne anbragte, når undtages
damprørene, der fra kjedelhuset føres langs
maskinhallens søndre og østre væg. Det for
kondensationen nødvendige søvand suges op fra søen ved
Piper-vigsbryggen gjennem en ca. 300 m. lang rørledning
af 400 mm. støbejerns rør.

Dampmaskinerne er leverede af firmaet G.
Kuhn i Stuttgart og det elektriske anlæg udført af
Schuckert & Go. i Ntirnberg.

Over maskinhallen i dens hele længde er
akku-mulatorrummet. Batteriet hvis kapacitet før er
meddelt, er leveret af «akkumulatorfabrikken»
Hagen i Westfalen.

Tønsberg Maskinoljefabrik.

For ca. 9 år siden begyndte daværende
kjøb-mand i Tønsberg, nu bestyrer af fabriken, hr. Johan
Gullichsen at fremstille maskinolje. Han
begyndte med temmelig enkle indretninger, men har
senere ved den stadig voxende erfaring i
fremstillingen og forbruget af varen sukcessivt udvidet
forretningen fra at være en «Nebengeschåft» til den
i sin nuværende stand smukke og velindrettede
fabrik, som eies af et interessentskab.

I det følgende skal vi gjøre lidt rede for de
forskjellige slags oljer, der fabrikeres.

H valolj e. Denne erholdes ved klaring og
raffinering af såkaldt rå hvalolje sådan, som den kommer
fra oljekogerierne i Finmarken. Råproduktet bringes
op i en beholder, og efterhvert som oljen sætter sig
og klarner, tappes den bort i en anden kjedel ved
hjælp af en sindrig anbragt rørledning, medens det
tykke af råstoffet eller hvalfedtet vil danne bundfald.
Når man på denne måde har fået største delen af oljen
udsondret, slipper man bundfaldet gjennem en vid
kran i bunden af beholderen ned i poser af seildug,
der foreløbig hænges op, hvorved oljen vil sive ud
og samle sig op i det nedenunder anbragte kar.
Således hænger disse i rækker, indtil man senere lægger
poserne over hinanden og belaster dem først med
en mindre vægt, hvorefter de tilslut anbringes under
en kraftig presse for at tage den sidste rest af
olje ud.

Nu har man sondret fedt og olje fra hinanden.

Oljen behandles nu videre, idet man bringer
den ud på et skråplan af bølgeblik, hvor den bliver
udsat for solens lys og varme.

Den bleges. Herved vil den få en lysere farve
og miste størstedelen af sin lu^rt. Dette må da
eventuelt gjentages flere gange, eftersom man vil
fremstille mere eller mindre fint raffineret olje.

For nu at hindre hvaloljen fra at bege og
tillige gjøre den frostfri, må den efter
blegningspro-cessen paany sagte opvarmes og tilsættes en del
syre-frie fedtstoffe, hvorefter den er fix og færdig.

Den anden hovedsort er b o 111 e n o s e o l j e n, der
fabrikeres på samme måde, kun tilsættes denne ingen
fremmede stoffe, da nemlig ren bottlenoseolje ikke
beger. Den væsentligste forskjel paa hvalolje og
bottlenoseolje er, at den sidste er endnu mere
smøredygtig, men tillige mere tyndtflydende end
hvaloljen og har en noget ubehagelig lugt, hvilken
det dog nu har lykkedes fabriken efter gjentagne
forsøg i disse dage at fordrive.

Grunden, hvorfor bottlenoseolje som
smørelses-middel ved fabrikerne hidtil har været saa lidet
benyttet hertillands, er dens ubehagelige lugt. Da det nu,
som oven nævnt, er lykkedes at fjerne denne, vil
den nu herefter utvivlsomt vinde indpas i særdeleshed,
hvor der er finere og hurtiggaaende maskiner, og
hvor der tiltrænges en excellent vare.

Den anden del af råproduktet nemlig fedtet af
hvaloljen og stearin af bottlenoseoljen kommer også
til anvendelse. Af det første fremstiller fabriken
konsistentfedt, som også er et meget anvendt
smørestof, medens stearin anvendes i apotekerne og
expor-teres til England.

Da fabrikens drift er rationel, og
interessenterne tildels er aktionærer i de hvalfangere, fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free