- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
212

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

TEKNISK UGEBLAD.

15de decbr. 1892

hvilke råproduktet anskaffes, så kan man forstå, at
fabrikens indehavere er fuldt betænkte på at
optage konkurrancen med udlandets maskinoljefabriker,
hvorhos man her har den garanti, at man erholder
<en syrefri olje, hvilket er en af de vigtigste anker,
man har mod de almindelige oljer.

Man tænker måske på, at denne olje vil stille
sig dyrere pr. kg. ved indkjøb - vel -, men er
den olje, man kjøber for en noget billigere pris,
syreholdig, så ødelægges jo maskinerne forholdsvis
meget hurtig, ligesom hval- og borttlenoseolje ved
sin store fedhed og smøreevne er betydelig drøiere
end almindelig mineralolje, - det bliver derfor en
slet økonomi. Hval- og bottlenoseoljen er forøvrigt
betydelig billigere end både bomolje og rapsolje

Desuden har man mange forskjellige kvaliteter af
hvalolje.

Enhver, der indser betydningen af, at der inden
landet bruges norske varer, bør derfor prøve
hvaleller bottlenosolje; forbrugerne ophjælper
samtidig den norske industri, som de selv ikke løber
den resiko at få af syre fordærvede maskiner.

Man har erfaret, at der også kommer
hvalolje fra Sverige, men det må absolut være at gå
over bækken efter vand, da hvalfangernes og
hval-oljens hjemland er Norge og specielt Tønsbergtrakten.

Pabriken repræsenteres i Skandinavien og
Finland af Den Norske Remfabriks indehavere
d’hrr. Anthon Berg & Bernts i Kristiania.

Ch.

Om bygningsloven.

(Fortsættelse).

Som det af indstillingen fremgik, havde komiteen ikke
angående kapitel III udtalt sig så bestemt for ønskeligheden
.af en revision af loven, som tilfældet var i komiteens
slut-ningsbemærkninger betræffende kapitel I. Komiteen var
nemlig gået ud fra, at dersom lovudkastet på et eller andet
stadium senere skulde undergå revision, som komiteen her
havde berørt, vilde det være aldeles nødvendigt også at tage
kap. III under fornyet overveielse. Men i et hvert fald havde
det forekommet komiteen, at det vilde være lidet
hensigtsmæssigt at forsøge emanation af loven, uden at man havde
organer, der kunde varetage lovens opretholdelse.

Efter komiteens mening burde loven i dens helhed
undergives fornyet revision, idet det forelagte lovudkast, efter
komiteens mening, om det end ikke ligefrem fortjente at
betegnes som et hastværksarbejde, dog gav indtryk af at være
udført i nogen hast. Ved udkastets udarbeidelse syntes at
være adopteret bestemmelser fra bygningslove for enkelte
byer, særlig fra det nu i korrektur foreliggende udkast til
ny bygningslov for Kristiania, som i stor udstrækning var
kopieret ligefrem ord til andet - en kopieren, som
imidlertid havde vist sig uheldig. Den komite, der havde under
forberedelse lovudkastet for Kristiania, havde nemlig efter
nærmere overveielse vedtaget netop flere af de pågjældende
bestemmelser i en mildere form end efter udkastet, medens
disse samme bestemmelser i det her iaften foreliggende ud-

kast til en almindelig bygningslov - der skulde passe for
småstedaforholde - havde optaget den uforandret, i den
strængere form. Komiteen var altså af den mening, at
lovudkastet burde undergives fornyet revision, forinden det søges
ophøiet til lov.

Kontorchef S ch j øll ønskede at gjøre nogle
bemærkninger ved 11 par paragrafer. I § 32 i udkastet hed det:
«Kjælderrum raa alene med sundhedskommissionens særlige
tilladelse indrettes til beboelse og kun i bygning, der ligger
til gade eller åben plads, der ikke kan bebygges, af mindst
12 m. bredde», - og derefter fulgte regler for indrettelsen
af sådanne rum. Tal. havde erfaring for, at
sundhedskommissionen i henhold til en lignende redaktion i den nu
gjældende bygningslov for Kristiania uden videre forbyder enhver
benyttelse af sådanne kjælderrum til beboelse. Han var
nemlig af sundhedskommissionen negtet tilladelse til at ind"
rette beboelsesrum i kjælderen i sin gård, Prinsens gade
26 B, hvor dog alle bygningslovens betingelser i så henseende
var mere end opfyldte. I § 33 hed det, at ethvert
beboelsesrum som regel skal have vindu, hvis størrelse er lig mindst
en tiendedel af rummets gulvflade. Bestemmelsen burde
måske, til forebyggelse af mulig misforståelse, redigeres
således, at det klart fremgik, at det var ly s åbning e n det
her gjaldt

Foreningsefterretninger.

l Ingeniør- og arkitektforeningens Månedsforsamling
den 9de ds. var tilstede 33 medlemmer og som gjæst hr.
ingeniør Halfdan Pedersen. Formanden, ingeniør
Ros-ha u w, ledede forhandlingerne. Som nye medlemmer optoges
d’hrr, ingeniør L. Meyer, statens havnevæsen; ingeniør Alf
Gjessing, statsbanernes brokonstruktionskontor og ingeniør
A. Berthelsen, Smålensbanens maskinværksted.

Den polytekniske forening. Møde den 6te ds. var 37
medlemmer tilstede. Forhandlingerne lededes af formanden
direktør K. Bryn. Hr. ingeniør Axel Krefting holdt
foredrag om jernrust og dens årsager. Som nye medlemmer
optoges d’hrr, bureauchef i Arbeidsdepartementet A.
Carlsen, arkitekt B. L a n g e og ingeniør J. v. d. Lippe,
Eids-fos jernværks udsalg.

I møde den 13de ds. holdt professor A. H e 11 a n d
foredrag om norske klæberstene.

Personalia.

Bestyrelsen for Kristiania maskinistskoler og tekniske
aftenskoler har i møde den 5te ds. antaget maskiningeniør,
konstruktør ved Akers mek. værksted Einar
Sommer-feldt som lærer i maskinlære ved maskinistskolernes
aftenkursus, civilingeniør Carlsen som lærer i matematik og
mekanik ved samme skolers dagkursus samt maskiningeniør,
konstruktør ved Nylands værksted J. Salvesen som lærer
i konstruktionstegning og mekanik m. v. ved den tekniske
aftenskole i Vaterland.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free